Billede "Trappe" (2019) (Unikt værk)
Billede "Trappe" (2019) (Unikt værk)
Kort info
unikt værk | signeret | olie på lærred | uindrammet | størrelse 80 x 100 cm
Detaljeret beskrivelse
Billede "Trappe" (2019) (Unikt værk)
Olie på lærred, 2019. Signeret på bagsiden. Uindrammet. Størrelse opspændt på båreramme 80 x 100 cm.
Om og Alex Krull
I lyset af refleksioner
"Den dybe skønhed i det banale" er det centrale tema i kunstneren Alex Krulls arbejde. Vinderen af kunstnervinduets konkurrence "Water Worlds" i 2015, født i 1970, er fascineret af dette farveløse materiale, som alene ved hjælp af lys forvandles til blændende farverige kunstværker. Underviseren i maleri "indfanger øjeblikke, hvor den naturlige abstraktion skaber sine helt egne, storslåede billedmotiver".
Kontinuummet i hendes billedkomposition er kontrasten mellem svømmebassinernes strenge geometri og vandets organisk flydende bevægelse, som forvrænger alle former og lige linjer til legende figurer og skaber en unik kompleks æstetik, som ikke kan gengives i virkeligheden. Maleriet, derimod, anerkender ikke denne grænse, og derfor indfanger Alex Krulls værker netop disse flygtige øjeblikke.
De centrale billedelementer er tilfældige, næsten ornamentale former, som er velkendte, men næppe genkendelige. Med sine billeder indfanger kunstneren netop disse mangefacetterede øjeblikke uden at ville pege på noget. Hun giver plads til personlig fortolkning, men tager afstand fra den: "Mine værker har ikke noget dybere budskab, jeg er kun interesseret i æstetikken. Det lyder overfladisk, og det er præcis, hvad jeg ønskede." Se, iagttag, fordyb dig. Det er det, det hele handler om.
Et kunstværk, som er unikt på grund af produktionsformen (oliemaleri, akvarel, tegning osv.).
Ved siden af de klassiske unika findes der de såkaldte "serielle unika". De præsenterer en serie værker med samme farve, motiv og teknik, manuelt fremstillet af den samme kunstner. De serielle unika har rødder i den "serielle kunst", en slags samtidskunst, som opnår en æstetisk effekt gennem et system af konstante og variable elementer eller principper i rækker, gentagelser og variationer af de samme objekter eller temaer.
I kunsthistorien var udgangspunktet for denne tendens et værk af Claude Monet "Les Meules" (1890/1891), som for første gang præsenterede en udadvendt serie i stedet for blot en gruppe værker. De andre kunstnere, der henvendte sig til den serielle kunst, var Claude Monet, Piet Mondrian, men først og fremmest Gerhard Richter.