Billede "Proportionsskema af den menneskelige figur ifølge Vitruvius", indrammet
Billede "Proportionsskema af den menneskelige figur ifølge Vitruvius", indrammet
Kort info
faksimileprint på håndlavet papir | indrammet | glaseret | størrelse 71 x 54 cm (h/w)
Detaljeret beskrivelse
Billede "Proportionsskema af den menneskelige figur ifølge Vitruvius", indrammet
Den romerske arkitekt, ingeniør og forfatter Vitruvius (ca. 70-10 f.Kr.) beskrev teorien om den menneskelige figur som den vigtigste kilde til proportioner i sin afhandling homo bene figuratus. Vitruvius foreslog, at et velformet menneske med udstrakte arme har sit centrum i navlen, så man kan tegne en cirkel og en firkant rundt om kroppen på samme tid. Vitruvius' beskrivelse inspirerede Leonardo da Vinci til at skabe sin verdensberømte illustration. Pen og blæk med let akvarel, ca. 1490. Galleria dell'Accademia, Venedig.
Faksimileprint på 190 g håndlavet papir. Indrammet i en modelramme af massivt træ, glaseret. Størrelse 71 x 54 cm (h/w).
Om og Leonardo da Vinci
1452-1519
Leonardo da Vinci betragtes som det største universalgeni i kunstens og videnskabens historie. Hans opfindelser, kunstværker og studier, og ikke mindst hans mystiske liv, optager stadig videnskaben og litteraturen den dag i dag.
Universalgeniet Leonardo da Vinci, indbegrebet af renæssancemennesket, var maler, skulptør, bygmester, forfatter, kunstteoretiker, naturforsker, opfinder og tekniker i én og samme person. Selvom han som uægte barn knap nok havde lært at læse, skrive og regne i folkeskolen, gjorde hans unikke talent ham i stand til at uddanne sig som maler og skulptør i Verrocchios værksted i en tidlig alder, og han forsøgte snart at få ansættelse ved et af hofferne. Det lykkedes ham lejlighedsvis at arbejde for hertugen af Milano eller for Cesare Borgia, paven eller den franske konge.
Hans liv var fyldt med det humanistiske menneskesyn og den universelle tørst efter viden og aktivitet, som kendetegnede hans tid. Uophørligt observerende, registrerende og analyserende skabte han et enormt værk alene som videnskabsmand og tekniker. For eksempel studerede han geologiske formationer og skydannelse, vandets og luftens strømning, fuglenes flugt og apparater, der gør det muligt for mennesker at flyve.
Hans arbejde som billedkunstner er på den anden side mindre, men er af højeste kaliber, såsom "Den sidste nadver" eller "Mona Lisa".
Hans kunstneriske bestræbelser på at skabe kompositioner med moderat rolige geometriske grundformer banede vejen for højrenæssancen. Hans senere tilgange til at forstå verden af fremtræden i dens transformation gennem luft og lys peger endda fremad mod barokmaleriet.
Latin: "gøre ens".
Stort set tro gengivelse af et originaldokument, f.eks. gamle manuskripter og kodekser. (Faksimile-udgave).
(Genfødsel). Betegnelse for kunst fra ca. 1350 til det 16. århundrede.
En sindstilstand, der udviklede sig i Firenze i slutningen af det 14. århundrede, og som retrospektivt blev klassificeret som en genfødsel af de klassiske idealer fra den græske og romerske oldtid. I løbet af det 15. og 16. århundrede spredte renæssancen sig først over Italien og derefter over hele Vesteuropa og bestemte hele den kunstneriske skabelse. Så geniale kunstnere som Donatello, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Raphael, Dürer, Holbein, Cranach og Fouquet skabte deres udødelige værker ved at følge de humanistiske præmisser og sætte mennesket i centrum for al tænkning.
Renæssancen oplevede sin storhedstid i litteraturen gennem William Shakespeares dramatiske værker og digte.
I slutningen af det 16. århundrede måtte renæssancen vige pladsen for barokkens luksus, før dens ideer fik deres genfødsel i det 18. århundredes klassicisme.