5 betydningsfulde kunstnere fra renæssancen og deres værker

Graciøse kroppe, elegante linjer og legendariske motiver som "Mona Lisa" eller "Adams skabelse": Renæssancekunsten fascinerer den dag i dag med sin unikke atmosfære og sit realistiske billedsprog. Ved siden af religiøse og mytologiske motiver blev det menneskelige individ stadig vigtigere som billedtema i renæssancekunsten. Ifølge Leonardo da Vinci var mennesket ikke kun alle tings målestok, men også modellen for kosmos.

Renæssancekunsten var tæt forbundet med det humanistiske verdenssyn, som begyndte at sprede sig i de europæiske samfund fra det 14. århundrede og frem. Denne filosofi lagde vægt på at sætte den menneskelige eksistens tilbage i centrum for alle bestræbelser. Uddannelse, tekniske fremskridt og videnskabelige fremskridt fik også større betydning. Humanismens ideer fandt deres kunstneriske udtryk i renæssancens kunstepoke.

Ved siden af de religiøse temaer begyndte billedkunstnerne også at beskæftige sig med verdslige emner. Mennesket som individ stod nu side om side med bibelske og mytologiske figurer, herskere og kirkeledere. Renæssancekunstnere tilstræbte en realistisk skildring af mennesker - med inspiration fra traditionen for antikkens maleri og skulptur.

Afhængigt af kilden varede renæssancen fra det 14. til slutningen af det 16. århundrede. Mange af nutidens kendte værker og berømte kunstnere stammer fra højrenæssancen - perioden fra slutningen af det 15. til midten af det 16. århundrede. Berømte italienske kunstnere fra renæssancen omfatter Leonardo da Vinci, Michelangelo Buonarroti, Raphael Santi og Sandro Botticelli. Kendte tyske renæssancemalere er Lucas Cranach d.æ., Hans Holbein d.æ. og Albrecht Dürer.

Renæssancekunstens stil og dens antikke traditioner

Med hensyn til stil og æstetik trak renæssancekunstnerne i høj grad på den græske og romerske antiks billed- og formkoncepter. Denne fornyelse gav senere epoken sit navn "renæssance" (= genfødsel). Mange af nutidens vigtige renæssancekunstnere udviklede ikke deres stil helt på ny, men fandt i stedet inspiration i tidligere epokers idealer og designelementer.

Da mennesket blev anset for at være altings målestok, forsøgte kunstnerne at afbilde det så realistisk som muligt. De holdt sig også til naturalistiske principper i skildringen af andre emner. Når det gælder menneskekroppen, understregede renæssancemalerne vigtigheden af korrekt anatomisk repræsentation. De studerede derfor ansigter, muskler, proportioner og bevægelser grundigt.

Med hensyn til billedkomposition nærmede renæssancens kunstnere sig virkeligheden. Ved at indføre centralperspektiv og lys- og skyggespil fik billederne dybde og livskraft.

Renæssancen medførte også ændringer i teknikker og materialer. Etableringen af oliemaleriet som den førende teknik, der erstattede temperamaleriet, fik særlig stor betydning for de efterfølgende epoker. Oliefarver gav renæssancekunstnere langt flere muligheder, især for finere detaljer. De gav også større lysstyrke og mulighed for klarere kontraster.

Leonardo da Vinci: Maleriets polymat

Som ingen anden legemliggjorde Leonardo da Vinci (1452 - 1519) renæssancens idealer. Da Vinci var et af de få kendte universalgenier i menneskehedens historie. Som forsker, ingeniør og opfinder viede han hele sit liv til at søge efter ny viden og videnskabelige fremskridt. Han designede og konstruerede bl.a. flyvemaskiner, en tidlig bil og urmekanismer.

Derudover udførte han anatomiske studier og forskning i fysik og biologi og arbejdede som arkitekt og geograf.

Men han ydede ikke kun betydelige bidrag til videnskab og teknologi, men også til billedkunsten. Selv om det siges, at han kun færdiggjorde omkring tolv billeder, betragtes Leonardo da Vinci i dag som en af renæssancens vigtigste kunstnere. Værker som f.eks.

