Kubisme

Kubisme - et moderne billedsprog fra begyndelsen af det 20. århundrede

Rektangler, kugler, kegler, cylindre og trekanter - ifølge kubismen er det alt, hvad der skal til for at skabe motiver på lærredet. Denne epoke bragte banebrydende nyskabelser til maleriet i begyndelsen af det 20. århundrede og satte kursen for den klassiske modernisme og abstraktionen. Kubistiske kunstnere brød radikalt med de fremherskende konventioner for komposition og formgivning på deres tid. I stedet for at forsøge at afbilde objekter realistisk reducerede pionerer som Pablo Picasso og Georges Braque deres udtryksfulde sprog til geometriske objekter, ud fra hvilke de kunne komponere alle mulige motiver, fra landskaber og portrætter til stilleben. Ud over Picasso og Braque omfatter kubismens vigtige kunstnere Juan Gris, Robert Delaunay og Lyonel Feininger. Selv efter kubismens højdepunkt i slutningen af 1910'erne havde denne stil en afgørende indflydelse på mange af de følgende kunstepoker som ekspressionismen, dadaismen og futurismen og senere surrealismen og popkunsten. Mange varianter af abstrakt maleri er inspireret af kubismen i deres kerne. Indflydelsen fra kubismens maleri kan spores helt op til den nuværende samtidskunst. Du kan købe kubistiske værker på ars mundi.

Det kubistiske maleris oprindelse

Kubismens oprindelse og udvikling er tæt forbundet med Pablo Picassos og Georges Braques kunstneriske biografier. Begge søgte efter nye udtryksformer i maleriet i begyndelsen af det 20. århundrede. De anså deres samtids traditionelle malestil med en klart defineret forgrund, baggrund, centralperspektiv og postulatet om en rumlig og plastisk korrekt repræsentation for at være for restriktiv. For at skabe en ny malestil hentede de to kubistiske kunstnere inspiration fra forskellige tendenser i deres samtids maleri. Picasso var inspireret af bl.a. Paul Gauguin og Henri Rousseau samt af afrikansk kunst. Mens Georges Braque var fascineret af Henri Matisses værker og fauvismens kunst. Mange vigtige impulser kom dog fra en impressionistisk kunstner: Paul Cézanne. I slutningen af det 19. århundrede havde han allerede taget afstand fra den akademiske kunst og eksperimenterede med nye farverum og perspektiver. Hans princip om, at alle naturens former i sidste ende kan spores tilbage til geometrien, blev et manifest for kubismens kunstnere. Inspireret af disse progressive kunstideer udviklede Picasso og Braque først uafhængigt af hinanden og senere i samarbejde grundlaget for kubismen. Værket "Les Demoiselles d'Avignon", som Picasso præsenterede i 1907, betragtes som en milepæl for denne stil. Dette maleri viste allerede nogle centrale kubistiske karakteristika. Picasso definerede de fem kvinders kroppe med mange rette vinkler, kantede former og geometriske overflader. Han brugte få og afdæmpede farver og forsømte enhver dybde i rummet. Med dette mesterværk indledte Picasso effektivt den officielle start på kubismen.

Kubismens kendetegn: Billedkomposition af geometriske former

Kubismen udviklede sig i to store faser med hver deres fokus og karakteristika, hvilket har ført til, at man i dagens kunsthistorie skelner mellem analytisk kubisme og syntetisk kubisme. Efter at Picasso og Braque havde lagt fundamentet med deres ideer, opstod den analytiske kubisme som den første fase. Kubistiske kunstnere malede grundlæggende figurativt, men de afbildede deres motiver ved hjælp af geometriske former som rektangler, trekanter, cirkler, cylindre eller romber. Kubistiske malerier var ikke længere opdelt i baggrund og forgrund, i stedet blev billedelementerne sidestillet på samme niveau. De kubistiske kunstnere opgav centralperspektivet og valgte et all-view-perspektiv, dvs. at de afbildede billedobjekterne fra flere perspektiver samtidig. Desuden blev farverne mindre vigtige, og kubisterne brugte kun en lille og ret bleg palet af farver.

I den anden fase, den syntetiske kubisme, forblev multisynet på objekterne, men kunstnerne bevægede sig endnu længere væk fra objekterne. I stedet for at gengive virkelige objekter med geometriske kroppe konstruerede kubismens kunstnere nu nye billedobjekter med deres billedsprog. Desuden lagde kunstnerne igen mere vægt på farverne og malede med stærkere toner i en større variation. Kompositionsprincippet og den genvundne vægt på farver blev også afspejlet i collageteknikken, som også udviklede sig i denne periode. Nogle kubistiske kunstnere begyndte at anvende andre materialer som f.eks. avisudklip, tekstiler, træ, glas eller sand på lærredet ud over maling og brugte disse elementer til at skabe deres billedobjekter. Nogle stilistiske træk fra begge faser af kubismen blev senere fundet i værker af ekspressionistiske kunstnere fra grupperne "Brücke" og "Blauer Reiter" samt konstruktivisterne og forskellige former for abstraktion. Du kan købe malerier fra disse vigtige epoker hos ars mundi.