Billede "Abstrakt billede" (1992), indrammet

Richters kendetegn synes at være, at han altid leder efter nye udtryksformer, når en metode, han har udforsket, har haft succes med at etablere sig på kunstmarkedet. Hans figurative maleri i gråt blev efterfulgt af monokrome grå malerier og de farverige "Vermalungen", som gjorde motivet uigenkendeligt. I midten af 1970'erne kastede han sig over abstraktionen, ikke mindre succesfuldt end med sine tidligere værker.

Alsidighed går igen i hele Gerhard Richters oeuvre. Han er ikke "kun" maler, men også skulptør og fotograf; han tegner, maler akvareller, skaber performances og installationer. Hans fotografier og grafik er i dag lige så eftertragtede som hans malerier, og priserne er høje. Hans malerier fylder meget og er skabt med fuldt fysisk engagement.

Hans berømmelse og de høje priser er nogle gange skræmmende for kunstneren selv, som han frit indrømmede i et interview med Die Zeit i 2015. Det gør dog ikke hans værker mindre populære. Richter er en kunstner, der på trods af sin enestående status er forblevet tro mod sig selv og foretrækker at lade sin kunst tale for sig selv i stedet for at iscenesætte sig selv.

I 2011 indbragte hans oliemaleri "Candle" fra 1982 næsten 12 millioner euro på en auktion arrangeret af et stort auktionshus. Maleriet er en del af en serie, som Richter malede i begyndelsen af 1980'erne i sin let slørede, fotorealistiske stil. Det betragtes som et symbol på DDR-borgernes tavse protest mod det socialistiske regime og blev et af Richters mest kendte motiver.

Den britiske musiker Eric Clapton er i øvrigt den vigtigste private samler af Gerhard Richter med over 50 værker. Det til trods for, at Richters værker er de dyreste af alle nulevende kunstnere på kunstmarkedet. Lærredet "Abstraktes Bild" fra 1986 blev slået ned på Sotheby's for 41 millioner euro. Og selv nogle af Richters grafiske værker handles allerede for sekscifrede beløb.

Gerhard Richter modtog Praemium Imperiale, "Nobelprisen" i kunst, i 1997 og, som en særlig ære, en omfattende retrospektiv udstilling på Museum of Modern Art i New York i 2002. Med 188 værker var det den største nogensinde dedikeret til en nulevende kunstner.