Dyrenes verden i kunsten

I mange tusinde år har dyr levet sammen med mennesker - enten som arbejdsdyr eller kæledyr. Som følge heraf har dette forhold givet anledning til et væsentligt billedtema i billedkunsten. Dyr i kunsten har været populære motiver i mange århundreder og har haft en fast plads i næsten alle epoker. Hver generation af kunstnere har givet sine egne fortolkninger af dette emne. Spektret af variationer spænder fra hulemalerier og den legendariske "brølende kronhjort" til stiliserede tegninger fra den klassiske modernisme. Dyr i kunsthistorien har dog vist sig at være et meget alsidigt motiv, ikke kun hvad angår stil, men også hvad angår potentielle anvendelser.

Dyr i kunsten: Fra motiv til performancepartner

Dyr har været populære motiver i billedkunsten i mange århundreder. Kunstnere fortolker dyrenes betydning og funktion i deres værker på forskellige måder. Først og fremmest opfatter mange kunstnere - og offentligheden - dyr som meget æstetisk tiltalende og fascinerende motiver. Portrætter af dyr fra ens hjemland eller fjerne lande har været populære i næsten alle større epoker. Repræsentationen varierer fra fotorealistisk til minimalistisk-abstrakt.

Mere end et emne: Dyresymbolik i kunsten

Men mange kunstnere ser dyr som langt mere end blot billedobjekter i deres værker. De bruger ikke kun dyr i kunsten for deres egen skyld, men også for at give dem en symbolsk betydning. For eksempel placeres dyr i kunstværker for at symbolisere naturen i generel forstand og skabe en modvægt til den menneskelige civilisation. Men i mange andre sammenhænge har dyrene også specifikke symbolske betydninger. Det er som regel specifikke værdier eller egenskaber eller positive/negative menneskelige træk. For eksempel symboliserer tyren styrke og mod, ræven klogskab eller slangen snuhed.

Religioner har også bidraget til dyrekunstens popularitet ved at tillægge mange dyr symbolsk betydning. De gamle egyptere betragtede f.eks. mange dyr som inkarnationer af deres guder. De brugte dyreskulpturer til at ære deres guder. Falken symboliserede f.eks. guden Horus, katten repræsenterede gudinden Bastet, og sjakalen symboliserede guden Anubis. De blev opstillet som store skulpturer eller placeret ved siden af gravene i form af statuetter.

I de kristne religioners visuelle verden har mange dyr på samme måde en betydelig symbolsk værdi. Dyr som duen, slangen og fisken optræder i mange velkendte bibeltekster. Disse dyr har også fundet vej til kristne kunstværker, altid med tanke på deres bibelske kontekst og symbolik.

Dyr i forestillinger og happenings

Dyr i kunsten fungerede dog kun som motiver. I den moderne aktionskunst fra 1960'erne og fremefter begyndte kunstnere at integrere levende dyr i performances og happenings. I dag er den tyske kunstner Joseph Beuys' performance "I like America and America likes me" legendarisk. I 1974 tilbragte han tre dage med en levende prærieulv i et galleri i New York. Men livløse dyrekroppe er også blevet integreret i kunstneriske præsentationer. Joseph Beuys forklarede også sine billeder i sin udstilling med en død hare i en performance. Den britiske kunstner Damien Hirst arbejdede med dyrekadavere og udstillede f.eks. en haj, der var placeret i en montre fuld af formaldehyd.

Dyremaleri og dyreskulpturer i kunsthistorien - fra huleudsmykning til en selvstændig genre

Lige siden mennesker mestrede kunstteknikkerne maleri og skulptur, begyndte de at afbilde dyr. De ældste kendte afbildninger af dyr i kunsten anses i øjeblikket for at være billeder af vortegrise i grotterne på den indonesiske ø Sulawesi. De siges at være over 45.000 år gamle. Men Europa kan også prale af gamle hulemalerier af dyr, f.eks. fra stenalderen. Det gælder bl.a. de berømte malerier i Lascaux-hulerne i Frankrig, som anslås at være over 35.000 år gamle. De tidlige mennesker malede hovedsageligt arbejds- og jagtdyr som mammutter, bisoner, hjorte, heste og køer. Det præcise formål med disse vægmalerier er dog endnu ikke endeligt fastlagt. Teorierne spænder fra rituelle og kultiske afbildninger til historier, der ledsager billederne.

