Skulptur "Burmesisk danser" (1914), bronze delvist forgyldt
Skulptur "Burmesisk danser" (1914), bronze delvist forgyldt
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 980 eksemplarer | nummereret | signatur | støberistempel | certifikat | bronze delvist forgyldt | original størrelse | størrelse 8,5 x 28 x 4 cm (b/h/d)
Detaljeret beskrivelse
Skulptur "Burmesisk danser" (1914), bronze delvist forgyldt
Kun tilgængelig i hele verden hos ars mundi: Emil Noldes burmesiske danser Det må have været et stort eventyr for Emil Nolde, der voksede op på en gård: Fra begyndelsen af oktober 1913 til sommeren 1914 fulgte han med den "Medicinsk-Demografiske Ekspedition til Tysk Ny Guinea". Hans kunst fokuserede helt og holdent på menneskene. Nolde tegnede og akvarellerede dem og var fascineret af deres ritualer. På øen Java fik han mulighed for at deltage i en kongelig festival. Den uddannede træskærer blev så imponeret over danserne og deres optræden, der var kontrolleret ned til mindste bevægelse, at han helligede sig at indfange deres ynde i figurer lavet af brænde fra skibets kabys under sine rejser.
Emil Noldes kærlighed og beundring for de oprindelige folk i de lande, han rejste igennem, afspejles i den burmesiske dansers skønhed. Han overværede en danseforestilling af en helt særlig slags, og da han så tilbage, nedfældede han det, han så, i sine erindringer. Dansen fascinerede Nolde så meget, at han tog en snittekniv og skulpterede den yndefulde danser ud af et stykke brænde. Den lille dansers øjne er særligt slående, og hun er den eneste figur fra Noldes hånd, der bærer funklende granater. Jeg er meget glad for, at den fortryllende burmesiske danserinde efter Java-danseren nu er blevet reproduceret for at afsløre den stort set ukendte facet af Noldes arbejde. Denne skulptur af enestående kvalitet er tilgængelig for et udvalgt publikum. (Dr. Christian Ring, direktør for Stiftelsen Seebüll Ada og Emil Nolde) Skulptur i fin bronze, støbt ved hjælp af Lost-Wax-processen, ciseleret i hånden, poleret og patineret. Direkte støbt efter originalen, gengivet i original størrelse. Delvist forgyldt med 24 karat. Øjne med røde granater. Begrænset oplag på 980 eksemplarer, nummereret og signeret og med støberiets stempel. Udgivet i samarbejde med Nolde Foundation Seebüll. Med nummereret ægthedscertifikat og begrænsning. Størrelse 8,5 x 28 x 4 cm (b/h/d). ars mundi Exclusive Edition.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland, [email protected]
Kundeanmeldelser
Dieses beeindruckende Kunstwerk entführt den Betrachter in die Südsee bzw. nach Indonesien, wo der Expressionist Emil Nolde kurz vor dem Ersten Weltkrieg, seiner Sehnsucht nach Ursprünglichkeit und Natürlichkeit folgte. Die Anmut dieser Skulptur, die eine für uns Europäer damals ganz fremde Kultur in einer von vielen Ausdrucksformen darstellt, nimmt einen gefangen und lässt einen nicht so bald wieder los. Zusammen mit dem Pendant "Java-Tänzerin", die ich zuvor erworben hatte, ist sie ein wahrer Kunstgenuss und für mich eine Augenweide. Einziger kleiner Kritikpunkt ist aus meiner Sicht die Beschaffenheit des Sockels, der etwas zu eckig mit vorspringender Verankerung und weniger formschön als die "Java-Tänzerin" gestaltet wurde. Darüber kann man aber wirklich hinwegsehen.
Om og Emil Nolde
1867-1956 - tysk ekspressionist
Emil Nolde (født Hans Emil Hansen indtil 1902, hvor han opkaldte sig efter sin fødeby) betragtes som en af de vigtigste tyske ekspressionister. Han blev afvist af akademiet i München og tog til Paris for at fortsætte sine studier på Académie Julien. Fra 1905 boede og arbejdede han på den danske ø Alsen og i Berlin og var kortvarigt medlem af "Brücke" og - lige så kortvarigt - af Berlin Secession.