• "Damen med hermelinen",
• "Den sidste nadver",
• "Salvator Mundi" og, selvfølgelig,
• "Mona Lisa"

har haft stor indflydelse på kunsthistorien. Selv omkring 500 år efter da Vincis død fortsætter de med at fængsle beskueren. Hans malerier og tegninger byggede bro mellem naturvidenskab og kunst og forenede viden fra begge discipliner. Det bedste eksempel er tegningen "Den vitruvianske mand", som kombinerer anatomisk præcision med høje kunstneriske og æstetiske standarder.

Raphael Santi - maler og arkitekt i pavens tjeneste

Raphael Santi (1483 - 1520) var en anden vigtig italiensk renæssancekunstner. Han producerede adskillige værker, som i høj grad formede den europæiske kulturhistorie. Raphael var allerede meget efterspurgt i sin levetid og arbejdede primært for det italienske præsteskab.

Hans store talent nåede hurtigt frem til paven, som kaldte ham fra Firenze til Rom. I Vatikanpaladset malede han flere rum med freskoer ("Rafaels strofer"), der symboliserede teologi, filosofi, poesi og jura. Derudover skabte han adskillige motiver, som i dag symboliserer renæssancen, f.eks.

• "Kristi transfiguration",
• "Skolen i Athen" eller
• "Den hellige familie med lammet".

"Den Sixtinske Madonna" - eller rettere et lille udsnit af dette værk - blev særligt populært. To små engle i underkanten af dette maleri er trukket ud af sammenhængen, gengivet og citeret utallige gange.

Men Rafael var ikke kun maler, han var også en eftertragtet arkitekt. Han var bl.a. byggeleder for den nye Peterskirke. Derudover designede han forskellige bygninger, hvoraf "Villa Farnesina" og "Villa Madama" i Rom stadig eksisterer i dag.

Raphael Santi døde i en alder af 37 år. Ifølge legenden græd paven, da han døde, himlen over Rom blev mørkere, og Vatikanets mure rystede. Raphael blev begravet i Pantheon i Rom - en ære, som kun meget få kunstnere er blevet tildelt.

Sandro Botticelli: "Venus' fødsel" og andre af renæssancens ikoner

Sandro Botticelli (1445 - 1510) var en af renæssancens mest betydningsfulde kunstnere. Han skabte talrige verdensberømte malerier, freskoer og tegninger. Hans hovedmotiver var portrætter samt motiver fra Bibelen, mytologi og litteratur. Han skabte f.eks,

• "Venus' fødsel",
• "Kristi fristelse",
• "La Primavera",
• "Madonnaen med bogen" og
• "Idealiseret portræt af en ung kvinde".

Botticellis værker fascinerer med deres præcision i anatomiske detaljer, perspektiv og harmoniske atmosfære. Sandro Botticelli lærte sit håndværk i en tidlig alder og blev meget hurtigt kendt. I en alder af 16 år studerede han under den berømte florentinske maler Filippo Lippi. I 1470 havde han allerede sit eget atelier og var meget efterspurgt. Han modtog adskillige bestillinger fra den indflydelsesrige Medici-familie og blev hyret af paven til at udsmykke Det Sixtinske Kapel i Rom.

I dag kan Sandro Botticellis mesterværker ses på museer over hele verden. Mange af hans værker tilhører Uffizi-galleriets samling i Firenze, men Botticelli er også repræsenteret på mange andre museer, bl.a. Gemäldegalerie i Berlin, Städel Museum i Frankfurt, Louvre i Paris og National Gallery i London. Botticellis arbejde har haft stor indflydelse på kunsthistorien. Den dag i dag bliver hans motiver fortsat reproduceret, citeret og fortolket i vid udstrækning.

Albrecht Dürer: Den berømte tyske renæssancemaler

Selvom italienske kunstnere fra denne epoke ofte nævnes, var renæssancen ikke kun et italiensk fænomen. Den fandt også tilhængere i andre europæiske lande, herunder Tyskland.

