Skulptur "Kvinde i vinden" (1931), reduktion i bronze
Skulptur "Kvinde i vinden" (1931), reduktion i bronze
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 980 eksemplarer | bronze | patineret | nummereret | signatur | støberistempel | certifikat | reduktion | størrelse 7,3 x 32 x 5,5 cm (b/h/d) | vægt 1,95 kg
Video
Detaljeret beskrivelse
Skulptur "Kvinde i vinden" (1931), reduktion i bronze
Ernst Barlachs "De helliges samfund": Symboler for menneskelig eksistens Ernst Barlach var højt respekteret som forfatter og billedhugger af figurative skulpturer indtil 1930'erne. I 1925 blev han æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i München. I denne periode skabte han også forskellige monumentale mindesmærker, der skulle blive verdensberømte (herunder "Güstrow-mindesmærket" og den berømte "svævende engel" i Güstrow-katedralen). I 1934 var bøtten imidlertid vendt. Da Barlach var i 60'erne, fordømte nazisterne hans værker som "degenererede" og fjernede dem fra museerne. De monumenter, han skabte, blev ødelagt. "Den svævende engel" i Güstrow-katedralen blev endda smeltet om - og hvis venner ikke havde gemt en anden kopi indtil krigens afslutning, ville værket være tabt i dag.
Skulpturerne "Kvinden i vinden" og "Sangeren" fik en lignende skæbne. De blev konfiskeret sammen med omkring 380 andre værker af Barlach. Deres redningsmand var også deres kunde: Carl Georg Heise, en museumsdirektør i Lübeck. Han havde i 1929 opfordret Barlach til at designe et skulpturensemble med titlen "De helliges samfund" til vestfacaden af Sankt Katarina-kirken i Lübeck. Der skulle være 16, men kun tre blev realiseret mellem 1930 og 1932 ("Tiggeren", "Sangeren" og "Kvinden i vinden"). Tre andre figurer: "Den bundne", "Pilgrimmen" og "Hornblæseren" er bevaret i foreløbige modeller. Carl Georg Heise blev afskediget i 1933, men gjorde krav på de tre eksisterende figurer som privat ejendom. I 1939, året efter Barlachs død, blev de overdraget til ham, og således overlevede de krigsperioden "i kasser [...] under verandaen i min svigermors hus," berettede han senere. Det var først i 1947, at de endelig fandt vej til de dertil indrettede nicher i St Catherine's Church.
Den gotiske kirkes rumlige effekt og nichernes snæverhed som installationssted bestemte Barlachs ideer om form. Nærheden til middelalderlig skulptur er umiskendelig. Men Barlach skabte ikke helgenfigurer i den kristne ikonografi. Han skabte snarere symboler på den menneskelige eksistens, og menneskeskikkelser vendt mod verden, "lidende og forvandlede, hver på sin måde kæmpende med sin Gud" (Carl Georg Heise).
Skulpturen "Kvinde i vinden":
Den foldede klædning, der omslutter kroppen, karakteriserer den stående unge kvindes kropslighed og koncentrerer blikket om hovedet, der fungerer som det eneste udtryksmiddel. Bronze efter en nedskaleret model fra 1931, støbt i hånden ved hjælp af Lost-Wax-processen og patineret. Begrænset oplag på 980 eksemplarer, individuelt nummereret og med signaturen "E. Barlach" taget fra originalen samt støberiets stempel. ars mundi Exclusive Edition, udgivet i samarbejde med Ernst Barlach Society. Med nummereret ægthedscertifikat og begrænsning. Størrelse 7,3 x 32 x 5,5 cm (b/h/d), vægt 1,95 kg.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland, [email protected]
Kundeanmeldelser
Wunderschöne Skulptur, sehr schnelle Lieferung.
Trifft zu 100% meine Erwartungen!
Bin zufrieden mit der schönen Plastik
Sehr schöne Reduktion; schnelle Lieferung; die Patinierung der Bronze leider stellenweise sehr unterschiedlich
Sehr gute Replik, Kompliment an die Gießerei !
Bin großer Fan der Barlach-Skulpturen und inzwischen kann ich mich täglich an fünf ars mundi Bronze-Skulpturen erfreuen... als Neuzugang ist – sehr sorgfältig verpackt - die 'Frau im Wind' eingetroffen, die ebenfalls in bester Qualität hergestellt wurde... schade, dass das Zertifikat dazu nicht mehr in im ursprünglichen Format gedruckt wird - die frühere Doppelkarte im DIN A5-Format kann aufgeklappt in einer DIN A4-Hülle gut aufbewahrt werden... und für Online-Besteller wäre die Übermittlung der PaketNr. zur Sendungsverfolgung sehr wünschenswert!
Skulptur entspricht vollständig meinen Erwartungen
Ernst Barlach und seine Plastiken werden nie eine Mode sein. Und das ist gut so, sind und bleiben diese damit immer etwas ausgesprochenes Besonderes!Ich muß keine Originale besitzen, bin auf eine Art und Weise immer sehr zufrieden, wenn ich bei Barlach in Güstrow sein kann. Und es sei fast ein Geheimtip, wenn man nach Güstrow im Winter fährt. Dann herrscht im Atelier am Heidberg, in der Gertrudenkapelle oder beim Schwebenden eine zufriedenmachende Ruhe. Die verkleinerten Kopien finde ich nicht minder schön und bin damit mehr als zufrieden!
