Billedet "L'Eunuque Impérial" (1975)
Billedet "L'Eunuque Impérial" (1975)
Kort info
begrænset, 50 eksemplarer | nummereret | signeret | farvelitografi på papir | indrammet | størrelse 103 x 78,5 cm
Detaljeret beskrivelse
Billedet "L'Eunuque Impérial" (1975)
"L'Eunuque Impérial" er et værk fra den exceptionelle catalanske kunstner Joan Mirós sene karriere. Maleren, grafikeren og skulptøren skabte farvelitografiet, da han allerede havde løsrevet sig fra det figurative maleri i flere årtier og havde vendt sig mod abstraktion. Det imponerer med sin rene farvelægning i få toner og brugen af sort, der dækker hele fladen. Ved første øjekast danner ovaler, cirkler, prikker og røde striber af farve en dynamisk vrimmel, men ved nærmere eftersyn repræsenterer de uddrag af kunstnerens komplekse tegnsystem.
Titlen refererer til en såkaldt eunuk, en mand, der normalt har en hofposition og er blevet kastreret. Om ham er der opstået talrige myter i forskellige kulturer verden over. På den ene side siges eunukker at være lumske og intrigante. På den anden side anses de for at være oprigtige og loyale på grund af deres evne til at formere sig. At Miró, som var påvirket af surrealismen, tog eunukken op som figur, kan hænge sammen med hans interesse for Sigmund Freuds psykoanalyse. I Freuds teori spiller kastrationsangst en central rolle og bliver en forklaring på kønsspecifikke personlighedsstrukturer. Mirós fascination af den menneskelige sjæl og hans konfrontation med sin maskulinitet skulle forblive vigtige temaer for ham hele livet. Originalt farvelitografi, 1975. Udgave: 50 eksemplarer på Arches-papir, nummereret og signeret i hånden. Catalogue raisonné Mourlot 1023. Motivstørrelse/arkstørrelse 80 x 56,5 cm. Størrelse i ramme 103 x 78,5 cm som vist.
Om og Joan Miró
1893-1983, spansk maler, grafiker, skulptør og keramiker
Joan Miró betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for surrealismen. Kunstneren, der havde en afgørende indflydelse på den abstrakte ekspressionisme, udviklede selv et abstrakt formsprog med stærkt konturerede surrealistiske tegn uden dog at opgive sit forhold til objektet.
Joan Miró blev født i 1893 i den spanske kunstmetropol Barcelona. Han fik tegneundervisning som barn, selvom hans far, der var guldsmed og urmager, i begyndelsen var modvillig. Han gik på handelsskole og kunstakademiet La Llotja, hvor Pablo Picasso havde taget kunsttimer næsten ti år før ham.
I 1919 rejste Miró for første gang til Paris, kunstens verdenshovedstad, og fra 1921 havde han sit eget atelier både der og i Barcelona. Kort tid efter skabte han et programmatisk værk i form af maleriet "Gården" - det illustrerer overgangen i Mirós kunst fra et realistisk perspektiv til billedlige drømmesyn.
I Paris kom Joan Miró også i kontakt med de veltalende surrealister, blandt hvilke han forblev en stille outsider. Ikke desto mindre udstillede han sammen med dem i 1925. Hans malerier blev nu mere og mere abstrakte og symbolske. En rejse til Holland inspirerede ham til at skabe "Hollandske Interiører". Året efter, i 1928, giftede han sig, oplevede en kunstnerisk krise og ønskede efter eget udsagn at "myrde maleriet".
Miró lader dem leve og triumferer. Hans præcist planlagte billeder bliver klarere og indeholder ofte kun få associative tegn, symboler og arketypiske elementer som stjerner, fugle og øjne. De består i stigende grad af store, overlappende flader i dristige farver, der afslører Mirós styrke som kolorist. Billedrummet bliver mere og mere todimensionelt. De fremkalder en næsten barnlig effekt.
Omkring 1930 skabte han sine første "Papiers Collés", collager og relieffer. Ud over sine malerier udviklede han også et omfattende grafisk værk: litografier, raderinger og træsnit populariserede kunstneren. Han skabte også surrealistiske objekter og keramik.
Grafik og keramik dominerede hans arbejde i første halvdel af 1950'erne. Fra da af boede han i Palma de Mallorca og modtog adskillige bestillinger på vægkeramik til offentlige bygninger, såsom UNESCO's hovedkvarter i Paris, Guggenheim-museet i New York og Harvard University i Cambridge, Massachusetts. I 1964 blev Fondation Maeght indviet i Saint-Paul-de-Vence i Sydfrankrig, til hvis have "Le Labyrinthe" Miró designede skulpturer og keramik.
Joan Mirós værker er blevet præsenteret på talrige udstillinger verden over. Den første retrospektive udstilling blev afholdt på Museum of Modern Art i New York i 1941. Kunstneren modtager adskillige hædersbevisninger og priser. I 1968 bestiller byen Barcelona opførelsen af Miró-museet, hvortil den modtager fyrre værker fra kunstneren som gave.
Joan Miró døde i en høj alder juledag 1983 i Palma de Mallorca.
Betegnelse for maleri og skulptur løsrevet fra den figurative fremstilling, som fra omkring 1910 bredte sig i stadig nye stilvariationer over hele den vestlige og dele af den østlige verden. Den russiske maler Wassily Kandinsky, født i 1866, anses for at være grundlæggeren af den abstrakte kunst. Blandt andre vigtige kunstnere inden for abstrakt kunst er K.S. Malewitsch, Piet Mondrian og andre.
Den del af den grafiske kunst, der omfatter kunstneriske fremstillinger, som reproduceres ved hjælp af forskellige trykteknikker.
Trykteknikker omfatter træsnit, kobberstik, ætsning, litografi og serigrafi.