Billede "Kvinde med parasol" (1886), indrammet
Billede "Kvinde med parasol" (1886), indrammet
Kort info
limiteret, 499 eksemplarer | certifikat | reproduktion, Giclée-print på lærred | på spænderamme | indrammet | størrelse 67 x 49 cm (h/w)
Detaljeret beskrivelse
Billede "Kvinde med parasol" (1886), indrammet
Dette verdensberømte maleri, der er udstillet på Musée d'Orsay i Paris, viser Suzanne Hoschedé, datter af kunstnerens anden kone. Med dette værk viser Monet sig at være en stor mester i farver og lys - og en beundrer af feminin ynde. Monet producerede værket i to versioner, venstre- eller højrevendt.
Original: 1886, olie på lærred, 131 x 88 cm, Musée d'Orsay, Paris. Den farvestrålende Giclée på kunstnerlærred af bomuld og ramme, prydet med en galleriramme af ægte træ. Begrænset til 499 eksemplarer med certifikat. Størrelse inkl. ramme 67 x 49 cm (h/w).
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland E-mailadresse: info@arsmundi.de
Kundeanmeldelser
Rammevariant: indrammet
Bin sehr zufrieden, auch Rahmen passt wunderbar, eine Bereicherung für unser Wohnzimmer
Rammevariant: indrammet
Zum Bild gilt zu erwähnen, dass es der Onlineabbildung exakt entspricht und die Kaufentscheidung leicht fällt. Gut, die Lieferzeit war nicht so schnell, wie man es sich vielleicht wünscht, aber man kauft ja hier nicht irgend einen alltäglichen Artikel. Die Vorfreude kam damit nicht zu kurz. Was uns dann extrem positiv überrascht hat, war die professionelle Verpackung. Einfach perfekt. Und dann ging es ans aufhängen. Hierfür war einmal eine Öse, aber auch eine Seil/Schnur angebracht. Egal welche Variante man bevorzugt. Gerade hängend oder oben nach vorne geneigt. Auch hier wurde ordentliche Arbeit erbracht. Das war sicher nicht der letzte Einkauf!! Vielen Dank, ars mundi.!!
Om og Claude Monet
1840-1926
Claude Monets kunst er indbegrebet af impressionisme. Gennem hele sit lange liv som maler søgte han utrætteligt efter måder at skildre lysets og farvernes foranderlighed i mange atmosfæriske variationer og på forskellige tidspunkter af dagen.
Han blev født i Paris og voksede op på Normandiets kyst i Le Havre, hvor hans far drev en lille købmandsbutik. Monet gjorde sine første kunstneriske forsøg inden for karikaturen, men vendte sig derefter mod friluftsmaleriet. Lyse pastelfarver fandt vej til hans lærreder. Hans malerier blev gentagne gange afvist af den officielle Paris Salon, men Monet og hans venner Auguste Renoir og Alfred Sisley lod sig ikke afskrække. På deres fælles udflugter til Fontainebleau skabte de vidunderlige friske malerier i det fri, som lagde de strenge akademiske regler længere og længere bag sig.
Men Monet og hans gravide elskerinde Camille blev snart ramt af alvorlige økonomiske kriser. Under den fransk-preussiske krig flygtede Monet til London med sin unge familie. Efter krigen slog de sig ned i Argenteuil. Denne lille by uden for Paris, malerisk beliggende ved Seinen, blev derefter et tiltrækningspunkt for en hel række impressionistiske malere: Edouard Manet, Gustave Caillebotte, men også Camille Pissarro, Auguste Renoir og Alfred Sisley mødtes her for at indfange deres friske indtryk på lærredet. På gruppens første selvstændige udstilling blev et maleri af Monet med titlen "Impression. Solopgang", som gav kunstbevægelsen dens navn.
Efter Camilles død flyttede Monet til Giverny med sin anden kone, Alice. Her kunne han realisere sin livslange drøm om at designe sin egen have: Den blomstrende have med sine japanske broer og damme fulde af åkander inspirerede Monet til at skabe stadig nye, stadig større malerier, der viser den foranderlige planteverden som en overvældende dekorativ harmoni i naturen.
Ejendommen - som Monets søn testamenterede til Academié des Beaux-Art i 1966, og som siden 1980 har været "Claude Monet Foundation" - var en uudtømmelig kilde til inspiration for ham. I dag er haven i Giverny et udflugtsmål for mange kunstelskere, og enhver, der besøger den, føler sig straks hensat til kunstnerens billedverden. Om foråret står alt i farverigt flor, og når man ser de ægte åkandedamme, som Monet malede igen og igen, forbløffes man over, hvor præcist han fangede sceneriet på trods af sin kunstneriske egenvilje. "Jeg arbejder på min have hele tiden og med kærlighed, jeg har mest brug for blomster, altid, altid. Mit hjerte er altid i Giverny. En adskillelse fra Giverny ville ramme mig hårdt ... Jeg ville aldrig finde et så smukt sted igen," var Monets faste overbevisning. Han skulle aldrig skilles igen; Monet døde i sit elskede Giverny den 5. december 1926.
Monet er blevet beskrevet som opfinderen af farverige drømme hinsides det synlige. Men han var meget mere, for han forsøgte altid at realisere sin idé om at male i det fri - en plein air. Den afgørende faktor i hans maleri var altid, hvordan han så, ikke hvad han så.
Giclée = afledt af det franske verbum gicler, der betyder "at sprøjte, sprøjte".
Giclée-metoden er en digital trykproces. Det er en højopløselig udskrift i stort format på en inkjetprinter med specielle forskellige farvede eller pigmentbaserede blæk (normalt seks til tolv). Farverne er lysægte, dvs. modstandsdygtige over for skadeligt UV-lys. De har en høj nuancerigdom, kontrast og mætning.
Giclée-processen er velegnet til ægte kunstlærred, håndlavet og akvarelpapir og til silke.
Impressionismen, der opstod i fransk malerkunst i 1870, skylder sit navn til Claude Monets landskab "Impression, Soleil Levant". Efter en indledende afvisning begyndte den en sand triumf.
Malere som Claude Monet, Edgar Degas, Edouard Manet, Auguste Renoir og andre skabte motiver fra hverdagslivet, by- og landskabsscener i et klart, naturligt lys.
Impressionismen kan ses som en reaktion på det akademiske maleri. Vægten blev ikke lagt på indholdet med dets strenge regler for maleriets struktur, men på objektet, som det ser ud på et givet tidspunkt, i en ofte tilfældig udskæring. Virkeligheden blev set i hele sin farvevariation i naturlig belysning. Ateliermaleriet blev erstattet af friluftsmaleriet.
Den lysere palet og opløsningen af faste konturer blev ledsaget af en ny måde at håndtere farver på. Ofte blev farverne ikke længere blandet på paletten, men side om side på lærredet, så det endelige indtryk ligger i beskuerens øje med en vis afstand. I "pointillismen" (med malere som Georges Seurat eller Paul Signac) blev dette princip ført til det yderste.
Uden for Frankrig blev impressionismen taget op af malere som Max Slevogt, Max Liebermann og Lovis Corinth i Tyskland, og af James A. M. Whistler i USA.
Inden for skulptur udtrykte impressionismen sig kun betinget. I værkerne af Auguste Rodin, som betragtes som en af hovedrepræsentanterne, kan man se en opløsning af overfladerne, hvor spillet af lys og skygge er inkluderet i det kunstneriske udtryk. Degas og Renoir skabte også skulpturer.