Berømte værker: Analyse af "Starry Night" af van Gogh
Vincent van Goghs (1853 - 1890) "Starry Night" betragtes af mange eksperter i dag som et af hans vigtigste værker. Maleriet, der blev skabt i 1889, repræsenterer på omfattende vis den hollandske malers oeuvre. Desuden betragtes det som et af de vigtigste værker inden for impressionismen og landskabsmaleriet generelt.
I sin levetid anså Van Gogh det dog ikke for at være et af sine mest fremragende værker. Han betragtede det snarere som en slags skitse eller forstudie. Måske var det denne vurdering fra mesteren selv, der fik det til at forsvinde fra offentligheden i omkring 50 år. Først i 1941 blev det solgt fra privat eje til Museum of Modern Art i New York. Siden da har det 73,7 cm x 92,1 cm store maleri været en del af samlingen på det berømte kunstmuseum og er fortsat et af museets helt store trækplastre.
I dag er motivet bredt anerkendt langt ud over kunstverdenen. Det er blevet reproduceret utallige gange og trykt på forskellige produkter som puder, T-shirts, smykker, krus og mobiletuier. Det fortsætter med at inspirere kunstnere i forskellige genrer til at skabe kopier og nyfortolkninger. |
Baggrund: Van Gogh malede "Starry Night" på et sanatorium
Vincent van Gogh malede det betydningsfulde kunstværk "Starry Night" i sit sidste leveår under særlige omstændigheder. I maj 1889 blev han indlagt på en psykiatrisk klinik i Saint-Rémy-de-Provence i Sydfrankrig. Hans mentale tilstand var allerede blevet betydeligt forværret i månederne op til. Det var kun seks måneder siden, han havde skåret en del af sit øre af i et skænderi med Paul Gauguin. På klinikken i Saint-Paul-de-Mausole håbede han på fred og bedring.
Hans bror Theo forsynede ham med maling og lærreder, så han kunne fortsætte med at male. Han fik tildelt sit eget atelier på sanatoriet, hvor han skabte adskillige værker - herunder kunstværket "Starry Night". Den afbildede scene svarer dog ikke til den faktiske udsigt fra klinikbygningen til stjernehimlen og landskabet. Faktisk havde van Gogh ikke mulighed for at male maleriet ud fra det, han så. Hverken fra sit værelse eller sit atelier havde han frit udsyn til landskabet, som det er vist i hans maleri. Desuden fik han i første omgang ikke lov til at forlade klinikkens område for at male i det fri. Derfor antages det i dag, at han komponerede maleriet ud fra fragmenter af sin hukommelse.
Beskrivelse af "Stjerneklar nat": Van Gogh gjorde himlen til hovedperson
Værket afspejler van Goghs fascination af nattestemningen. Han mente endda, at farverne var meget mere intense om natten end om dagen. Ikke desto mindre malede han kun få billeder, hvor han gav den natlige stemning lige så meget plads som i "Starry Night".
I begyndelsen af enhver analyse af van Goghs Stjernenat står himlen. Han dedikerede over to tredjedele af maleriet til skyformationer, månen og stjernerne. Særligt slående her er skyerne, der dækker himlen i store hvirvler. De ligner høje bølger i et stormfuldt hav. Maleriets dynamiske indtryk understøttes af den teknik, som van Gogh anvendte i "Stjernenat". Han påførte oliefarverne med sine typiske korte penselstrøg på lærredet. På den måde satte han de korte monokrome linjer i bevægelse med en jævn rytme.
Van Gogh var lige så opmærksom på månen og de mange stjerner, som han var på skyerne. At male disse himmellegemer blev betragtet som en særlig udfordring. Han så langt mere i dem end blot hvide prikker på den mørke himmel. I stedet identificerede han forskellige farvenuancer i dem, lige fra gul til grøn og blå til røde nuancer. Derfor iscenesatte han også omhyggeligt stjernerne i dette maleri. Han definerede deres centrum i gult, orange og hvidt. Omkring dem malede han store, cirkulære, lyse glorier.
Den stjernekonstellation, som van Gogh afbildede, vakte også astronomernes interesse. De konkluderede, at det delvist repræsenterer en plausibel afbildning af stjernebilledet i sommeren 1889. I det mindste er månen og nogle af stjernerne placeret korrekt. Men maleren placerede andre himmellegemer mere eller mindre frit på lærredet. |
Ligesom van Gogh ikke holdt sig til det virkelige firmament, da han malede himlen, blandede han også fantasi og virkelighed i landskabet i den nederste tredjedel af maleriet. Han afveg fra den typiske sydfranske arkitektur i alle bygningerne. Han arrangerede også landsbyens huse anderledes. Tilsyneladende var van Gogh også nødt til at improvisere med kirken. Han malede den klassicistiske struktur uden sit oprindelige klokketårn og uden den karakteristiske store kuppel.
Bjergkæderne i højre side af maleriet svarer dog til det virkelige landskab. Cypresserne, som van Gogh placerede i forgrunden af maleriet, er almindelige i denne region. Han malede dem i mørkegrønt og brunt og fik dem til at fremstå som store flammer, der stiger op. Hele scenen virker - af et natmaleri at være - meget veloplyst. Van Gogh malede overvejende himlen i lyseblå toner samt hvidt og gult. Han brugte dog næsten aldrig mørkeblå eller sort, som er typiske nattefarver.
Hvad ville Van Gogh udtrykke med dette maleri? "Stjernenat" og dets fortolkninger
Det vides ikke, hvad van Gogh ønskede at udtrykke med maleriet. Derfor cirkulerer der mange teorier om den mulige betydning af værket "Starry Night". Både det overordnede motiv og de enkelte elementer i maleriet samt van Goghs biografi er blevet analyseret.
Fortolkninger, der ser kunstværket "Starry Night" som et direkte bevis på hans fortvivlede mentale tilstand, er særligt almindelige. Mange elementer i maleriet antyder hans livskrise og lidelse. Den dynamiske himmel bliver f.eks. ofte fortolket som et symbol på hans urolige sindstilstand. Kontrasten mellem de turbulente skyformationer og det fredfyldte landskab kan også ses som en indikation på hans indre uro.
Den lyse og store måne kan også være en ledetråd til van Goghs tanker. Den betragtes som et symbol på forandring og forvandling, men også som et tegn på håb og forløsning. Det meget prominent placerede cypresstræ sætter også gang i fantasien. Det har mange forskellige betydninger gennem menneskets historie, men forbindes ofte med livet efter døden og sorg, men også med livets udødelighed.
I sidste ende forbliver enhver fortolkning spekulativ
I sit maleri legede Van Gogh tydeligvis med stærke kontraster som lys og mørke samt ro og uro. Men at drage en umiddelbar forbindelse mellem psyke og værk er i det mindste diskutabelt blandt kunsteksperter. Der findes ingen dokumenteret medicinsk diagnose af hans faktiske helbred. Desuden var van Gogh ikke nødvendigvis kendt for at udtrykke sine følelser direkte i sine malerier. Størstedelen af hans værker virker med deres lyse farver og rolige scener mere livsbekræftende end depressive og fortvivlede.
Men den sande betydning af "Starry Night" vil sandsynligvis forblive et mysterium for evigt.