Pop-Art
Pop Art - sammensmeltningen af kunst og massekultur
Robert Indianas LOVE-skulptur, Roy Lichtensteins værker i tegneseriestil eller Andy Warhols billeder af suppedåser: Epoken producerede adskillige berømte pop art-kunstværker, som vi genkender ved første øjekast i dag. Men det, som pop art-kunstnerne præsenterede fra 1950'erne og frem, var en revolution på den moderne kunstscene. Deres værker beskæftigede sig med angiveligt trivielle motiver fra massekulturen, som de fandt i medier og reklamer. De tog alt, hvad der formede tidsånden, for eksempel forbrugsvarer, reklameskilte eller tegneserier, sammen med billeder af berømtheder som skuespillere eller politikere. De typiske træk ved Pop Art er et meget stiliseret billedsprog og brugen af få, ofte stærke farver. Selvom Pop Art blev startet af kunstnere, var det ikke et fænomen, der var begrænset til kunst. Dens indflydelse strakte sig til reklame, design, grafik og mode - og selv i dag er popkunstens koncept og æstetik stadig til stede på mange områder.
Popkunstens kendetegn: Hverdagsobjekter i en cool æstetik
Pop Art havde udviklet sig i opposition til de ikke-objektive stilarter, der var meget populære i 1950'erne, såsom abstrakt ekspressionisme, Informel og Action Painting. Pop Art's idé var at bringe kunstværker tættere på livets virkelighed, at være mindre intellektuelle og teoretiske og dermed gøre dem tilgængelige for flere mennesker. Pop Art-kunstnere hentede derfor deres inspiration fra den massekultur, der omgav folk til daglig. De tog udgangspunkt i hverdagsgenstande som dåser, biler, cigaretpakker eller flippermaskiner samt politikere, musikere, skuespillere og andre berømtheder og ikoner som julemanden, Frihedsgudinden og Mickey Mouse. Kunstnerne hentede deres inspiration fra aviser, magasiner, reklamer, tegneserier og fotografier. Men popkunsten skabte ikke kun ukonventionelle billedtemaer, men udviklede også en helt ny æstetik. Kunstnerne kopierede ikke bare deres motiver, men citerede dem og ændrede deres betydning gennem en kunstnerisk transformation. I de fleste tilfælde fjernede de motiverne fra deres oprindelige kontekst og viste dem isoleret eller sammen med nogle få andre billedobjekter. De forvrængede også objekterne eller afbildede dem på en meget stiliseret måde. Typiske popkunst-karakteristika er en reduceret farvepalet med for det meste meget skrigende farver. Derudover blev der brugt nye teknikker som fotomontage, collage eller serigrafi. I vores online shop kan du se på forskellige kunstneres værker og købe Pop Art-billeder.
En ny forståelse af kunst
Ud over motiver og teknikker satte popkunstens kunstnere spørgsmålstegn ved hele kunstbranchen med alle dens regler og mekanismer. De ville frigøre kunsten fra dens elitære karakter og ville ikke forpligte sig til at adskille hverdags- og højkultur. Pop Art kunne således fungere som ren underholdning, men kunne også tolkes som en kritik af forbrugersamfundet. Nogle pop art-kunstnere stræbte også efter en demokratisering af kunsten. Omdrejningspunktet i billedkunsten har altid været det unikke værk, som kunstneren har lavet i hånden, og som kun en lille gruppe købere har haft råd til. Pop Art stræbte imidlertid efter at være tilgængelig for mange mennesker. Screenprinting bidrog væsentligt til dette. Trykning blev brugt som en kunstnerisk teknik og som et middel til at producere kunst i serier. Tæt forbundet med muligheden for at reproducere kunstværker var et andet tabubrud, som bl.a. Andy Warhol begik. Han afviste ideen om en kunst, der var selvforsynende, og ønskede at være fri for økonomiske tanker. I stedet anså han kunst og økonomisk succes for at være tæt forbundne. "At være god til at drive forretning er den mest fascinerende form for kunst. At tjene penge er kunst, og at arbejde er kunst, og gode forretninger er den bedste kunst", mente han.
I vores "Pop Art"-sektion kan du finde et komplet overblik over en af de vigtigste epoker i det 20. århundrede, herunder billeder af Andy Warhol, Roy Lichtenstein, James Rizzi samt værker af Tom Wesselmann og Mel Ramos.