By og arkitektur
Storbyer, landsbyer og bygninger: Byer og arkitektur i maleriet
Bybilleder og arkitekturmalerier har været populære blandt både kunstnere og publikum i mange århundreder. Uanset om det er August Macke, Gustav Klimt, Vincent van Gogh, Paul Klee, Auguste Renoir, Lyonel Feininger eller Claude Monet - alle disse og mange andre skabte bymalerier eller arkitektoniske billeder i løbet af deres karriere. Historisk set betragtes afbildningen af byer og arkitektur som landskabsmaleri. De første afbildninger af bygninger er allerede dokumenteret i den antikke kunst. Det var dog først i det 17. århundrede, at landskabsmaleriet begyndte at etablere sig som en selvstændig genre. Byer, landsbyer og bygninger blev stadig hyppigere motiver. Fra da af fungerede bygninger ikke længere kun som baggrund, men udviklede sig til selvstændige og centrale motiver. Fokus i bymaleriet skiftede til udsigter over mindre og større byer og enkelte bygninger som kirker og broer eller endda enkelte gader. Uanset om det var realistiske eller ekspressive arkitekturbilleder - kunstnerne skabte langt mere end blot bygningsbilleder med deres bymalerier, men understregede altid bygningernes karakter.
Verdens metropoler - populære motiver i bymaleriet
Mange af verdens store metropoler er ikke kun populære rejsemål, men tjener også som inspiration for kunstneres arkitektoniske billeder. Verdens storbyer som Rom, Paris, Berlin, New York, Köln og Hamborg byder på et væld af motiver. En by, der tydeligvis har fascineret adskillige generationer af kunstnere gennem århundrederne og frem til i dag, er Venedig. Den italienske by er blevet indfanget i utallige billeder, bl.a. af William Turner ("The View of Venice from the Canale della Giudecca", 1840), Edouard Manet ("Grand Canal in Venice", 1874), Paul Signac ("Venice, the Pink Cloud", 1909), Armin Mueller-Stahl ("Venice", 2008), Ulla Kutter ("Venice", 2014), Kirsten Serowski ("Complementary", 2019) eller Wolf Bertram Becker ("Venice I", 2020). Selv om kunstnerne alle har fundet deres motiver i den samme by, giver malerierne alle meget individuelle indtryk og unikke indsigter. Selv mindre, mindre kendte steder er charmerende som motiver til bymalerier, for eksempel Kochel am See, den franske by Arles, Murnau eller øen Fehmarn. Reelt eksisterende steder behøver dog ikke altid at være grundlaget for bymaleri. Mange kunstnere har også malet byscener med arkitektur og bygninger fra fiktive steder.