Billede "Gæslingeblomst" (1899), indrammet
Billede "Gæslingeblomst" (1899), indrammet
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 499 eksemplarer | nummereret certifikat | reproduktion på lærred | på bås | indrammet | størrelse 105 x 48,5 cm (h/w)
Detaljeret beskrivelse
Billede "Gæslingeblomst" (1899), indrammet
Den unge kvinde, fortabt i tanker, dufter til forårets velduftende budbringere. Reproduktion i høj kvalitet efter Muchas originale plakat "Cowslip". Lamineret på kunstnerlærred, spændt op på en båreramme. Indrammet i en sofistikeret ramme af ægte træ. Limited edition 499 eksemplarer, med nummereret certifikat på bagsiden. Størrelse 105 x 48,5 cm (h/w). ars mundi Exclusive Edition.
Om og Alphonse Mucha
1860-1939
Alphonse Mucha var en af de vigtigste stormestre inden for art nouveau.
Efter at have taget sine første skridt som autodidakt studerede han i München og Wien, hvorfra han til sidst flyttede til Paris. Her udviklede han sin typiske stil fuld af symboler, sarte farver og dekorative elementer, som han yndede at flette sammen om eventyrlige unge kvinder med langt, flagrende hår. Muchas alsidighed betød, at han nærmest blev oversvømmet med bestillinger og snart blev betragtet som en af de vigtigste repræsentanter for Art Nouveau.
Alphonse Mucha blev berømt for sine plakater til Sarah Bernhardts teaterroller. Hans speciale var kalenderillustrationer, men han brugte også sin kunst til glasmalerier, møbler, kostumer...
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
Art Nouveau, kendt som Jugendstil i Tyskland, er en betegnelse for kunsten i 1890-1910. Navnet stammer fra det München-baserede magasin "Jugend" (Ungdom), der blev grundlagt i 1896. Internationalt er stilen kendt som Art Nouveau (Frankrig), Modern Style (England) eller Secession (Østrig).
Art Nouveau erobrede hele Europa, og der blev skabt utallige genstande, hvis spektrum spænder fra maleri, kunsthåndværk til arkitektur. Art Nouveau-kravet var kunstnerisk skabelse af hverdagsgenstande, dvs. skønhed og praktisk anvendelighed skulle kombineres med hinanden. Den ønskede enhed af den kunstneriske evne kunne kun opnås ved individuelt udtrykt design, hvilket gjorde jugendstil til et tidligt stadium af modernitet. Det væsentlige kendetegn ved Art Nouveau er en lineær, ofte asymmetrisk ornamentik, hvis modeller især findes i naturen og floraen.
Store jugendstilcentre blev dannet i München, Darmstadt, Bruxelles, Paris og Nancy (Glaskunst af Emile Gallé). Arkitekturen i Wien på den tid blev bestemt af Otto Wagner og J. Hoffmann. Gustav Klimt skabte malerier, der gav sanselig form til jugendstilens ånd.