Klassisk modernisme

Klassisk moderne er en samlet betegnelse for den kunstneriske avantgarde fra slutningen af det 19. århundrede til omkring midten af det 20. århundrede. De vigtigste epoker omfatter kubisme, konstruktivisme, ekspressionisme, Bauhaus, dada og surrealisme. Denne fase af kunsthistorien satte kursen for samtidskunsten i de følgende årtier.

Filter
Fundet: 180

Klassisk modernisme

Klassisk moderne: Begyndelsen på en ny maleristil

Klassisk moderne er et udtryk, der bruges i kunst- og arkitekturhistorien til at beskrive epoken fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede. Denne fase markerer kulminationen på flere kunstepoker, som er særligt relevante fra et kunsthistorisk perspektiv i dag. Samlebetegnelsen klassisk moderne omfatter avantgarde-tendenserne i forskellige europæiske lande. De vigtigste omfatter kubisme, konstruktivisme, ekspressionisme, Bauhaus, dada og surrealisme. Kunstnerne i Classical Modern arbejdede dog ikke som en homogen gruppe, men udviklede snarere deres idé om samtidskunst uafhængigt af hinanden. Den eneste enighed var at bevæge sig væk fra de traditionelle repræsentative former fra det 19. århundrede. Med denne tilgang satte kunstnerne i Classical Modern en afgørende retning for kunsten i det 20. og 21. århundrede.

Karakteristika ved klassisk moderne maleri

Da det moderne maleri ikke er en ensartet kunstnerisk bevægelse, er det svært at identificere universelt gyldige karakteristika. Ikke desto mindre kan frigørelsen fra realistisk repræsentation og naturalistiske former utvivlsomt ses som en stor bedrift, der deles mellem stilarterne i det klassisk moderne. Indtil slutningen af det 19. århundrede var malerkunsten stadig mere eller mindre forpligtet på menneskets og naturens naturlige proportioner. Det skulle ændre sig fundamentalt i begyndelsen af det 20. århundrede. Objekterne forsvandt ikke helt fra malerierne i det klassiske moderne, men avantgardemalerne nyfortolkede disse objekters rolle og funktion fuldstændigt. Ekspressionismens kunstnere dedikerede f.eks. deres malerier til at udtrykke deres følelser. Standarden var ikke længere at afbilde virkeligheden, men den subjektivt oplevede og lidenskabelige fortolkning af virkeligheden. Ekspressionisternes billedsprog var kendetegnet ved stærke, kontrasterende farver og ukonventionelle og abstrakte måder at repræsentere billedobjekter på. Kubismens kunstnere var gået endnu et skridt videre i 1906. De afviste generelt en tredimensionel malestil og orienterede konturerne af billedobjekterne mod geometriske figurer som kugler, kegler eller pyramider. Ved at reducere formerne til nogle få grundlæggende byggesten tog de et betydeligt skridt i retning af abstraktion - selv om de underliggende objekter fra virkeligheden stadig var genkendelige. Surrealismens kunstnere henviste også til konkrete genstande i deres malerier, men deres nyfortolkning af virkeligheden indebar, at de fjernede genstande fra deres sædvanlige sammenhænge eller afbildede dem på forvrængede måder. På den måde skabte de en "parallel virkelighed" af drømme, fantasier og visioner, hvoraf nogle var bizarre og absurde. Med denne udtryksform udforskede surrealismens kunstnere grænserne for den menneskelige bevidsthed og bevægede sig væk fra rationalitetens begrænsninger. Konstruktivismens kunstnere gik længst i deres løsrivelse fra det figurative maleri. De holdt sig til meget tekniske designprincipper og arbejdede udelukkende med farvede overflader, linjer og geometriske former i deres malerier. Mennesker, landskaber eller andre virkelige objekter optrådte ikke længere i den strenge konstruktivisme.

Berømte kunstnere fra den klassiske modernisme

I den klassisk moderne fase opnåede mange kunstnere verdensomspændende berømmelse, og deres værker er stadig meget populære på udstillinger og auktioner i dag. I forbindelse med ekspressionismen er kunstnerne fra "Der Blaue Reiter"-gruppen som Franz Marc, August Macke og Gabriele Münter samt dem fra Dresden-"Brücke"-gruppen som Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff og Erich Heckel værd at nævne. Blandt kubismens legender er Pablo Picasso og Georges Braque, som anses for at være dens grundlæggere, men også Juan Gris og Fernand Léger. Joan Miró, René Magritte og Max Ernst havde en afgørende indflydelse på surrealismen, Kasimir Malevich, Piet Mondrian og László Moholy-Nagy på konstruktivismen. Ikke desto mindre brugte nogle kunstnere i det klassiske moderne ikke kun én, men flere af avantgardestilarterne: Paul Klee skabte f.eks. et meget varieret værk, der kan klassificeres som ekspressionisme, konstruktivisme, kubisme og surrealisme. I vores online shop kan du købe malerier fra en lang række kunstnere i stilen Klassisk Moderne.