Overdådighed, idyller og store bevægelser: Barokkens maleri

Barokmaleriet fortsætter med at imponere med sin unikke pragt og overdådighed. Det er kendetegnet ved sin detaljerigdom, levende farver og dramatiske scener. Barokken udsprang af renæssancen og varede fra ca. 1600 til 1750, hvor den frembragte talrige kunstværker, som stadig er berømte i dag.

Berømte barokmalere inkluderer:

• Jan Vermeer,
• Michelangelo Merisi da Caravaggio,
• Rembrandt van Rijn,
• Peter Paul Rubens, og
• Jan Brueghel den Ældre.

Religiøse og politiske kriser i barokken

Kunsten fra denne epoke udstråler en fortryllende skønhed. Alligevel udviklede barokstilen sig i en turbulent tid. Som følge af Trediveårskrigen, enevælden og modreformationen var samfundet dybt splittet og hårdt ramt.

Trediveårskrigen var den mest drastiske begivenhed i barokperioden. Som en direkte konsekvens af reformationen fra 1517 kastede den Europa ud i en dyb krise. Efter kirkens splittelse kæmpede protestanter og katolikker indædt mod hinanden. Der blev også kæmpet om territoriale krav under Trediveårskrigen. Virkningerne på befolkningen var katastrofale. Mange mennesker døde under krigen, og sygdomme og epidemier spredte sig. Sult og kulde krævede også mange ofre. Det anslås, at omkring en tredjedel af Tysklands befolkning mistede livet under eller som følge af krigen.

I skarp kontrast til de store lidelser i befolkningen nød adelen og overklassen en luksuriøs livsstil. I mange europæiske lande blev enevælden den dominerende styreform. Mange monarker hævdede at være guddommelige autoriteter og konsoliderede fuldstændig magt over staten og folket. Dette var ledsaget af undertrykkelse og udnyttelse af størstedelen af landets befolkning. I modsætning hertil hengav den herskende klasse sig til en ekstravagant livsstil, levede i overdådig luksus og lod prægtige bygninger opføre.

Sammen med Trediveårskrigen og absolutismen formede modreformationen også barokken. Den forudgående renæssance havde rystet religionens fundament gennem Martin Luther og reformationen, hvilket førte til tabet af katolicismens ubestridte status og etableringen af protestantismen. Humanismen flyttede yderligere fokus over på mennesker og reducerede kirkens indflydelse.

I barokken vendte denne tendens delvist. Det lykkedes den katolske kirke at begrænse protestantismens udbredelse og styrke sin egen position. Billedkunsten, herunder barokmaleriet, spillede en afgørende rolle som kommunikationsmedium.

Europas usikre tilstand havde vidt forskellige konsekvenser for adelens og befolkningens daglige liv. Den herskende klasse svælgede i luksus og omfavnede mottoet "carpe diem" for at nyde livet fuldt ud. I mellemtiden kæmpede størstedelen af befolkningen for at overleve og så død og lidelse i øjnene hver dag. For dem var pessimisme og dystre fremtidsudsigter fremherskende.

Modsætningerne i denne epoke blev også afspejlet i barokmaleriet. Genrescener skildrede f.eks. muntre fester, mens stilleben med deres vanitas-koncept mindede beskueren om livets endelighed.

De mest almindelige temaer i barokmaleriet

Hvad er typisk for barokmaleriet? Barokmaleriet nød godt af det grundlag, der var lagt i den forudgående renæssance. Kunstnerne i denne epoke havde udvidet udvalget af temaer betydeligt ud over middelalderens.

Ud over afbildninger af adel, gejstlighed og bibelske scener dukkede almindelige mennesker også op som motiver i maleriet. Derudover blev grundlaget lagt for landskabsmaleri og dyreskildringer, som barokken tog til sig og udbyggede med nye motiver.

Barok maleri: Scener fra Bibelen og mytologien

Bibelske og mytologiske temaer var kendetegnende for barokmaleriet. I renæssancen havde den katolske kirke mistet indflydelse på grund af reformationen, humanismen og interne konflikter. Gradvist genvandt den sin indflydelse under modreformationen, hvor den brugte billedkunsten som et stærkt værktøj.

