Fantastisk realisme: At skabe en ny virkelighed

I midten af det 20. århundrede samledes en gruppe unge, avantgardistiske kunstnere i Wien og skabte en ny malestil: Fantastisk realisme. Disse kunstnere havde ikke til formål at skabe rene repræsentationer af verden, og de fulgte heller ikke den stadig mere populære tendens til abstraktion. I stedet fortsatte de med at male figurativt, men viste en meget individuel fortolkning af virkeligheden. Deres kunst var tydeligt påvirket af surrealismen, men fortsatte med at udvikle sig i retning af en selvstændig stil. Gennem surrealistiske, til tider bizarre billedkompositioner præsenterede de en fantastisk verden, der svingede mellem sandhed, vision og illusion.

Fantastisk realisme: Wien som ophav til kunstbevægelsen

Kernen i den fantastiske realismes kunst lå i Østrig. I midten af 1940'erne blev "Wien-skolen for fantastisk realisme" dannet i hovedstaden. Blandt de første medlemmer var Arik Brauer, Ernst Fuchs, Rudolf Hausner, Wolfgang Hutter og Anton Lehmden.

To andre fremtrædende malere spillede også en vigtig rolle i fremkomsten af den fantastiske realisme: Edgar Jené og Albert Paris Gütersloh. Sidstnævnte underviste som professor på kunstakademiet i Wien fra 1945 til 1962. Blandt hans elever var mange af de senere repræsentanter for kunstbevægelsen. Ved siden af sin undervisning var han formand for "Art Club" i Wien. Her udvekslede unge avantgardekunstnere fra alle genrer og stilarter ideer og tog initiativ til fælles udstillinger.

Edgar Jené, der oprindeligt kom fra Saarland i Tyskland, havde også en betydelig indflydelse på den fantastiske realismes skole i Wien. Han promoverede surrealismen i Wien efter Anden Verdenskrig, organiserede de første udstillinger og blev en vigtig identifikationsfigur for kunstnerne inden for den fantastiske realisme.

De unge kunstnere holdt også deres første store udstilling i Wien i 1959. De udstillede deres værker på Belvedere og vakte opsigt med deres fantastiske figurative stil. Det blev fulgt op af flere udstillinger i Østrig og i udlandet. I dag betragtes den fantastiske realisme som en af de mest internationalt succesfulde kunstretninger fra Østrig.

På jagt efter den sande virkelighed

Kunstnerne i den fantastiske realisme nægtede at opfatte virkeligheden som noget givet og blot afbilde den. I stedet forsøgte de at bruge deres kunst til at se ud over verdens ydre fremtoning. Billederne skulle afsløre skjulte hemmeligheder og give adgang til sandheden.

Ernst Fuchs (1930 - 2015) betragtede maleriet som et billedsprog, hvorigennem han kunne udforske sin sjæls dybeste hemmeligheder og samtidens begivenheder. Han søgte efter det, der ikke var umiddelbart genkendeligt i verdens ydre skal. For ham var maleriet en slags "vågen drøm". Arik Brauer (1929 - 2021) ønskede ikke at male tingene, som de så ud, men snarere det, de virkelig repræsenterede. Han ville vise verden med alle dens positive og negative facetter.

Kunstnerne i den fantastiske realisme havde en grundlæggende lighed med surrealismen i deres grundlæggende tilgang. Deres værker fremstår også fantastiske, drømmeagtige og uvirkelige. Men den afgørende forskel mellem de to stilarter ligger i deres maleproces. Surrealisterne hentede inspiration fra den frie fantasi, underbevidstheden og det ubevidste. De eksperimenterede med intuitive og automatiserede malemetoder for at få adgang til dybet af deres psyke og forsøgte at udtrykke den kunstneriske impuls på lærredet så ufiltreret som muligt. Nogle gik endda så langt som til helt at ville lukke munden på den bevidste tanke.

