Landskabsmaleriets historie: Natur og arkitektur i fokus

Landskabsmaleriet fokuserer på scener fra naturen og byrummet. I modsætning til mange andre billedtemaer spiller mennesket her en lille eller ingen rolle, i bedste fald en meget underordnet. Landskabsmaleriet har været en populær genre i mange århundreder. På trods af mange stilistiske ændringer og nye tendenser inden for billedkunsten har det formået at forblive populært den dag i dag.

I kunsthistorien betragtes landskabsmaleriet som en relativt ung genre. I lang tid fungerede landskaber primært som baggrund for mennesker og deres handlinger. Det var først omkring det 17. århundrede, at det gradvist udviklede sig til et selvstændigt motiv. Siden da har der udviklet sig forskellige fokuspunkter i billedtemaerne: Populære motiver omfatter naturlige landskaber som bjerge, skove eller marker samt kunstigt skabte parker eller haver. Genren omfatter også havlandskaber som f.eks. indtryk af havet, strande, havne eller søer. Menneskeskabte kulturlandskaber er også inkluderet. Det kan være hele byer eller landsbyer, men også individuelle bygninger som kirker, huse eller endda fabrikker.

Landskabsmaleriets udvikling: Oprindelse i antikken

Det europæiske landskabsmaleris historie går tilbage til antikken. Vægmalerier, der skildrer flora og fauna samt topografier, kendes fra Romerriget og Grækenland i den epoke. Disse antikke landskabsmalerier var dog stadig meget forskellige fra de landskabsmalerier, vi kender i dag. Ofte antydede de blot naturen, var meget stiliserede og manglede detaljer. Denne afbildningsform skulle fortsætte i mange århundreder.

Det var først i begyndelsen af renæssancen, at kunstnere begyndte at inkorporere realistiske naturskildringer i deres værker. De fortsatte med at begrænse landskabets rolle til at fungere som baggrund for scener med mennesker. Men selv i denne fase vovede nogle få malere at sætte naturen i centrum og male billeder helt uden mennesker. Albrecht Altdorfer skabte f.eks. maleriet "Donaulandskab med Wörth Slot" omkring 1522, og Albrecht Dürer malede også en række akvareller med motiver fra Nürnberg omkring år 1500. Disse værker skulle dog forblive undtagelsen indtil videre.

Fra det 17. århundrede og frem blev landskaber et selvstændigt emne

Fra det 17. århundrede og frem gjorde landskabsmaleriet store fremskridt i retning af at blive en selvstændig genre. Især i Holland blev det populært blandt kunstnere og publikum i denne periode. Mange malere, som stadig er kendte i dag, såsom Peter Paul Rubens og Rembrandt van Rijn, begyndte at hellige sig landskabsmaleriet.

Landskabsmaleriets triumf fortsatte i hele Europa i det 18. århundrede. Den romantiske epoke skabte det ideelle miljø for alle former for landskabsskildring. Dens tilhængere så naturen som et spejl af menneskets følelser og en kilde til lidenskab. Denne filosofi blev også taget op af flere malere. William Turner, John Constable og Caspar David Friedrich skabte ekstravagante og overdådige scener, hvor naturen fik langt større betydning og symbolik end mennesket.

Selv om kompositionerne ofte var produkter af kunstnernes fantasi, stræbte de efter en realistisk gengivelse af deres motiver. Det ændrede sig markant med impressionismen i det 19. århundrede. De impressionistiske malere forsøgte ikke længere at skildre deres omgivelser så realistisk som muligt. I stedet forsøgte de at skildre deres subjektive indtryk af atmosfæren i et enkelt øjeblik i deres værker.

Med impressionismen blev en ny malestil mere og mere populær: friluftsmaleriet. For at overføre deres opfattelser så uforfalskede og direkte som muligt til lærredet tog kunstnerne deres staffelier og malerier med ud i naturen og arbejdede under åben himmel.

Landskabsmaleriets historie i det 20. århundrede

Interessen for landskabsmaleri forblev stor i det 20. århundrede. Omkring århundredeskiftet var der mange ekspressionister som Emil Nolde, Ernst Ludwig Kirchner, Gabriele Münter og Paula Modersohn-Becker, der helligede sig denne genre. I deres billedsprog bevægede de sig endnu længere væk fra en realistisk repræsentationsstil. Ekspressionisterne efterlignede ikke længere naturen, men forsøgte at udtrykke deres følelsesmæssige verden. For at opnå dette arbejdede de med kraftige farver, der blev anvendt i store områder, og stærkt stiliserede billedobjekter med få detaljer.

Landskaber var også populære blandt de surrealistiske kunstnere fra 1920'erne og fremefter. Deres fokus var heller ikke på at skildre naturen. I stedet malede de fiktive scener med fantastiske og drømmeagtige kompositioner.

Efter Anden Verdenskrig mistede landskabsmaleriet dog kortvarigt noget af sin betydning i det 20. århundrede. I denne fase blev maleristilarter populære, hvor konkrete billedobjekter ikke spillede nogen rolle. Disse omfattede abstrakt ekspressionisme, informalisme og action painting. Selv i popkunsten var landskabsskildringer ret sjældne. Her var fokus primært på hverdagsobjekter, tegneserier og berømtheder. Ikke desto mindre var der nogle kunstnere, som Alex Katz eller David Hockney, der fortsatte med at male scener fra naturen.

I dag er landskabsmaleriet igen en del af mange kunstneres repertoire. Moderne kunstnere bruger en bred vifte af stilarter og præsenterer meget moderne fortolkninger af denne traditionelle genre.

Berømte malerier fra landskabsmaleriets historie

Landskabsmaleriets store betydning i historien kan let ses af, at et stort antal særligt populære, kendte og ikke mindst dyre værker tilhører denne genre.

Nogle af landskabsmaleriets "klassikere" stammer helt tilbage fra begyndelsen af det 19. århundrede. I 1835 malede William Turner et imponerende indtryk af Venedig med "Canal Grande". Caspar David Friedrichs "Vandreren over tågehavet" symboliserer stadig romantikken i dag, og Hokusais "Den store bølge ud for Kanagawa" er nok et af de hyppigst reproducerede værker nogensinde.

Mange af nutidens verdensberømte landskabsmalerier stammer fra slutningen af det 19. århundrede: Claude Monets "Impression, Sunrise" gav navn til en hel epoke. Der blev betalt over 100 millioner amerikanske dollars for Paul Cézannes "Montagne Sainte-Victoire", Gustav Klimts "Birkeskov" og Claude Monets "Les Meules", og Vincent van Gogh skabte sit mesterværk "Stjerneklar nat over Rhône". Claude Monets "Japanske bro" og hans mange åkander er lige så berømte.

Talrige andre kendte landskabsmalerier stammer fra den klassiske moderne periode, for eksempel Emil Noldes stemningsfulde havbilleder, Max Pechsteins havneudsigter, Edvard Munchs vinterlandskaber og Ernst Ludwig Kirchners indtryk af de schweiziske alper. Selv i det 20. århundrede arbejdede berømte kunstnere som Gerhard Richter, Georg Baselitz og Salvador Dalí med landskabsmaleri.