Billedkunsten spillede også en vigtig rolle i denne proces. Katolikkerne brugte bibelske scener til at adskille sig fra protestanterne. Billederne skulle også minde de troende om at leve et gudfrygtigt og moralsk liv. Kirken forsøgte at opnå dette med forskellige motiver: Den sidste dom, himlen og helvede advarede mod et syndigt liv. Sygdomme og naturkatastrofer blev lovet som straf. Men traditionelle billedtemaer som Jesus, Maria, engle og bibelske scener forstærkede kirkens allestedsnærvær.

Portrætmaleriets voksende popularitet

Portrætmaleriet oplevede betydelige fremskridt i barokperioden. I denne epoke blev bestillingsarbejde en vigtig indtægtskilde for mange kunstnere. Sammen med gejstligheden bestilte velhavende købmænd portrætter. Adelen fortsatte også med at være blandt de vigtigste mæcener for barokmaleriet.

Datidens enevældige herskere forfulgte et klart mål med disse imponerende selvportrætter. Portrætterne skulle demonstrere deres magt og imponere beskueren. Opretstående, dominerende positurer, luksuriøse klæder og elegante interiører formidlede monarkens autoritet og overlegenhed. Nogle barokkunstnere valgte dog at portrættere medlemmer af lavere sociale klasser, f.eks. tjenestepiger eller bønder.

Stillebenskunst blev et symbol på forgængelighed

I barokken opstod stilleben som en ny genre. Afbildninger af livløse objekter, helt uafhængigt af mennesker, havde tidligere været sjældne i malerkunsten. Det ændrede sig fra begyndelsen af det 17. århundrede. Mange kunstnere i barokmaleriet begyndte at hellige sig stilleben. De malede blomsterbuketter, frugtkurve, våben, instrumenter og endda jagttrofæer. Særligt bemærkelsesværdige var de såkaldte "Vanitas"-malerier.

Landskabsmaleriet udviklede sig til en selvstændig genre

Sammen med stilleben udviklede landskabsmaleriet sig til en anden genre, hvor mennesket ikke spillede nogen eller kun en underordnet rolle. Rene landskaber blev tidligere anset for uværdige til at blive afbildet i maleriet. I bedste fald fungerede de som baggrunde eller kulisser. Først renæssancemaleriet og senere barokmaleriet ændrede denne opfattelse fundamentalt. Naturen og dyrelivet begyndte at blive opfattet anderledes og blev opdaget som selvstændige motiver.

Barokkens landskabsmaleri skildrede nu omfattende terræner med bjerge, træer, marker, enge, floder, søer og havlandskaber med skibe. Arkitektur, som f.eks. slotte, fæstninger eller små landsbyer, blev også et yndet motiv for malerne. Stemningen på stedet spillede altid en særlig rolle. Solopgange, solnedgange, tåge og dramatiske skyformationer skabte en imponerende atmosfære.

Genrescener skildrer det sociale liv

Ikke kun stilleben og landskaber, men også genremaleri fik en fremtrædende plads i barokperioden. Bibelske og mytologiske scener havde mistet popularitet på grund af reformationen. I stedet vendte kunstnerne deres opmærksomhed mod menneskers daglige liv. De malede store grupper af mennesker, der var engageret i meget hverdagsagtige aktiviteter. Barokmaleriet skildrede ofte festivaler, danser og familieportrætter samt scener fra det daglige arbejde, f.eks. husarbejde eller landbrug.

Typiske træk ved barokmaleriet: Teknik og stil

Barokmaleriet er blevet synonymt med overdådig, indviklet og følelsesladet kunst. Ved hjælp af forskellige teknikker og stilarter bragte barokkunstnere deres malede scener til live.

Barokmaleri ser meget realistisk ud

Et slående træk ved barokmaleriet er dets særligt realistiske afbildningsform. Kunstnerne lagde vægt på at få mennesker og genstande til at fremstå så naturlige som muligt. For at opnå dette arbejdede de omhyggeligt med objekternes detaljer og proportioner. Lysforhold, perspektiv og rumligt perspektiv spillede også en væsentlig rolle i barokmaleriet.

Et andet kendetegn ved barokmaleriet, som bidrog til et livagtigt indtryk, er dets livagtighed. De afbildede scener virker ofte, som om de virkelig er i bevægelse. Kunstnere indfangede ofte figurer midt i handlingen og portrætterede dem i dynamiske positurer. Personernes kropsspænding og ansigtsudtryk trækker straks beskueren ind i scenen.

