
Bauhaus-kunst: Modernismens banebrydende kunstskole
Bauhaus, navnet står nu for et design, der er både funktionelt og æstetisk. Kunstskolen blev grundlagt i Weimar og eksisterede kun i 14 år, men den producerede nogle af de mest betydningsfulde arkitektur-, design- og kunstkoncepter i det 20. århundrede. Bauhaus-kunstens innovative tilgang tiltrak internationale studerende og kunstnere og gjorde Weimar og senere Dessau til centre for avantgarden. Den dag i dag har Bauhaus-filosofien ikke mistet noget af sin relevans.
Bauhaus' historie: Tre direktører og tre steder
I 1919 lagde Walter Gropius (1883-1969), en arkitekt og industriel designer, grunden til den legendariske kunstskole. Han blev kendt som en progressiv mesterhjerne inden for moderne arkitektur allerede før Første Verdenskrig. I 1919 efterfulgte han Henry van de Velde som direktør for "Grand-Ducal Saxon College of Fine Arts" i Weimar. Her implementerede han straks sin idé om en progressiv skole for arkitektur, design og kunst. Han slog skolen sammen med den "storhertugelige skole for kunst og håndværk" og skabte "Statens Bauhaus i Weimar".
Det første tilbageslag kom i 1925, da Thüringens delstatsregering et år tidligere opsagde alle kontrakter med Bauhaus og dermed også den økonomiske støtte. Bauhaus stod til at blive opløst den 1. april 1925. Men det behøvede heldigvis ikke at komme så vidt: I marts 1925 besluttede kommunalbestyrelsen i Dessau at overtage Bauhaus som en kommunal skole og sikrede dermed dens fortsatte eksistens.
Tre år senere fulgte det næste vendepunkt: Walter Gropius havde formet arbejdet på Bauhaus i ni år, og i 1928 forlod han Bauhaus og overlod sit ansvar til Hannes Meyer (1889-1954). Hans embedsperiode varede dog kun knap to år. Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969) fulgte ham i 1930. Han havde intet andet valg end at flytte med Bauhaus til Berlin i et par måneder i 1932 på grund af pres fra nationalsocialisterne og opløste det til sidst i 1933. Mange mestre og Bauhaus-kunstnere forlod derefter Tyskland og fortsatte deres arbejde i udlandet.
Bauhaus reagerede i sit koncept på sin tids udfordringer
Da Bauhaus blev grundlagt, var programmet baseret på Walter Gropius' ideer, som mente, at en grundlæggende ændring i arkitektur, kunst og håndværk var uundværlig. I sit manifest med titlen "Hvad er arkitektur?" bekræftede han, at samtidens arkitektur var i en ynkelig tilstand. Han så kun "ørkener af grimhed" i byerne med bygninger, der som "åndløse modeller" bar "skammeligt bevis for eftertiden på vores generations åndelige nedstigning i helvede". En forbedring kunne kun opnås gennem en fælles indsats fra arkitekter, malere, billedhuggere og håndværkere.
For at opnå dette måtte den traditionelle adskillelse af kunst og håndværk ophæves. Gropius skrev: "Kunstnere, lad os endelig nedbryde de mure, som vores deformerende akademiske uddannelse har rejst mellem 'kunstarterne', og lad os alle blive bygherrer igen! (...) Malere og billedhuggere, bryd igennem arkitekturens barrierer og bliv medbyggere, medkæmpere for kunstens endelige mål: den kreative udformning af fremtidens katedral." Men arbejdet med indhold på Bauhaus gik endnu videre. Tæt forbundet med den arkitektoniske modernisering var ideen om sociale boliger. Bauhaus lavede med andre ord boligpolitik.
Gropius tegnede arbejderboliger og opfordrede sine arkitektkolleger til at skabe boliger, der var til at betale, og som var værd at bo i. Dagligdags brugsgenstande af høj kvalitet skulle være til at betale for brede dele af befolkningen. Samtidig mobiliserede Bauhaus mod boligmangel og lejesøgning.
Bauhaus' koncepter og fokuspunkter forblev dog ikke statiske, men ændrede sig løbende. Walter Gropius indledte endnu en markant kursændring. Fra 1922 og fremefter fokuserede han på at håndtere industriens krav og de deraf følgende konsekvenser for design. Det nye slogan var "Kunst og teknologi - en ny enhed". Det var især aspektet med maskinproduktion, der påvirkede arbejdet i Bauhaus. De sociale aspekter fik større betydning, især da den anden direktør, Hannes Meyer, tiltrådte med temaet "People's Needs Instead of Luxury Needs". I modsætning hertil lagde den tredje direktør, Mies van der Rohe, igen større vægt på arkitektur, der skulle opfylde de højeste æstetiske standarder.
Hvad er typisk for Bauhaus-kunst?