Den mest berømte tyske renæssancemaler er Albrecht Dürer (1471 - 1528). Hans værker som f.eks.

• "Ung Hare",
• "Rhino" og
• "Bedende hænder"

er kendt langt ud over kunstverdenen i dag og er blevet gengivet og citeret utallige gange.

Dürer huskes primært som maler og tegner. Men i (kunst)historien ses han faktisk mere som en visionær universalist. Han skrev teoretiske skrifter om kunst såvel som litteratur og poesi. Han dykkede også dybt ned i religion, filosofi, matematik og naturvidenskab.

I kunsten var han aldrig tilfreds med det traditionelle maleri og den grafiske kunst. Han forfinede konstant sine teknikker og udviklede genrer som portrætter og landskabsmaleri betydeligt. Dürers primære mål var at skildre sine motiver så realistisk som muligt. Med en hidtil uset præcision i detaljer og fine linjer satte han nye standarder både i maleriet og i sine tryk. Præcisionen i hans livagtige studier af planter og dyr fascinerer stadig beskuere i dag.

Desuden var han meget kreativ som iværksætter. Han begyndte at producere kobberstik og træsnit i serier. Derudover anses han for at være den første kunstner, der begyndte at signere sine værker. Dermed skabte han en tidlig form for bevis på ægthed. Hans kunstneriske og iværksættermæssige kreativitet gjorde Albrecht Dürer til en meget kendt og velhavende mand og en legende i renæssancen.

Michelangelo Buonarroti: Den "guddommelige" kunstner

Han arbejdede for Vatikanet og den indflydelsesrige Medici-familie - og hans samtidige kaldte ham simpelthen "Il Divino" = Den Guddommelige: Michelangelo Buonarroti (1475 - 1564) havde stor indflydelse på sin tids kunst og former stadig vores opfattelse af renæssancen den dag i dag. Han skabte nogle af de mest betydningsfulde værker i denne epoke.

Som mange andre renæssancekunstnere modtog Michelangelo de fleste af sine bestillinger fra gejstligheden. Mens han stadig var i Frankrig, skabte han en af sine mest berømte monumentale skulpturer, Pietà, til kardinal Jean Bilhères de Lagraulas. På dette tidspunkt var han kun i midten af tyverne. Det blev efterfulgt af talrige offentlige og private opgaver.

I løbet af sin tid i Firenze mellem 1501 og 1504 skabte han David-statuen i naturlig størrelse. Det særlige ved dette værk var, at Michelangelo huggede den 5,17 meter høje og ca. seks tons tunge skulptur ud af en enkelt marmorblok.

Et andet højdepunkt i hans karriere var udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel i Rom, som han påbegyndte i 1508 og afsluttede i 1512. Fresken, der dækker et område på omkring 1.000 kvadratmeter, skildrer skabelsesberetningen med omkring 300 individuelle figurer. Et af hans mest berømte motiver, "Adams skabelse", er også en del af dette loftsmaleri. Til Det Sixtinske Kapel skabte han desuden "Den sidste dom" som en loftsfreske med ca. 400 figurer.

Michelangelo arbejdede dog ikke kun som maler og billedhugger, men også som en højt respekteret arkitekt. I 1547 udnævnte pave Paul III ham til chefarkitekt for Peterskirken. Peterskirkens berømte kuppel, som stadig i høj grad præger den prestigefyldte bygnings udseende den dag i dag, kan spores tilbage til hans design.

Michelangelo blev beundret af sin samtid og de efterfølgende generationer for sine billeder og kunstneriske formkoncepter. Frem for alt var han særlig kendt for sin perfektion i afbildningen af menneskekroppen. Han bestræbte sig på at afbilde sine figurer så anatomisk præcist som muligt. Den mesterlige udførelse af hans værker fortsætter med at fascinere offentligheden den dag i dag. Museer i Rom, Firenze og Bologna samt i Paris, London, Brügge og Texas viser nu Michelangelos værker.