Gennem levende repræsentation var det meningen, at grænsen mellem maleri og virkelighed skulle opløses. Det gjorde det muligt at formidle budskaber på en mere kraftfuld måde. Jo mere realistiske scenerne fremstod, jo lettere fremkaldte de følelser og gjorde det muligt for seerne at forbinde sig med indholdet.

Barokkens maleri: Drama og følelser

Kunstnerne stræbte efter at afbilde genstande så realistisk som muligt, mens maleriernes indhold, atmosfære og udtryk ofte var iscenesat og konstrueret.

Der var en tendens til at overdrive og dramatisere billedscener. Nogle personer blev portrætteret som særligt aggressive eller stærke, mens andres skønhed blev fremhævet, eller landskaber blev gjort unaturligt idylliske. Denne tilgang gjorde det muligt for kunstnerne at forvandle deres malerier til særligt sensuelle oplevelser.

Lys og mørke som redskaber til større livskraft og udtryk

Barokmalerne brugte også forskellige tekniske midler til at forstærke den intense og realistiske virkning af deres værker.

Derudover brugte malerne lys og skygge til klart at definere proportionerne af mennesker og genstande, så de fremstod meget tredimensionelle. Kontraster mellem lys og mørke simulerede også rumlig dybde og fastlagde objekternes placering i en scene. Desuden brugte kunstnere kontraster som et middel til at iscenesætte og tilføre scenerne spænding og drama.

Levende farver og "Impasto"-teknikken giver en intens atmosfære

Barokmalerne brugte også en særlig farvesætning for at forstærke indtrykket af billedet. Deres farvepalet bestod primært af levende og intense farver. De brugte farver til at understrege betydningen af udvalgte billedobjekter. Til betydningsfulde figurer og genstande valgte de markante toner som rubinrød, sølv, mørkeblå, rig grøn eller guld.

For at gøre deres malerier særligt livlige udviklede barokmalerne en særlig teknik kaldet "impasto". Ved hjælp af denne metode påførte kunstnerne maling tykt og uigennemsigtigt på fremtrædende områder af lærredet. Det fremhævede ikke kun specifikke dele af maleriet, men gav også overfladen en lidt ujævn tekstur, som forstærkede indtrykket af dynamik og vitalitet.

Barokkens maleri: Kendte kunstnere og deres værker

Mange af barokkens kunstnere er stadig meget anerkendte i dag. Mange malerier, hvis motiver stadig er meget populære i dag, stammer fra denne epoke.

En af de mest betydningsfulde kunstnere i denne periode var Jan Vermeer van Delft (1632-1675). Selv om han kun skabte 37 værker, satte hans relativt lille oeuvre et varigt aftryk. Den hollandske maler arbejdede med forskellige genrer, herunder historiemaleri, landskaber og genrescener. Hans mest berømte værk er dog et portræt: "Pigen med perleørering" (ca. 1665). Andre kendte værker omfatter "Mælkepigen" og "Pige, der læser et brev ved et åbent vindue".

En anden berømt barokmaler er Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669). Den hollandske kunstners navn er blevet synonymt med mesterlig og meget værdifuld kunst. Nogle af hans bemærkelsesværdige værker omfatter:

• "Selvportræt med Saskia",
• "Dr. Nicolaes Tulps anatomiundervisning" og
• "Nattevagten".

Bemærkelsesværdig er også Peter Paul Rubens (1577-1640), en flamsk maler, der er berømt for sine overdådige scener fra religion og mytologi samt landskaber og portrætter. Han er især kendt for sine skildringer af nøgne, vellystige mænd og kvinder.

• "De hellige tre kongers tilbedelse",
• "De tre nådegaver",
• "Bondedans",
• "Venus og Adonis", og
• hans Selvportræt fra 1638.

En anden fremtrædende figur fra Flandern var Jan Brueghel den Ældre (1568-1625), også kendt som "Fløjlsbrueghel" eller "Blomsterbrueghel". Han producerede stilleben ("Blomsterbuket"), landskaber ("Flodlandskab"), religiøse værker ("Dyrene går ind i Noahs Ark") og historiske malerier ("Slaget ved Issus").

Mange andre barokmalere er stadig berømte og beundrede i dag, bl.a:

• Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571-1610),
• Diego Velázquez (1599-1660),
• Jan van Goyen (1596-1656), eller
• Annibale Carracci (1560-1609).

Deres værker er sammen med mange andre af epokens kunstnere højt værdsat den dag i dag og tiltrækker fortsat publikum på mange museer verden over.