I modsætning hertil afviste kunstnerne i den fantastiske realisme grundlæggende denne impulsive tilgang til maleriet. De udviklede klare koncepter for deres malerier og udførte dem på lærredet på en kontrolleret måde. I stedet for at male intuitivt og spontant lagde de stor vægt på en teknisk perfekt udførelse med stor detaljerigdom. Dermed tog de også afstand fra abstraktionen, som begyndte at blive berømt i 1950'erne: De insisterede på det repræsentative og var en direkte udfordring for det etablerede kunstliv, som på det tidspunkt hyldede det abstrakte maleri.

Fantastisk realisme: Maleriets karakteristika og motiver

Den fantastiske realismes malestil udviklede sig ikke helt uafhængigt, men var påvirket af tidligere epoker. Impulserne kom fra forskellige andre stilarter som magisk realisme, manierisme og de gamle mestre fra middelalderen, renæssancen og barokken.

Men den vigtigste inspirationskilde var helt sikkert surrealismen. Især med hensyn til billedtemaer var nærheden til surrealisterne tydelig. De fantastiske realister malede heller ikke naturalistiske afbildninger af verden. I stedet præsenterede de uvirkelige scener, der blandede det drømmeagtige, det virkelige, det mystiske og det overnaturlige. De hentede deres inspiration fra følelser og det personlige indre liv samt fra skrifter som Bibelen, gamle myter og fantastiske fortællinger.

Motivpaletten strakte sig fra forførende smukke pseudolandskaber og erotiske fantasier til apokalyptiske scener, dyr og mytiske væsner. Mens de fantastiske realister forblev engagerede i figuration, forvrængede de deres motiver til det groteske og absurde. Af og til førte den overdrevne afbildningsstil også til subtil ironi. På trods af billedgenstandenes bizarre og fordrejede natur lagde kunstnerne i den fantastiske realisme altid stor vægt på en teknisk og kunstnerisk høj kvalitet i udførelsen, hvor genstandene blev afbildet med stor detaljerigdom.

Fantastisk maleri produceret af succesfulde kunstnere

For nogle medlemmer var "Wien-skolen for fantastisk realisme" et springbræt til en stor karriere: Ernst Fuchs blev f.eks. betragtet som gruppens universalgeni. Hans oeuvre omfattede ikke kun maleri og grafik, men også skulptur, scenografi, arkitektur, musik og poesi. Han nød stor anseelse blandt sine jævnaldrende på grund af sit store talent. Selv Salvador Dalí, surrealismens galionsfigur, beundrede ham og beskrev ham efter sigende som "tyskernes Dalí". Ernst Fuchs udstillede sine værker over hele verden og modtog adskillige offentlige hædersbevisninger. Verdens største samling af hans værker er nu udstillet på "Ernst Fuchs Museum" i Wien, som han etablerede i sin levetid.

Et andet medlem af den fantastiske realistiske skole var maleren Rudolf Hausner. I 1959 viste han sine værker på documenta II, som blev efterfulgt af talrige udstillinger i ind- og udland. Han blev udnævnt til professor ved både kunstuniversitetet i Hamborg og kunstakademiet i Wien. Hausner modtog flere priser og udmærkelser, bl.a. Burda-prisen for maleri i München og den østrigske statspris for maleri.

Også i Tyskland fandt den fantastiske realisme tilhængere. En af dens mest kendte repræsentanter var maleren, grafikeren og billedhuggeren Paul Wunderlich. Hans arbejde blev hædret internationalt med priser i bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien. Han underviste som professor på Hamborgs kunstuniversitet og blev tildelt Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden i 1997. Hans udstillingsaktiviteter bragte ham rundt i hele verden, bl.a. til Minneapolis, Paris, Tokyo og Bruxelles, og han blev også inviteret til documenta III.

Den fantastiske realisme har ikke frembragt et ikonisk værk, som repræsenterer denne stil i dag - som "Adele Bloch-Bauer I" af Gustav Klimt for art nouveau eller "Der Blaue Reiter" af Franz Marc for ekspressionismen. Men publikum bliver ved med at være fascineret af de fantastiske, bizarre og ofte meget dekorative værker. Der afholdes stadig jævnligt udstillinger i denne stil, og de er stadig utroligt populære.