Max Pechstein
1881-1955
I dag som dengang betragtes Max Pechstein som en af de vigtigste repræsentanter for den tyske ekspressionisme. I foråret 1906 sluttede han sig til kunstnergruppen "Die Brücke", som var blevet grundlagt året før af Kirchner, Heckel, Schmidt-Rottluff og Bleyl. Ud over sine malerier producerede han også over 850 træsnit, litografier og raderinger.
Hvad Tahiti var for Paul Gauguin, var Østersøkysten for Max Pechstein: et paradis, hvor han fandt fred og frem for alt stor inspiration. Fra 1909 og frem rejste han flere gange til Nidden på den kuriske landtange, hvor Lovis Corinth allerede havde arbejdet som ung kunststuderende mere end et kvart århundrede tidligere. Men da Versaillestraktaten i 1920 lagde den kuriske landtange under allieret administration, blev vejen dertil spærret. Med sine egne ord måtte Pechstein "tage af sted igen for at finde et sted på jorden, som ikke var overrendt af malere, turister og badegæster". Han fandt det i Leba, hvor han tilbragte sine somre med stor regelmæssighed fra da af.
"I over tyve år rejste Max Pechstein hver sommer til Østersøkysten, først til den kuriske landtange, siden til Pommern, hvilket naturligvis knyttede ham tæt til vores hus. Da han flyttede ind her i 1921 - stadig med sin første kone - havde han ingen anelse om, hvor forbundet han snart ville føle sig med den lille havneby Leba, da han forelskede sig i Marta Möller, datteren af hans krovært. Med en pibe i mundvigen, en solbrun kulør og et tatoveret anker fulgte den passionerede lystfisker Pechstein den uspolerede natur med strandsøerne og fiskerbådene i havnen resten af sit liv, selv da han og hans kone ikke længere kunne rejse til Pommern efter Anden Verdenskrig." (Dr. Birte Frenssen, vicedirektør for det pommerske statsmuseum i Greifswald)