Om og Ernst Barlach
1870-1938, billedhugger, forfatter og tegner
Ernst Barlach - født den 2. januar 1870 i Wedel, Holstein, død den 24. oktober 1938 i Rostock - indtager en enestående særstilling inden for den tyske ekspressionisme. Som grafiker, tegner, forfatter og ikke mindst som billedhugger skabte Barlach milepæle i kunsthistorien: Barlachs skulpturelle værker søger at opleve og skildre grænserne, og det er netop her, deres særlige effekt ligger. Det er værker med flere betydningslag, hvormed han understreger menneskets essens og det, der står over selvet og verdens ting.
Barlachs intention er forankret i dybet, i hans indre. Præget af krig og vanskelige livsvilkår oplever han lidelse og lykke herfra. Og mennesket er altid i centrum for hans arbejde: Ecce homo.
"Men jeg ønsker ikke andet end at være kunstner på en dårlig måde. Det er min overbevisning, at det, der ikke kan udtrykkes gennem værket, kan overgå til en andens besiddelse gennem former. Igen og igen kredser mit begær og min skabertrang om problemerne med meningen med livet og de andre store bjerge i det åndelige rige." (Ernst Barlach)
Ernst Barlach blev æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i München i 1925. I 1933 blev han udnævnt til ridder af fredsklassen af ordenen "Pour le mérite". I 1937 fjernede nationalsocialisterne hans værker fra offentlige samlinger og pladser som "degenereret kunst". Ernst Barlach døde i Rostock den 24. oktober 1938.
I dag er Ernst Barlachs værker en integreret del af førende museer og samlinger og indbringer - hvor de findes - rekordbeløb på auktioner.
"Den syngende mand" blev Ernst Barlachs mest berømte skulptur, et ikon for modernismen. Den pryder illustrerede bøger og plakater over hele verden, og originaludgaven er en fast bestanddel af samlingerne på verdens største museer, herunder Museum of Modern Art (MoMA) i New York.
En legering af kobber med andre metaller (især med tin), som har været brugt siden oldtiden.
Bronzestøbning:
Når man støber bronze, anvender kunstneren normalt tabt-voks-teknikken, som går mere end 5000 år tilbage. Det er den bedste, men også den mest komplekse metode til fremstilling af skulpturer.
Skulpturen "The Book Reader" af Ernst Barlachs er vist her som et eksempel:
Først former kunstneren en model af sin skulptur. Den indlejres i en flydende silikonegummiblanding. Når materialet er størknet, skæres modellen ud. Den flydende voks hældes i den negative form. Efter afkøling tages voksafstøbningen ud af formen, forsynes med granulat og dyppes i keramisk masse. Den keramiske masse hærdes i en ovn, og voksen flyder ud (lost mould).
Nu har vi endelig den negative form, som den 1400° C varme smeltede bronze hældes i. Når bronzen er kølet ned, brækkes den keramiske skal af, og skulpturen kommer til syne.
Nu fjernes granaterne, overfladerne poleres, patineres og nummereres af kunstneren selv eller, efter hans specifikationer, af en specialist. På den måde bliver hver afstøbning et originalt værk.
Til bronzestøbninger af lavere kvalitet bruges ofte sandstøbningsmetoden, som dog ikke opnår de samme resultater som den mere komplekse tabt voks-teknik med hensyn til overfladeegenskaber og kvalitet.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
> Alle eksklusive udgaver fra ars mundi
Kunstnerisk bevægelse, der erstattede impressionismen i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ekspressionisme er den tyske form for kunstrevolution inden for maleri, grafik og skulptur, som fandt sin forløber i Paul Cézannes, Vincent van Goghs og Paul Gauguins værker i slutningen af det 19. århundrede. Ekspressionisterne forsøgte at gå videre til maleriets grundlæggende elementer. Med levende, ubrudte farver i store områder og med vægt på linjen og den deraf følgende målrettede suggestive ekspressivitet kæmpede de mod den kunstneriske smag, der var etableret af borgerskabet.
De vigtigste repræsentanter for ekspressionismen var grundlæggerne af "Die Brücke" (Broen): Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Otto Mueller og Franz Marc, August Macke, blandt andre.
Mestre i wienerekspressionismen er Egon Schiele og Oskar Kokoschka. Ernst Barlach er den mest berømte af skulptørerne.
Fauvismen er den franske form for ekspressionisme.
Betegnelse for et kunstobjekt (skulptur, installation), som er fremstillet efter kunstnerens ønske i flere eksemplarer i et begrænset og nummereret oplag.
Artist's multiple bidrog til "demokratisering" af kunsten, da værket blev gjort tilgængeligt og overkommeligt for et bredere publikum.
Et plastisk værk af skulpturel kunst lavet af træ, sten, elfenben, bronze eller andre metaller.
Mens skulpturer af træ, elfenben eller sten fremstilles direkte fra materialeblokken, fremstilles der først en arbejdsmodel til bronzestøbning. Normalt er den lavet af ler eller andre letformelige materialer.
Skulpturens storhedstid efter den romerske oldtid var renæssancen. Impressionismen gav en ny impuls til skulpturkunsten. Også samtidskunstnere som Jorg Immendorf, Andora og Markus Lupertz berigede skulpturen med fremragende værker.