
"Den store bølge ud for Kanagawa": Den japanske bølge og dens betydning
Det er det mest berømte kunstværk fra Japan og et af de mest elskede havbilleder: "Den store bølge ud for Kanagawa" af Katsushika Hokusai (1760-1849). Træsnittet er det første i en serie på 36 motiver, som den japanske kunstner skabte som bestillingsarbejde fra 1830.
Billedserien viser forskellige udsigter over Mount Fujii og det omkringliggende landskab. Ingen af de andre motiver i denne serie fik dog samme betydning som "Den store bølge ud for Kanagawa". Man mener, at der blev lavet mere end 8.000 tryk fra de originale træblokke. Men kun en brøkdel af disse har overlevet. Mindre end 200 eksemplarer menes stadig at eksistere i dag.
Reproduktionerne varierer i kvalitet med hensyn til farver og billeddetaljer. Versioner af dette værk kan findes på mange kunstinstitutioner verden over, herunder British Museum i London, Nationalmuseet i Tokyo, Metropolitan Metropolitan Museum of Art i New York City, det bayerske statsbibliotek i München og Rijksmuseum Amsterdam.
Katsushika Hokusai: Mesteren bag den store bølge
Skaberen af dette nu verdensberømte træsnit, Katsushika Hokusai, betragtes i dag som den mest betydningsfulde repræsentant for den såkaldte Ukiyo-e. Denne stil var den fremherskende kunstneriske udtryksform i den japanske Edo-periode fra 1608 til 1868.
Hokusai skabte ikke kun mange værker selv, men underviste også i tegning og træsnit. Han arbejdede dog ikke altid under det samme navn. Han brugte efter sigende over tredive forskellige pseudonymer i løbet af sin karriere.
Hokusais mest berømte værk i dag, som oprindeligt havde titlen "Under bølgen i havet ud for Kanagawa", er stadig et verdensomspændende ikon i det 21. århundrede. Den japanske bølge har betydning på tværs af mange kulturelle og økonomiske områder. Den er blevet kopieret, citeret og varieret utallige gange. Bølgemotivet er blevet brugt i reklamer og trykt på talrige produkter. For Japan er "The Great Wave" stadig et vigtigt reklamemedie og en ambassadør for landet og dets kultur.
Japans centralbank hædrede den store betydning af "Den store bølge ud for Kanagawa" i 2024 ved at gøre den til motiv på 1.000 yen-sedlen. |
"Den store bølge ud for Kanagawa" som et af de vigtigste værker fra Edo-perioden og Ukiyo-e
Kunstneren Katsushika Hokusai skabte sit berømte værk i 1832 under Tokugawa-shogunatets styre i Japan. I denne periode, også kendt som "Edo-perioden", førte shogunatet en streng isolationspolitik over for store dele af verden, især Vesten. Kun nogle få handelsrepræsentanter fra Kina, Korea og Holland fik adgang til Japan.
På trods af, eller måske på grund af, den strenge protektionisme opnåede Japan økonomisk velstand i denne periode. Men Japans politiske og økonomiske isolation påvirkede også kunsten. Den blomstrende økonomi skabte mange velhavende købmænd. Til gengæld blev de mere og mere interesserede i kunst og kultur. Teater, musik, mode, litteratur og billedkunst oplevede et opsving.
Inden for maleri og træsnit blev Ukiyo-e den vigtigste stilart med fokus på den farverige verden af festivaler, fornøjelser og luksus. Kunstnerne skildrede både det farverige liv i byen og landlige scener og havlandskaber. |
Hokusai praktiserede også denne stil. Han var over 60 år gammel, da han fik til opgave at fremstille en serie træsnit, der skildrede Fuji-bjerget. Inden for fem år skabte han en serie træsnit med titlen "36 Views of Mount Fuji", som viste landskabet omkring vulkanen. "The Great Wave" viser en udsigt over Fuji-bjerget fra havet, men det er sandsynligvis ikke baseret på kunstnerens personlige observationer. Scenen var sandsynligvis snarere et produkt af hans fantasi, hvor han visualiserede, hvordan en udsigt over bjerget fra havet kunne se ud.
Den store bølge ud for Kanagawa - Billedbeskrivelse
Ifølge værkets titel viser billedet en scene, der kunne have fundet sted i bugten i Kanagawa-præfekturet - som i dag omfatter Tokyo. Kompositionen består hovedsageligt af tre elementer
- bølger,
- fiskerbåde
- og Mount Fujii.
Derudover er der nogle skyer på himlen samt titlen og kunstnerens signatur i øverste venstre hjørne.
Det centrale motiv er den kraftige bølge, som fylder næsten halvdelen af træsnittet og tårner sig op i venstre side af billedet. Skumtoppene er særligt slående her. De ser ud til at danne en hær af kløer. Nogle beskrivelser af "Den store bølge ud for Kanagawa" antyder, at man ser spøgelser i skumsprøjtet. Andre ser skeletter eller silhuetten af en drage. Bølgen tårner sig truende op og ser ud til at være på nippet til at styrte ned over de tre fiskerbåde nedenfor. Fiskerne kæmper synligt med det oprørte hav og forsøger at forhindre, at deres lange både kæntrer.
