Billede "Moments of Happiness VII" (2024) (Original / Unika), på båreramme
Billede "Moments of Happiness VII" (2024) (Original / Unika), på båreramme
Kort info
originalt maleri | signeret | olie på lærred | på båreramme | størrelse 20 x 20 cm
Detaljeret beskrivelse
Billede "Moments of Happiness VII" (2024) (Original / Unika), på båreramme
Originalt maleri 2024, signeret i hånden. Olie på lærred, opspændt på båreramme. Størrelse 20 x 20 cm.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland E-mailadresse: info@arsmundi.de
Om og Anja Struck
En mester i stemningsfuld iscenesættelse
Lüneburg-maleren Anja Struck sætter mennesker i centrum for sit arbejde og iscenesætter dem i landskaber, i bevægelsessekvenser eller i form af portrætter. De figurer, hun maler, indeholder altid en stor del af hendes egen følelsesverden: "Hvert værk er et stykke af mig selv, utilsløret, nøgent og ærligt."
Hun er en mester i atmosfærisk iscenesættelse. Det gælder hendes mange portrætter, som hun giver liv med dygtigt placeret lys og skygge, og det gælder hendes værker, hvor hun bringer mennesker og landskab sammen. Typisk for disse værker er, at grænserne opløses, motiverne udviskes, og uklarheden opstår. Strucks hovedpersoner absorberes fuldstændigt af deres omgivelser, de smelter nærmest sammen med dem og bliver på den måde en del af naturen selv. Denne kunstneriske effekt formidler en følelse af stor frihed.
Struck, der er født i Hamborg i 1961, bor og arbejder i Lüneburg. Hun har studeret grafik og design, kunstpædagogik og maleri hos bl.a. Markus Lüpertz.
Et kunstværk, som er unikt på grund af produktionsformen (oliemaleri, akvarel, tegning osv.).
Ved siden af de klassiske unika findes der de såkaldte "serielle unika". De præsenterer en serie værker med samme farve, motiv og teknik, manuelt fremstillet af den samme kunstner. De serielle unika har rødder i den "serielle kunst", en slags samtidskunst, som opnår en æstetisk effekt gennem et system af konstante og variable elementer eller principper i rækker, gentagelser og variationer af de samme objekter eller temaer.
I kunsthistorien var udgangspunktet for denne tendens et værk af Claude Monet "Les Meules" (1890/1891), som for første gang præsenterede en udadvendt serie i stedet for blot en gruppe værker. De andre kunstnere, der henvendte sig til den serielle kunst, var Claude Monet, Piet Mondrian, men først og fremmest Gerhard Richter.