Fra antikken og fremefter udviklede der sig en mere mangfoldig kultur af dyreafbildninger i kunsten, især inden for skulptur. Det kan forklares med dyrenes stigende betydning i folks hverdag, både som arbejdsdyr og kæledyr og i en religiøs sammenhæng. Talrige afbildninger i til tider monumentale skulpturer, relieffer, på papyrus, amuletter eller mønter afspejler dette. Men i maleriet på lærred, som vi kender det i dag, havde dyrene oprindeligt ikke en særlig fremtrædende status. I landskabsmalerier, genremalerier eller portrætter fungerede dyr i kunsten i lang tid blot som staffage eller dekorativt tilbehør.

Dyr i malerier var normalt i baggrunden og supplerede blot naturscener eller motiver, der involverede mennesker, som f.eks. kampe eller jagt. Først omkring det 16. århundrede begyndte kunstnerne at gøre dyrene til hovedmotiver i deres værker. Dyrene på billederne blev mere og mere detaljerede og viste forskellige bevægelser og fokuserede også på dyrenes karakter.

Før opfindelsen af fotografiet i det 19. århundrede havde dyremaleriet også en meget praktisk funktion. I lang tid var malerier og tegninger den eneste måde at afbilde dyr på, f.eks. i zoologiske leksika og litteratur om biologi, i aviser og magasiner. Kunstnere påtog sig ofte denne opgave og rejste nogle gange til fjerne lande for at fremstille billeder og tegninger. Med ekspressionismen og dyremaleriet i begyndelsen af det 20. århundrede havde dyrene etableret sig som motiv. De tyske malere fra "Blauer Reiter" og "Brücke"-bevægelserne helligede sig især både indfødte og eksotiske dyr og malede blandt andet hjorte, tigre og køer. Den dag i dag er dyr stadig et meget populært motiv i kunsten, og de er fortsat en del af mange kunstneres repertoire.

Berømte kunstnere og deres dyr i kunsten

Mange berømte kunstnere fra næsten alle epoker inkluderede også afbildninger af dyr i deres porteføljer. Den tyske renæssancemaler Albrecht Dürer skabte f.eks. flere næsten fotorealistiske portrætter af dyr - herunder hans berømte "Markhare". Den tyske ekspressionist Franz Marc var også fascineret af dyr. Han tilbragte ofte dage i zoologisk have og malede dyrestudier. Hans dyremalerier, bl.a. af gule tigre, farverige køer og blå heste, betragtes i dag som milepæle i det 20. århundredes malerkunst.

Kubismens opfinder, Pablo Picasso, var også en stor dyreelsker. En nær ven sagde engang: "Picasso elsker eller hader mennesker, men han holder af alle dyr." Picasso malede også mange dyrebilleder, bl.a. Fredsduen, som er et af hans vigtigste værker. Hans samtidige Marc Chagall inkorporerede også gentagne gange dyr i sine farverige fabelverdener, f.eks. køer, får og kyllinger.

Katte i kunsten er også meget almindelige. Pop art-ikonet Andy Warhol var f.eks. meget fascineret af katte. Til tider boede han med over 20 kæledyr i sin lille lejlighed i New York. Han portrætterede dem kærligt i en illustreret bog med titlen "25 Cats Name Sam and One Blue Pussy". David Hockney var også meget glad for sine to hunde, Stanley og Boodgie, og portrætterede dem i adskillige værker. Han skabte over 40 malerier og tegninger af sine "bedste venner".

Selv Tysklands vigtigste samtidskunstner, Gerhard Richter, bruger jævnligt motiver fra dyreverdenen og maler bl.a. tigre, køer og hunde i sin typiske tilslørede stil. Blandt kunsthistoriens berømte billedhuggere var mange også dyreelskere. Alberto Giacometti skabte f.eks. hunde og katte med de karakteristiske langstrakte lemmer. Jeff Koons' hundeskulpturer, der ligner ballondyr, betragtes allerede som klassikere inden for samtidskunsten. Den franske kunstner Louise Bourgeois arbejdede i meget større dimensioner. Hun designede monumentale edderkoppeskulpturer, som hun præsenterede i forskellige byer verden over, bl.a. Hong Kong, Zürich og Amsterdam.

Det største antal dyreskulpturer blev dog sandsynligvis skabt af Ottmar Hörl i hans installationer, som f.eks. de 2.000 serielle løveskulpturer i München i 2015 eller de 1.000 surikatfigurer på Hofgut Hohenkarpfen i 2009.