Claude Monet:
Billedet "Haven i Giverny" (1902)
Proportionsvisning
Billedet "Haven i Giverny" (1902)
Claude Monet:
Billedet "Haven i Giverny" (1902)

Kort info

ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 980 eksemplarer | nummereret | certifikat | reproduktion på Alu-Dibond bag akrylglas | størrelse 80 x 78 cm (h/w) | ophængningsanordning

inkl. moms plus Forsendelse

Varenummer: IN-936728

Leveringstid: Umiddelbart tilgængelig

Billedet "Haven i Giverny" (1902)
Claude Monet: Billedet "Haven i Giverny" (1902)

Detaljeret beskrivelse

Billedet "Haven i Giverny" (1902)

I 1883 kunne Monet endelig realisere sin livslange drøm om en have efter eget design, da han flyttede til Giverny. Godset var en uudtømmelig kilde til inspiration for ham.
Original: Olie på lærred, Wien, Österreichische Galerie im Belvedere.

Reproduktion på Alu-Dibond bag 3 mm tykt akrylglas. Begrænset til 980 eksemplarer og nummereret. Certifikat medfølger. Størrelse 80 x 78 cm (h/w). Med ophængningsanordning. På grund af den glatte overflade kan der opstå spejleffekter afhængigt af lysindfaldet. ars mundi Exclusive Edition.

Porträt des Künstlers Claude Monet

Om og Claude Monet

1840-1926

Claude Monets kunst er indbegrebet af impressionisme. Gennem hele sit lange liv som maler søgte han utrætteligt efter måder at skildre lysets og farvernes foranderlighed i mange atmosfæriske variationer og på forskellige tidspunkter af dagen.

Han blev født i Paris og voksede op på Normandiets kyst i Le Havre, hvor hans far drev en lille købmandsbutik. Monet gjorde sine første kunstneriske forsøg inden for karikaturen, men vendte sig derefter mod friluftsmaleriet. Lyse pastelfarver fandt vej til hans lærreder. Hans malerier blev gentagne gange afvist af den officielle Paris Salon, men Monet og hans venner Auguste Renoir og Alfred Sisley lod sig ikke afskrække. På deres fælles udflugter til Fontainebleau skabte de vidunderlige friske malerier i det fri, som lagde de strenge akademiske regler længere og længere bag sig.

Men Monet og hans gravide elskerinde Camille blev snart ramt af alvorlige økonomiske kriser. Under den fransk-preussiske krig flygtede Monet til London med sin unge familie. Efter krigen slog de sig ned i Argenteuil. Denne lille by uden for Paris, malerisk beliggende ved Seinen, blev derefter et tiltrækningspunkt for en hel række impressionistiske malere: Edouard Manet, Gustave Caillebotte, men også Camille Pissarro, Auguste Renoir og Alfred Sisley mødtes her for at indfange deres friske indtryk på lærredet. På gruppens første selvstændige udstilling blev et maleri af Monet med titlen "Impression. Solopgang", som gav kunstbevægelsen dens navn.

Efter Camilles død flyttede Monet til Giverny med sin anden kone, Alice. Her kunne han realisere sin livslange drøm om at designe sin egen have: Den blomstrende have med sine japanske broer og damme fulde af åkander inspirerede Monet til at skabe stadig nye, stadig større malerier, der viser den foranderlige planteverden som en overvældende dekorativ harmoni i naturen.

Ejendommen - som Monets søn testamenterede til Academié des Beaux-Art i 1966, og som siden 1980 har været "Claude Monet Foundation" - var en uudtømmelig kilde til inspiration for ham. I dag er haven i Giverny et udflugtsmål for mange kunstelskere, og enhver, der besøger den, føler sig straks hensat til kunstnerens billedverden. Om foråret står alt i farverigt flor, og når man ser de ægte åkandedamme, som Monet malede igen og igen, forbløffes man over, hvor præcist han fangede sceneriet på trods af sin kunstneriske egenvilje. "Jeg arbejder på min have hele tiden og med kærlighed, jeg har mest brug for blomster, altid, altid. Mit hjerte er altid i Giverny. En adskillelse fra Giverny ville ramme mig hårdt ... Jeg ville aldrig finde et så smukt sted igen," var Monets faste overbevisning. Han skulle aldrig skilles igen; Monet døde i sit elskede Giverny den 5. december 1926.

Monet er blevet beskrevet som opfinderen af farverige drømme hinsides det synlige. Men han var meget mere, for han forsøgte altid at realisere sin idé om at male i det fri - en plein air. Den afgørende faktor i hans maleri var altid, hvordan han så, ikke hvad han så.

Anbefalinger