Kort info
messing | antik finish | størrelse 22,5 x 21 x 12 cm (h/b/d) | vægt ca. 5,3 kg
Detaljeret beskrivelse
Skulptur "Den indiske gud Ganesha", messing, antik grøn finish
Den firearmede, elefanthovedede Ganesha anses for at være gud for visdom, videnskab og kunst. Han er en af de mest populære guder i Indien, og han velsigner nye begyndelser og fungerer som en ledsager gennem livets forskellige faser. Han giver beskyttelse og hjælper med at overvinde alle forhindringer, hvad enten de er materielle eller åndelige.
Fremstillet af messing med antik grøn patina. Størrelse 22,5 x 21 x 12 cm (h/b/d). Vægt ca. 5,3 kg.
Kunsten på det indiske subkontinent med de nuværende stater Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka varierer afhængigt af landskab og religion. Den indiske kunst er et af de vigtigste komplekser i verdenskunsten og er bestemt af religionen. Dens mest fremragende præstationer omfatter illustrationer af intim kontemplation og sensuel vitalitet. Fire kulturelt forskellige faser hænger sammen:
Harappan-kulturen i det nordvestlige og nordlige Indien i det 3.-2. århundrede f.v.t., perioderne i den indiske oldtid op til middelalderen, de indo-islamiske perioder siden de muslimske erobringer fra det 12. og 13. århundrede og den moderne periode, der indleder den hinduistiske renæssance og til sidst munder ud i den moderne internationale flair.
Harappan-kulturen (ca. 2500 - 1500 f.Kr.) er den første avancerede civilisation på indisk jord.
Et berømt brahmansk kastesamfund blev dannet efter ankomsten af ariske stammer i den vediske periode fra omkring 1200 f.Kr. og var grundlaget for senere hinduistiske og buddhistiske religioner i Indien. Udover de tidlige jernredskaber har man her fundet fint bemalet keramik.
Mauryan-perioden (4.-2. århundrede f.Kr.) var den tidlige fase af statsopbygningen og faldt sammen med buddhismens fremkomst. De første monumentale arkitektoniske og skulpturelle værker, dyrefigurer af den højeste skulpturelle modenhed opstod i løbet af denne tid. De kunstneriske stilarter for stupaer udviklede sig i de tidlige buddhistiske og tidlige hinduistiske perioder (ca. 100-75 f.Kr.). De buddhistiske kunststile giver afkald på den menneskelige repræsentation af Buddha, mens hinduismen fra starten havde afguder.
Den tidlige hinduistiske og buddhistiske billedkult udviklede sig fuldt ud i Satavahana-perioden fra det 2. til det 3. århundrede e.v.t. I
Gupta-perioden (320-6. århundrede) opstod Buddha-billedet med stor indre ro.
I hinduistisk kunst blev repræsentationerne af Shiva og Krishnu skabt med en blød modellering og velafbalancerede proportioner.
Middelalderlige perioder (7. - 13. århundrede). De fælles religiøse traditioner i Indien viste sig at være et kulturelt forenende fundament. Den hinduistiske treenighed af Vishnu, Shiva og Brahma var genstand for kunstnerisk skabelse. Devi og Shakti har fået en særlig position som kvindelige kosmiske kræfter i den tantriske kunst. Den esoteriske retning af Tantrayana, i hvis Pantheon Bodhisattvaerne og Taras dominerede, blev dannet i Buddhismen mod slutningen af det 1. årtusinde. Datidens templer, dekoreret med figurative relieffer, var imponerende.
Den indo-islamiske kunst, der blev udviklet fra det 12. århundrede, forblev dog domineret af de indiske arkitekter. Mughal-dynastiet, der blev grundlagt af Babur i 1526, begyndte at udvikle monumental fæstnings-, palads- og havearkitektur, der var kendetegnet ved brugen af dyrebare materialer (rød sandsten, hvid marmor).
Et plastisk værk af skulpturel kunst lavet af træ, sten, elfenben, bronze eller andre metaller.
Mens skulpturer af træ, elfenben eller sten fremstilles direkte fra materialeblokken, fremstilles der først en arbejdsmodel til bronzestøbning. Normalt er den lavet af ler eller andre letformelige materialer.
Skulpturens storhedstid efter den romerske oldtid var renæssancen. Impressionismen gav en ny impuls til skulpturkunsten. Også samtidskunstnere som Jorg Immendorf, Andora og Markus Lupertz berigede skulpturen med fremragende værker.