Bauhaus' filosofi og mål havde direkte indflydelse på det design, der blev undervist i på kunstskolen. Fokus var altid på funktionaliteten af bygninger og genstande til daglig brug, senere også muligheden for industriel produktion. Designet var dog sjældent et mål i sig selv og var i høj grad underordnet funktionaliteten. Store dele af Bauhaus-produkterne var derfor designet meget funktionelt og med klare linjer, uden mange ornamenter og ekstremt reduceret i form og farve.
Disse enkle og samtidig elegante kunstneriske formkoncepter gjaldt for både Bauhaus-kunst og -arkitektur og betragtes i dag normalt som den karakteristiske Bauhaus-stil. Men de designprincipper, der blev undervist i på Bauhaus, var langt mere forskelligartede. Hver af "mestrene" på kunstskolen bragte deres impulser og ideer med sig, hvilket betød, at standarderne for design ofte ændrede sig. Ud over den strenge funktionalisme flød andre stilarter som figuration, abstraktion, ekspressionisme eller surrealisme således ind i Bauhaus' designkoncepter.
Undervisning og lærere på Bauhaus
Bauhaus repræsenterede en ny begyndelse inden for teori, praksis og undervisning. Bauhaus adskilte sig fundamentalt fra alle kendte kunstskoler med hensyn til metodologi, fag, læseplaner og overordnet organisation. I mange tilfælde blev det traditionelle undervisningsindhold opgivet, og der blev givet meget mere plads til individuel kreativitet. Selve undervisningen var præget af den sammensmeltning af kunst og håndværk, som Walter Gropius postulerede i sit program.
Bauhaus havde en meget universel tilgang, selv når det gjaldt den teoretiske undervisning i maleri og skulptur. I begyndelsen af uddannelsen blev der således undervist i grundlæggende materialeegenskaber, komposition og form- og farvelære. Senere blev arkitektonisk undervisning, teori om proportioner og planlægning af bydele samt ingeniørvidenskab, psykologi og virksomhedsledelse føjet til pensum. Til de praktiske eller håndværksmæssige aspekter var der et møbelværksted, et metalværksted, et væveværksted, et trykkeri, et bogbinderi, keramik, et glarmesterværksted, et værksted for træ- og stenskulpturer og scenekonstruktion. Derudover var der undervisning i fotografi, typografi, reklame og lyskunst.
Bauhaus-kunsten foregik dog ikke kun inden for skolens mure; de studerende var aktivt involveret i konkrete byggeprojekter. Lærerstaben var organiseret anderledes end på traditionelle kunstakademier. Undervisningen blev ikke varetaget af professorer, men af såkaldte "håndværkets mestre" og "formens mestre". De fleste af "formens mestre" var malere og billedhuggere, herunder mange kendte navne fra den klassiske modernisme. Oskar Schlemmer, Lyonel Feininger, Wassily Kandinsky, Lászlo Moholy-Nagy, Paul Klee og Marianne Brandt arbejdede bl.a. som Bauhaus-kunstnere. Blandt de studerende blev den progressive tilgang til undervisningen mødt med stor interesse. Studerende fra omkring 30 nationer skulle gennemføre Bauhaus-programmet i løbet af 14 år.
Bauhaus' stil og koncept er stadig aktuelt
Selv om Bauhaus måtte lukke i 1933, kan både dens ånd og design stadig mærkes og ses mange steder i dag. Med jævne mellemrum oplever enkelt design baseret på Bauhaus-filosofiens principper en renæssance. Særligt inden for energi- og ressourcebesparende byggemetoder synes det ledende princip "Form follows Function" at få fornyet betydning i nutidens arkitektur. Bauhaus' spørgsmål og krav til boligpolitikken er mere relevante i dag end nogensinde før.
Men kunstskolen er til stadighed til stede i den kollektive bevidsthed, ikke mindst på grund af de mange bygninger i Bauhaus-stil, der findes i hele Tyskland, f.eks. i Stuttgart eller Karlsruhe. Derudover holder forskellige institutioner og akademiske institutioner arven fra Bauhaus-kunsten i live, for eksempel "Bauhaus Dessau Foundation" eller Bauhaus-arkivet i Berlin.
I 1996 anerkendte UNESCO Bauhaus' rolle i arkitekturhistorien og erklærede Bauhaus-områderne i Weimar og Dessau for verdensarv. Bauhaus fik igen offentlighedens opmærksomhed i 2019, da man fejrede 100-året for dets grundlæggelse. I den anledning var der udstillinger og work shows om emnet over hele verden. Det internationale og tværfaglige forsknings- og udstillingsprojekt "bauhaus imaginista" undersøgte f.eks., hvordan Bauhaus' pædagogik og designideer blev taget op og videreudviklet over hele verden.