Stilleben: Skønheden i det almindelige

Stilleben: Skønheden i det almindelige

29.09.2022
ars mundi

Pablo Picassos "Nature morte aux tulipes" (Stilleben med tulipaner), Paul Cézannes "Bouilloire et fruits" (Kande og frugt) eller Vincent van Goghs "Vase avec marguerites et coquelicots" (Vase med kornblomster og valmuer) - disse stilleben er blevet solgt for over 40 millioner dollars og hører dermed til blandt de dyreste malerier nogensinde. Det viser, hvor utrolig populær denne genre har været for kunstnere og publikum gennem mange århundreder. Det skyldes måske, at stilleben ikke skildrer berømte personligheder, dramatiske solnedgange eller kampscener, men snarere hverdagsgenstande, som dog er arrangeret på en meget æstetisk og virtuos måde. Blomster, frugt, køkkenredskaber, vildt, fisk, bøger, stearinlys, ure og insekter er typiske objekter. Stilen, kunstværkets emne og den ønskede symbolik påvirker beslutningen om valget, mængden og arrangementet af genstandene. Udtrykket "stilleben" går tilbage til det hollandske "Still Leven", som først kom i brug i begyndelsen af det 18. århundrede. På samme tid blev det franske "Nature Morte" også populært. Mange berømte kunstnere fra de sidste 300 år har beskæftiget sig med dette emne, f.eks. Auguste Renoir, Claude Monet, Lovis Corinth, Alexej von Jawlensky, Max Beckmann, Paula Modersohn-Becker, Giorgio de Chirico, Kurt Schwitters, Andy Warhol, Markus Lüpertz eller Jeff Wall.

Genren stilleben har været et populært motiv siden det 17. århundrede.

Afbildningen af hverdagsgenstande i kunstværker har været kendt siden antikken, men det tog et par århundreder, før stilleben udviklede sig til en selvstændig genre. Dets begyndelse går tilbage til de gamle egyptiske og græske og romerske kulturer. Fra denne tid er vægmalerier, mosaikker og relieffer velkendte, og de nærmede sig allerede ideen om stilleben meget tæt. Lignende værker kendes fra de følgende epoker, f.eks. renæssancen. Men i lang tid blev opstillingerne af genstande stort set kun brugt som staffage i scener, hvor mennesker var i centrum. Først fra det 17. århundrede kan vi tale om, at stilleben udviklede sig til et selvstændigt billedtema. Fra og med barokken komponerede flere og flere kunstnere i hele Europa deres billeder ud fra enkle hverdagsgenstande. Især i Holland, men også i Spanien og Italien, blev disse malerier stadig mere populære. I løbet af det 18. århundrede fladede interessen for stillebenmalerier noget ud med klassicismen. I det 19. århundrede var det dog især impressionisterne, der tog genren op igen med studier af blomster, frugt, våben eller dækkede borde. I de følgende epoker kunne stilleben endelig etablere sig som motiv, og kunstnerne blev ved med at finde nye og tidssvarende fortolkninger. For eksempel tog både kubisterne som Pablo Picasso og Georges Braque og ekspressionisterne i "Brücke" og "Blauer Reiter" dette motiv op i maleriet i begyndelsen af det 20. århundrede. Stilleben forblev en indflydelsesrig genre i efterfølgende stilarter som surrealisme og popkunst. Med "Readymades" udviklede Marcel Duchamp tredimensionelle versioner af stilleben. I dag findes ideen om æstetisk at drapere og afbilde forskellige hverdagsgenstande ikke kun inden for kunsten, men også på andre områder af livet. Især inden for fotografi - især reklamefotografi - har iscenesættelsen af hverdagsobjekter udviklet sig til sin egen disciplin. Og da smartphones har kameraer med høj opløsning, er det svært at forestille sig tidslinjerne på Facebook, Instagram og andre sociale netværk uden billeder af måltider.

Hvad er et stilleben? Kendetegnene ved en mangfoldig genre

Selv om stilleben er blevet fortolket meget forskelligt gennem de sidste århundreders kunstepoker, har dets karakteristiske træk stort set ikke ændret sig. Indtil samtidskunsten, hvor stilleben fortolkes på en moderne måde, viser disse malerier næsten udelukkende livløse genstande fra hverdagslivet. Blomster, frugt, grøntsager, jagede dyr og fisk, bagværk, porcelæn og bestik, våben, bøger eller musikinstrumenter males særligt ofte. Den store dygtighed består i den omhyggelige placering af genstandene, deres belysning og deres maleriske udformning. Selvom nogle af stillebenene er udført med stor detaljerigdom, er målet med denne malestil ikke at afbilde genstandene så realistisk som muligt. Snarere foregiver de kun at være ægte og giver altid en illusion af virkelighed. I deres ofte perfekte, overdådige og sensuelle udførelse lader kunstnerne malerierne blive et spejl af beskuerens længsler og ønsker.

Men stilleben har også nogle særlige kendetegn i forhold til maleprocessen. I modsætning til andre genrer som f.eks. portrætter eller landskaber bevæger eller ændrer billedobjekterne sig ikke, selv ikke over lang tid. Derfor er disse motiver særligt velegnede til omfattende studier og undersøgelser af genstandene. Derfor brugte mange kunstnere stilleben til at øve deres færdigheder i at skildre rum, lys, farvesammensætning og perspektiv. Vincent van Gogh siges at have brugt denne genre til at afprøve forskellige maleriske og repræsentative muligheder og til at eksperimentere med anvendelsen af farver. "At male stilleben er begyndelsen på alt", skulle den hollandske maler engang have sagt.

Objekters symbolik spiller en vigtig rolle i stilleben

Ud over den kunstneriske afbildning og iscenesættelse af billedgenstandene er genstandenes symbolik af stor betydning i stilleben. Både som helhed og enkeltvis henviser mange billedgenstande til et andet fortolkningsniveau. Store buketter eller frugter betragtes f.eks. som et tegn på velstand, især hvis de tydeligvis er af eksotisk oprindelse. Jagtstilleben med vilde dyr og våben repræsenterer også en vis luksus, og det samme gør malerier med rigt dækkede borde. Men enkelte genstande kan også bære vigtige budskaber for billedets tema. For eksempel står sukker for lyst og citron for mådehold. Brød og vin ses som referencer til det kristne måltid, og østers symboliserer syndig fristelse. Efeu og majskolber kan indikere evigt liv og genfødsel, og blomstrende blomster symboliserer normalt kærlighed og skønhed. Derudover har visse typer blomster mere specifikke betydninger, som f.eks. nelliker eller tornede roser, som begge skal minde os om Kristi lidelser. De såkaldte vanitas-malerier har udviklet sig til en subgenre for sig selv. Gennem forskellige objekter påpeges menneskets forgængelighed for at tilskynde beskuerne til at reflektere moralsk over deres livsstil og eksistens. Et kranium indikerer for eksempel umiskendeligt livets afslutning. Lidt mere subtile, men med samme symbolske betydning, er brændende stearinlys, ure eller timeglas, knust glas, visne blomster, rådden frugt samt biller, orme eller fluer. I stillebenets historie er det symbolske indhold og den instruktive karakter dog blevet mere og mere ubetydelig og er trådt i baggrunden for det æstetiske billedindtryk. De karakteristiske billedelementer er dog bevaret og kan stadig findes i nutidige værker, der fortolker stilleben på en moderne måde.