Billede "La Gioconda" (2006), på båreramme
Billede "La Gioconda" (2006), på båreramme
Kort info
begrænset, 199 eksemplarer | nummereret | signeret | reproduktion, Giclée-print på lærred | på spærramme | størrelse 80 x 120 cm (h/w)
Leveringstid: Om ca. 2 uger
Detaljeret beskrivelse
Billede "La Gioconda" (2006), på båreramme
I sit værk "Louvre - La Gioconda" maler Bulatov en gruppe besøgende i Louvre i signalrød og skildrer - ubemærket ved første øjekast - de besøgendes forskellige karakterer. Drengen i forgrunden lægger mærke til kunstneren og ser på ham. Bagerst i billedet er objektet af interesse, lille i perspektiv og halvt skjult: Leonardo da Vincis "Mona Lisa", nok det mest berømte maleri i kunsthistorien. Giclée på kunstnerens lærred 2006 efter maleriet fra 1997/98. 199 eksemplarer. Håndsigneret på forsiden, nummereret på bagsiden. Spændt op på en ramme. Størrelse 80 x 120 cm (h/w).
Om og Erik Bulatov
Kunst betyder frihed
Den russiske maler Erik Bulatov befandt sig i fuldstændig kunstnerisk isolation i Sovjetunionen. Jerntæppet adskilte ham fra al vestlig udvikling i samtidskunsten. Selv derhjemme var en udveksling med kritikere og offentligheden umulig, da Bulatov nægtede at lade sig indordne under den statsligt foreskrevne kunstkanon og derfor ikke eksisterede på det officielle plan. I dette intellektuelle vakuum udviklede Bulatov, der ernærede sig som børnebogsillustrator, sit eget visuelle sprog, hvor han forholdt sig kritisk til både den socialistiske realisme og den russiske konstruktivisme.
For at skabe mulighed for, at oppositionelle kunstnere kunne præsentere deres arbejde, grundlagde Bulatov i 1960'erne "Sretensky Boulevard Group" sammen med kolleger som Ilya Kabakov og Oleg Vassiliev, hvorfra "Moscow Conceptualists" senere opstod. Han mærkede dog tidligt statsmagtens indflydelse: I 1965 blev en af de første udstillinger, han deltog i i Moskva, lukket og forbudt efter blot en time. Denne oplevelse fik også Bulatov til at tro på kunstens frigørende kraft: "Det har altid været min overbevisning, at samfundets sfære har grænser, og at vejen til frihed kun fører gennem kunstens sfære, som ligger uden for disse grænser. Jeg ved godt, at det ikke er den universelle vej - men for mig har det altid været den eneste mulige."
Erik Bulatov blev født i Sverdlovsk/Ural i 1933. Han studerede på Moscow Art School og Surikov Art Institute i Moskva, hvorfra han dimitterede i 1958. I dag er Erik Bulatov en af Ruslands vigtigste samtidskunstnere. Han blev udnævnt til æresmedlem af Det Russiske Kunstakademi i 2008 og bor og arbejder i Paris. Han har haft soloudstillinger på bl.a. Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris, Centre Pompidou, Tretyakov Gallery i Moskva og Kestnergesellschaft i Hannover.
Gengivelse af typiske scener fra dagliglivet i maleriet, som kan skelne mellem bonde-, borger- og hoftemaer.
Genren nåede sit højdepunkt og enorme popularitet i det hollandske maleri i det 17. århundrede. I det 18. århundrede, især i Frankrig, kommer det høviske og galante maleri i forgrunden, mens den borgerlige karakter blev fremhævet i Tyskland.
Giclée = afledt af det franske verbum gicler, der betyder "at sprøjte, sprøjte".
Giclée-metoden er en digital trykproces. Det er en højopløselig udskrift i stort format på en inkjetprinter med specielle forskellige farvede eller pigmentbaserede blæk (normalt seks til tolv). Farverne er lysægte, dvs. modstandsdygtige over for skadeligt UV-lys. De har en høj nuancerigdom, kontrast og mætning.
Giclée-processen er velegnet til ægte kunstlærred, håndlavet og akvarelpapir og til silke.