Billede "Lady Justice" (2022) (Original / Unikat), på båreramme
Billede "Lady Justice" (2022) (Original / Unikat), på båreramme
Kort info
originalt maleri | signeret | mixed media på lærred | på ramme | størrelse 120 x 100 cm (h/w)
Detaljeret beskrivelse
Billede "Lady Justice" (2022) (Original / Unikat), på båreramme
Originalt maleri 2022, signeret i hånden. Akryl, mixed media, collage, neonfarver (glow in black light) på lærred, opspændt på ramme. Størrelse 120 x 100 cm (h/w).
Om og Kristin Preugschat
Kristin Preugschat får som regel inspiration til sine værker fra en situation, hun har oplevet, eller ofte fra sange eller film. Hendes billeder skal sige noget og ikke bare være »dekoration«. Beskueren ser det færdige portræt, men hvis man ser nærmere efter, kan man genkende kompleksiteten og de mange forskellige materialer.
Ved at studere internationalt anerkendte kunstnere lærte Kristin Preugschat forskellige teknikker, afprøvede forskellige malemedier (oliemaling, pastel, akryl osv.) og udviklede sin helt egen stil. Alt, hvad der tiltaler hende og rører hende indeni, bliver bragt til lærredet i klare farver i hendes atelier i Melsdorf.
Grafisk kunstværk, hvor kunstneren kombinerer mindst to grafiske teknikker.
Et kunstværk, som er unikt på grund af produktionsformen (oliemaleri, akvarel, tegning osv.).
Ved siden af de klassiske unika findes der de såkaldte "serielle unika". De præsenterer en serie værker med samme farve, motiv og teknik, manuelt fremstillet af den samme kunstner. De serielle unika har rødder i den "serielle kunst", en slags samtidskunst, som opnår en æstetisk effekt gennem et system af konstante og variable elementer eller principper i rækker, gentagelser og variationer af de samme objekter eller temaer.
I kunsthistorien var udgangspunktet for denne tendens et værk af Claude Monet "Les Meules" (1890/1891), som for første gang præsenterede en udadvendt serie i stedet for blot en gruppe værker. De andre kunstnere, der henvendte sig til den serielle kunst, var Claude Monet, Piet Mondrian, men først og fremmest Gerhard Richter.