Billede "A Gold Book - Thank you for being so nice" (1957), sølvfarvet indrammet version
Billede "A Gold Book - Thank you for being so nice" (1957), sølvfarvet indrammet version
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | reproduktion på papir | indrammet | glaseret | størrelse 66 x 53 cm (h/w)
Detaljeret beskrivelse
Billede "A Gold Book - Thank you for being so nice" (1957), sølvfarvet indrammet version
Motivet "A Gold Book" af Andy Warhol (1928-1987) er baseret på værket fra den illustrerede bog af samme navn fra 1957, som indeholder delvist håndkolorerede offsetlitografier. Det er et af kunstnerens tidlige værker og illustrerer hans illustrative arbejdsmetode i slutningen af 1950'erne. "A Gold Book" kan derfor ses som en reference til hans arbejde som grafisk designer og illustrator for mode- og livsstilsmagasiner.
Højkvalitetsudgave på papir. Arkstørrelse 60 x 46 cm (h/w). I håndlavet, sølvfarvet ramme af massivt træ, glaseret. Størrelse 66 x 53 cm (h/w). ars mundi Exclusive Edition. ©/®/TM 2023 The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, Inc.
Kundeanmeldelser
Rammevariant: Indramning 3
Om og Andy Warhol
1928-1987
Andy Warhol var USA's mest berømte kunstner. Han blev betragtet som en revolutionær, en excentriker og opfinderen af popkunsten, og han var alt på samme tid. Kunstkritikerne hyldede ham med priser, som ingen anden kunstner nogensinde havde fået - ikke engang Pablo Picasso eller Salvador Dali. Alfred Nemeczek kommenterer: "De (anerkendelserne) strakte sig fra "popstjerne" til "popkunstner", ophøjede "popgeniet" fra "popprins" til "popprins" og videre op til "popkonge", "popzar" og "stormogul". Men "popkunstens Picasso" er også blevet døbt "ypperstepræsten" og "popens pave". (Kunstner - Critical Dictionary of Contemporary Art)
Warhol blev født i Pittsburgh i 1928 og døde i New York i 1987. Han var søn af slovakiske immigranter og gik på Carnegie Institute of Technology i Pittsburgh som arbejdsstudent efter high school. Han bosatte sig i New York i 1949 og debuterede på Hugo Gallery tre år senere. Indtil da havde han arbejdet som reklametegner for modemagasiner og designet julekort, LP-covers og vejrkort til tv. Men kort tid efter fik kunstneren idéen om at sætte hverdagsobjekter i centrum for sine motiver. Grafisk kunst gav ham mediet til dette, og eftertragtede kultobjekter blev skabt.
De mest kendte silketryk er billederne af Campbells røde og hvide suppedåser og to-dollarsedlen. Med disse værker var Warhol en af de kunstnere, der radikalt brød med kunsttraditionen i USA og England fra 1950'erne og frem og skabte en ny kunstretning, Pop Art.
Ved siden af Warhol er Roy Lichtenstein og Tom Wesselman blandt de amerikanske repræsentanter, der søgte deres billedmotiver i reklamens, tegneseriens og Hollywoods superstjerners verden. Elvis Presley, Jackie Kennedy og Marilyn Monroe blev ikoner i Warhols billedrepertoire.
Ophøjelsen af hverdagsmotiver til kunstobjekter giver dem mulighed for at få en grad af opmærksomhed, som de aldrig ville få som genstande, der bruges igen og igen. Warhol krævede gennem sin måde at reproducere objektet fotografisk på, at det skulle arbejde gennem sig selv. De værker, hvor han brugte gentagelser af det samme motiv, stiller også dette krav, men har en ekstra effekt gennem sine farvetransformationer.
Kunstneren ser verden, som den er, og skildrer den: "Jeg er usædvanligt passiv. Jeg tager tingene, som de er. Jeg ser bare på, jeg observerer verden."
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
I begyndelsen af 1950'erne gik der et ryk gennem den kulturelle scene. Unge kunstnere fra USA og England - helt uafhængigt af hinanden - kappede båndene til alle traditioner for kunstnerisk kreativitet og hjalp moderniteten med at skabe en ny kunstbevægelse.
I USA var der Roy Lichtenstein, Andy Warhol, Tom Wesselmann og James Rosenquist, som søgte deres temaer i reklamens og tegneseriens verden, i stjernekulturen og den anonyme bykultur. Med flash coloring, overdimensionering og manipulation af dybdeperspektiv skabte de nye provokerende værker, der åndede af tidens ånd. Richard Hamilton og Eduardo Paolozzi betragtes som de sande pionerer inden for popkunsten i England takket være den berømte udstilling "This is Tomorrow" på Whitechapel Art Gallery i London. I 1960'erne blev de efterfulgt af David Hockney, Allan Jones, Peter Phillips og Derek Boshier.