Romantik
Romantikkens kunst: Tilbage til mennesker og natur
Romantikkens billeder fascinerer med deres idylliske landskaber, spektakulære havlandskaber og imponerende byudsigter i perfekt håndværk. Mange værker fra denne epoke, f.eks. Caspar David Friedrichs eller William Turners billeder, er velkendte og populære. Malerierne fra den romantiske epoke fremstår dog ikke som en selvstændig epoke i kunsthistorien. Indholdsmæssigt tilhørte den en bevægelse, der blev populær fra omkring slutningen af det 18. til midten af det 19. århundrede i samfundene i Tyskland, Frankrig og England. På den ene side var romantikkens centrale kendetegn modstanden mod den voksende indflydelse fra videnskab og teknologi. På den anden side var det en tilbagevenden til menneskeheden, naturen og de traditionelle værdier. Malerne omfavnede denne filosofi ved at fokusere på menneskets følelsesmæssige side og skildre naturen på en idealiseret måde. Romantikkens kunst var dog ikke i stand til at udvikle en selvstændig stil eller et selvstændigt billedsprog.
Romantikkens motiver: Fokus på det følsomme menneske
Det romantiske maleri fandt først og fremmest sin egenart i sit motivvalg. Da hele epoken så sig selv som en modbevægelse til rationalismen, beskæftigede malerne sig også primært med menneskets følelser og sjæl. Kærlighed, lidenskab, længsel og frygt var blandt de store temaer, de tog op i deres malerier. Drømme og fantasier samt mystik, det transcendentale og en tilbagevenden til det guddommelige var andre motiver i romantikken. Naturen og dens tætte forbindelse til mennesket fik også stor betydning og blev hyldet i overdådige landskabsskildringer. Disse temaer blev billedligt realiseret på forskellige måder. Nogle gange var malerierne fulde af symbolik. Andre gange havde de også en fortællende karakter. Romantiske billeder var dramatiske og fulde af patos, men de kunne også udstråle en rolig og harmonisk stemning.
Selvom romantikken ikke introducerede en særskilt stil ud fra et akademisk synspunkt, var dens kompositioner nogle gange ret progressive. Et af Caspar David Friedrichs billeder skabte endda en sand skandale: I sit romantiske maleri "Tetschen Altar" (Kors i bjergene) fra 1808 malede han et krucifiks midt i et skovlandskab. Maleriet vakte forargelse i konservative sociale kredse af flere grunde. Blandt andet var perspektiv og belysning forkert udført i billedet. Den største kritik var dog rettet mod selve motivet. Friedrich blev beskyldt for at forene det tidligere underordnede landskabsmaleri med den højt ansete sakrale kunst på en upassende måde og dermed bryde et tabu inden for malerkunsten.
Maleri mellem naturalisme, iscenesættelse og idealisering
Romantikken faldt sammen med klassicismens epoke. Da denne kunststil også var præget af rationalitet og nøgternhed, adskilte romantikerne sig tydeligt fra klassicismen. Med hensyn til billedsprog var de dog stadig tæt på de klassicistiske kunstneres naturalistiske afbildningsform. Et typisk træk ved romantikken var således, at mennesker og natur blev skildret som ekstremt naturlige, men standarden var aldrig at skildre virkeligheden. Snarere tjente maleriet de romantiske kunstnere som en flugt fra virkeligheden. Naturen og landskaberne blev skildret på en idealiseret måde, ophøjet gennem iscenesættelse og tilpasset i komposition og perspektiv til en drømmende vision. Endelig skulle kunstnerens subjektive følelse altid flyde ind i disse malerier. "Kunstneren skal ikke kun male det, han har foran sig, men også det, han ser inde i sig selv," lød en programmatisk sætning fra Caspar David Friedrich. Hos ars mundi kan du købe billeder fra den romantiske epoke af kunstnere som Caspar David Friedrich eller William Turner.