Billede "YKA" (1989), uindrammet

Med sin sofistikerede antydning af rum og leg med geometriske former skabte Victor Vasarely en helt ny kunstretning, Op Art (optisk kunst). Han kombinerede form og farve på en unik måde for at skabe kraftfulde, altid forbløffende visuelle effekter.

Vasarely fik sin kunstneriske uddannelse på kunstskolen "Mühely" (værksted) i Budapest. Denne skole underviste hovedsageligt i Bauhaus' ideer. Efter at være flyttet til Paris i 1930 gav det derfor mening for Vasarely i første omgang at arbejde som grafiker, da Bauhaus' grundlæggende idé var at integrere kunsten i hverdagslivet.

Baseret på Bauhaus-mestrene Klees og Kandinskys lære fokuserede Vasarely intensivt på det geometriske formsprog. Fra 1947 og frem udviklede han sin egen geometriske abstraktion, hvis variationer førte til optiske billedmønstre med kinetiske effekter. Kunstneren arrangerede geometriske former i klare farver på en sådan måde, at øjet får indtryk af bevægelse.

Vasarelys sofistikerede måde at antyde rum på, hans leg med firkanter, romber, ellipser, trapezer og stribeeffekter var baseret på ideen om ikke at betragte form og farve hver for sig, men som en enhed, som en "unité plastique". Han opdagede, at rolige abstrakte kompositioner kunne omsættes til levende og blændende mønstre, hvis de enkelte geometriske elementer blev gentaget flere gange og hver gang roteret eller spejlet med et par grader. Disse værker er kendetegnet ved en høj grad af ensartethed og en strålende optisk effekt.

Vasarely betragtes derfor som en af grundlæggerne og hovedpersonerne i Op Art. På dette tidspunkt havde Vasarely allerede lagt sit erhverv som grafiker bag sig og levede udelukkende af kunst. Regelmæssig deltagelse i documenta fulgte, ligesom flere museumsudstillinger, der udelukkende var dedikeret til Vasarelys arbejde.

I dag er Vasarely anerkendt som en kunstner, der i høj grad har påvirket vores måde at se på med sin kunst. Hans designs er ekstremt populære og er blevet brugt inden for en lang række områder, fra arkitektur til tekstildesign. Vi møder stadig et af hans mest berømte værker næsten hver dag: diamantlogoet designet til bilmærket Renault i 1972.