I den hårde dønning er der dog et lyspunkt: En korridor i vandet afslører en udsigt over baggrunden. Det er her, Hokusai har placeret Mount Fujii, som mange japanere betragter som helligt. Hokusai har fremhævet bjerget med grå farve, så dets snedækkede top skinner som et fyrtårn i horisonten.
Tradition og innovation kombineret i Hokusais farvede træsnit
Hokusai skabte "Den store bølge ud for Kanagawa" ved hjælp af den traditionelle japanske teknik med farvetræsnit. I denne trykproces udskæres motiverne i træblokke. Farverne påføres derefter på disse trykblokke i hånden. Hver af de ønskede farver kræver en separat trykklods. I det sidste trin overføres billedet til papir, så der skabes et grafisk tryk.
Hokusai lavede sandsynligvis adskillige skitser før det egentlige træsnit, som senere blev brugt som skabeloner til udskæring af trykblokkene. De farvetryk, der er lavet med den originale træblok, måler 25 cm × 37 cm. Der blev brugt mindst syv farver til farvelægningen: mørkeblå, lyseblå, mellemblå, lysegrå, mørkegrå, beige og pink. Den stærke mørkeblå, som Hokusai valgte til afbildningen af havet, er særlig slående og udgør en stor nyskabelse. Hokusai var en af de første træsnitskunstnere, der opdagede preussisk blå for sig selv.
Hokusai brugte "preussisk blå" (også kendt som "berlinerblå"), som stadig var stort set ukendt i Japan på det tidspunkt. Det er en lysægte, særlig stærk blå nuance. Dette pigment blev først produceret i Tyskland i begyndelsen af det 18. århundrede og eksporteret til Japan i begyndelsen af det 19. århundrede. |
Hokusais træsnit fik stor indflydelse på europæisk kunst i det 19. århundrede
I Hokusais levetid var "Den store bølge ud for Kanagawa" et meget populært motiv i Japan og blev reproduceret i stort antal. At "Den store bølge ud for Kanagawa" var vigtig i Hokusais hjemland, skyldtes også shogunens isolationspolitik, som næsten ikke tillod kulturelle artefakter fra andre lande.
Men den status, som dette træsnit opnåede først i Europa og senere i resten af verden, var langt mere bemærkelsesværdig. Efter ophævelsen af Japans isolation i 1860'erne begyndte en udveksling af kunstværker sideløbende med den økonomiske åbning.
Under den proces, der er kendt som "japonisme", blev mange værker af japanske kunstnere eksporteret til Amerika og Europa. "Den store bølge ud for Kanagawa" blev første gang udstillet offentligt i Paris i 1867. Det er dog muligt, at nogle tryk allerede havde fundet vej til Europa tidligere. |
Mange berømte malere var fascineret af den eksotiske japanske kunst, herunder Vincent van Gogh, Paul Gauguin, Egon Schiele og Gustav Klimt. Claude Monet opbyggede endda sin egen samling af over 250 japanske værker, hvoraf ca. 20 var af Hokusai.
Andre kunstnere lod sig også inspirere af "Den store bølge". For eksempel valgte komponisten Claude Debussy træsnittet som forsidebillede til den første udgave af sit partitur til "La Mer", og billedhuggeren Camille Claudel citerede det umiskendeligt i sin skulptur "The Wave".
Fortolkning af "Den store bølge ud for Kanagawa" - et værk fuld af symbolik
"Den store bølge ud for Kanagawa" er ikke kun imponerende på grund af sin æstetik og geniale tekniske udførelse. Billedet er også fascinerende på grund af dets symbolik og de mange mulige fortolkninger. Selv om Hokusai måske kun var interesseret i at skildre landskabets skønhed i sin træsnitsserie af Mount Fujii, spekulerer mange i dybere betydninger.
For eksempel er en udbredt fortolkning af "Den store bølge ud for Kanagawa", at billedet viser kontrasten mellem de forskellige sider af naturen: På den ene side er der havets overvældende skønhed med dets brusende bølger. På den anden side er der den utæmmede kraft og ødelæggelse, der kan udgå fra naturen. Træsnittet ses også ofte som en påmindelse om menneskets forgængelighed, da fiskerne i deres både er hjælpeløse over for naturens kræfter.
Måske ligger betydningen af "Den store bølge ud for Kanagawa" også i det faktum, at bølgen truer med at bryde sammen over Mount Fujii. At dette kulturelle og religiøse ikon for Japan er i fare, kunne tyde på en trussel mod landet fra fremmede magter. I sidste ende kan Fujii som et helligt bjerg i dette billede dog symbolisere et fyrtårn af håb og stabilitet i vanskelige tider.
I den seneste tid er Hokusais næsten 200 år gamle træsnit ofte blevet omtalt og gengivet i forbindelse med det ødelæggende jordskælv og tsunamien i 2011. Formentlig vil hver efterfølgende generation finde sin egen fortolkning af dette tidløse mesterværk.