Billede "To kvinder i haven (i lysthuset)" (1892), indrammet
Billede "To kvinder i haven (i lysthuset)" (1892), indrammet
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 499 eksemplarer | nummereret | certifikat | reproduktion, Giclée-print på lærred | ramme | museumsramme | størrelse 66 x 78 cm
Detaljeret beskrivelse
Billede "To kvinder i haven (i lysthuset)" (1892), indrammet
Selvom de vender blikket væk fra hinanden og fokuserer helt på deres arbejde, er Krøyer stadig i stand til at formidle en følelse af ro og fredfyldt samvær. Dette billede er næsten i stand til at dæmpe støjen og travlheden i et helt rum.
Original: Olie på lærred, Museum for Kunst og Kultur, Lübeck.
Fine Art Giclée direkte på kunstnerens lærred og monteret på en båreramme. Indrammet i museumsramme. Begrænset oplag på 499 eksemplarer, nummereret på bagsiden og med certifikat. Størrelse 66 x 78 cm. Eksklusivt hos ars mundi.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland, [email protected]
Om og Peder Severin Kroyer
1851-1909
Alle børn i Danmark og Norge kender Peder Severin Krøyer. Den norsk-danske maler er ikonet for den nordiske impressionisme.
Krøyer kom ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi som 14-årig. Som ung kunstner rejste han meget til Spanien, Italien og især Frankrig fra 1877 til 1881, hvor han studerede impressionisterne i Paris. I sommeren 1882 rejste Krøyer for første gang til Skagen, hvor han tilbragte hver sommer fra da af og blev den vigtigste repræsentant for den lokale kunstnerkoloni.
Hans billeder viser kunstnernes ubekymrede liv, deres fester, gåture på stranden og stemningsfulde aftener i måneskin.
Det er ikke kun den tekniske beherskelse og virtuose håndtering af spørgsmål om komposition og farvekoordination, der gør Krøyer til en stor mester. Det er også hans præcise iagttagelsesevne og det faktum, at de præcist indfangede stemninger i hans billeder har en næsten øjeblikkelig effekt på beskueren.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
> Alle eksklusive udgaver fra ars mundi
Gengivelse af typiske scener fra dagliglivet i maleriet, som kan skelne mellem bonde-, borger- og hoftemaer.
Genren nåede sit højdepunkt og enorme popularitet i det hollandske maleri i det 17. århundrede. I det 18. århundrede, især i Frankrig, kommer det høviske og galante maleri i forgrunden, mens den borgerlige karakter blev fremhævet i Tyskland.
Giclée = afledt af det franske verbum gicler, der betyder "at sprøjte, sprøjte".
Giclée-metoden er en digital trykproces. Det er en højopløselig udskrift i stort format på en inkjetprinter med specielle forskellige farvede eller pigmentbaserede blæk (normalt seks til tolv). Farverne er lysægte, dvs. modstandsdygtige over for skadeligt UV-lys. De har en høj nuancerigdom, kontrast og mætning.
Giclée-processen er velegnet til ægte kunstlærred, håndlavet og akvarelpapir og til silke.
Impressionismen, der opstod i fransk malerkunst i 1870, skylder sit navn til Claude Monets landskab "Impression, Soleil Levant". Efter en indledende afvisning begyndte den en sand triumf.
Malere som Claude Monet, Edgar Degas, Edouard Manet, Auguste Renoir og andre skabte motiver fra hverdagslivet, by- og landskabsscener i et klart, naturligt lys.
Impressionismen kan ses som en reaktion på det akademiske maleri. Vægten blev ikke lagt på indholdet med dets strenge regler for maleriets struktur, men på objektet, som det ser ud på et givet tidspunkt, i en ofte tilfældig udskæring. Virkeligheden blev set i hele sin farvevariation i naturlig belysning. Ateliermaleriet blev erstattet af friluftsmaleriet.
Den lysere palet og opløsningen af faste konturer blev ledsaget af en ny måde at håndtere farver på. Ofte blev farverne ikke længere blandet på paletten, men side om side på lærredet, så det endelige indtryk ligger i beskuerens øje med en vis afstand. I "pointillismen" (med malere som Georges Seurat eller Paul Signac) blev dette princip ført til det yderste.
Uden for Frankrig blev impressionismen taget op af malere som Max Slevogt, Max Liebermann og Lovis Corinth i Tyskland, og af James A. M. Whistler i USA.
Inden for skulptur udtrykte impressionismen sig kun betinget. I værkerne af Auguste Rodin, som betragtes som en af hovedrepræsentanterne, kan man se en opløsning af overfladerne, hvor spillet af lys og skygge er inkluderet i det kunstneriske udtryk. Degas og Renoir skabte også skulpturer.