Emil Nolde:
Silketørklæde "Blå og røde blomster"
Emil Nolde:
Silketørklæde "Blå og røde blomster"

Kort info

ars mundi Exclusive Edition | 100% silke | størrelse 180 x 42 cm (l/w)

inkl. moms plus Forsendelse

Varenummer: IN-938085

Leveringstid: Umiddelbart tilgængelig

Silketørklæde "Blå og røde blomster"
Emil Nolde: Silketørklæde "Blå og røde blomster"

Detaljeret beskrivelse

Silketørklæde "Blå og røde blomster"

Original: Akvarel, Foundation Seebüll Ada og Emil Nolde.

Det delikate silketørklæde viser en detalje fra en lille akvarel, der blev brugt som bogmærke af familien Nolde. Fremstillet af 100% silke. Størrelse 180 x 42 cm (l/w). ars mundi Exclusive Edition. Udgivet i samarbejde med Nolde Foundation Seebüll. © 2022 Nolde Foundation Seebüll.

Porträt des Künstlers Emil Nolde

Om og Emil Nolde

1867-1956 - tysk ekspressionist

Emil Nolde (født Hans Emil Hansen indtil 1902, hvor han opkaldte sig efter sin fødeby) betragtes som en af de vigtigste tyske ekspressionister. Han blev afvist af akademiet i München og tog til Paris for at fortsætte sine studier på Académie Julien. Fra 1905 boede og arbejdede han på den danske ø Alsen og i Berlin og var kortvarigt medlem af "Brücke" og - lige så kortvarigt - af Berlin Secession.

Kort efter at Nolde forlod kunstnersammenslutningen "Brücke" i slutningen af 1907, mødte han den norske maler Edvard Munch i Berlin, hvis værker gjorde et stort indtryk på ham. Under et besøg af vennen Hans Fehr i 1908 begyndte han selv at opdage akvarelteknikken og mestrede den til sidst.

I dag omfatter Noldes oeuvre talrige akvareller, oliemalerier, tryk og flere skulpturer. Hans intense brug af farver er karakteristisk; selvom kunstneren altid forblev figurativ i sine motiver - landskaber, blomster, byscener, religiøse motiver - "komponerede" han sine malerier udelukkende ud fra farver. Da Nolde flyttede ind i sit murstenshus "Seebüll" i den nordfrisiske by Neukirchen i 1927, omgav han det med en stor have, der gav ham en overflod af motiver.

Noldes holdning til nationalsocialismen var problematisk, hvilket forskere længe har erkendt. Hans eksklusion fra Reichskammer der Bildenden Künste betød, at Nolde fik forbud mod at udstille, sælge og udgive sine værker. Nolde forsøgte gentagne gange at blive rehabiliteret og anerkendt som statskunstner. Men det blev han nægtet til det sidste. Hans maleri var simpelthen ikke formelt foreneligt med nationalsocialisternes ideer.

Ved åbningen af den berygtede udstilling "Degenerate Art" blev 48 af hans værker vist, og mere end 1000 værker blev konfiskeret som følge heraf. Takket være gode forbindelser lykkedes det dog Nolde at få en stor del af disse værker tilbage.

Trods sin aktive loyalitet over for systemet fik han arbejdsforbud fra 1941. Det betød dog ikke et grundlæggende forbud mod at male, som det senere ofte blev sagt. I sit hjem skabte han mere end 1000 af de såkaldte "umalede billeder" i løbet af krigen. Betegnelsen henviste oprindeligt til disse små akvarellers funktion som studier og foreløbige skitser, der ikke blev til store malerier. Efter 1945 bidrog disse - utvivlsomt kunstnerisk fortryllende - værker og deres navngivning til mystificeringen af Nolde som en forfulgt kunstner.

På trods af Noldes modstridende ideologiske holdninger er den kunstneriske værdi af hans arbejde ubestridt den dag i dag. Den måde, Nolde formår at få farven i et oliemaleri eller en akvarel til at gløde indefra, er uovertruffen.

Værker af Emil Nolde findes i samlingerne på højtstående museer verden over, herunder Art Institute i Chicago, Hermitage Museum i Skt. Petersborg, Museum of Modern Art i New York City, Brücke-Museum i Berlin, Albertina i Wien og Kunstmuseum i Basel, for blot at nævne nogle få. Der er oprettet fonde til hans ære i Seebüll og Berlin.

Anbefalinger