Kort efter at Nolde forlod kunstnersammenslutningen "Brücke" i slutningen af 1907, mødte han den norske maler Edvard Munch i Berlin, hvis værker gjorde et stort indtryk på ham. Under et besøg af vennen Hans Fehr i 1908 begyndte han selv at opdage akvarelteknikken og mestrede den til sidst.
I dag omfatter Noldes oeuvre talrige akvareller, oliemalerier, tryk og flere skulpturer. Hans intense brug af farver er karakteristisk; selvom kunstneren altid forblev figurativ i sine motiver - landskaber, blomster, byscener, religiøse motiver - "komponerede" han sine malerier udelukkende ud fra farver. Da Nolde flyttede ind i sit murstenshus "Seebüll" i den nordfrisiske by Neukirchen i 1927, omgav han det med en stor have, der gav ham en overflod af motiver.
Noldes holdning til nationalsocialismen var problematisk, hvilket forskere længe har erkendt. Hans eksklusion fra Reichskammer der Bildenden Künste betød, at Nolde fik forbud mod at udstille, sælge og udgive sine værker. Nolde forsøgte gentagne gange at blive rehabiliteret og anerkendt som statskunstner. Men det blev han nægtet til det sidste. Hans maleri var simpelthen ikke formelt foreneligt med nationalsocialisternes ideer.
Ved åbningen af den berygtede udstilling "Degenerate Art" blev 48 af hans værker vist, og mere end 1000 værker blev konfiskeret som følge heraf. Takket være gode forbindelser lykkedes det dog Nolde at få en stor del af disse værker tilbage.
Trods sin aktive loyalitet over for systemet fik han arbejdsforbud fra 1941. Det betød dog ikke et grundlæggende forbud mod at male, som det senere ofte blev sagt. I sit hjem skabte han mere end 1000 af de såkaldte "umalede billeder" i løbet af krigen. Betegnelsen henviste oprindeligt til disse små akvarellers funktion som studier og foreløbige skitser, der ikke blev til store malerier. Efter 1945 bidrog disse - utvivlsomt kunstnerisk fortryllende - værker og deres navngivning til mystificeringen af Nolde som en forfulgt kunstner.
På trods af Noldes modstridende ideologiske holdninger er den kunstneriske værdi af hans arbejde ubestridt den dag i dag. Den måde, Nolde formår at få farven i et oliemaleri eller en akvarel til at gløde indefra, er uovertruffen.
Værker af Emil Nolde findes i samlingerne på højtstående museer verden over, herunder Art Institute i Chicago, Hermitage Museum i Skt. Petersborg, Museum of Modern Art i New York City, Brücke-Museum i Berlin, Albertina i Wien og Kunstmuseum i Basel, for blot at nævne nogle få. Der er oprettet fonde til hans ære i Seebüll og Berlin.
En legering af kobber med andre metaller (især med tin), som har været brugt siden oldtiden.
Bronzestøbning:
Når man støber bronze, anvender kunstneren normalt tabt-voks-teknikken, som går mere end 5000 år tilbage. Det er den bedste, men også den mest komplekse metode til fremstilling af skulpturer.
Skulpturen "The Book Reader" af Ernst Barlachs er vist her som et eksempel:
Først former kunstneren en model af sin skulptur. Den indlejres i en flydende silikonegummiblanding. Når materialet er størknet, skæres modellen ud. Den flydende voks hældes i den negative form. Efter afkøling tages voksafstøbningen ud af formen, forsynes med granulat og dyppes i keramisk masse. Den keramiske masse hærdes i en ovn, og voksen flyder ud (lost mould).
Nu har vi endelig den negative form, som den 1400° C varme smeltede bronze hældes i. Når bronzen er kølet ned, brækkes den keramiske skal af, og skulpturen kommer til syne.
Nu fjernes granaterne, overfladerne poleres, patineres og nummereres af kunstneren selv eller, efter hans specifikationer, af en specialist. På den måde bliver hver afstøbning et originalt værk.
Til bronzestøbninger af lavere kvalitet bruges ofte sandstøbningsmetoden, som dog ikke opnår de samme resultater som den mere komplekse tabt voks-teknik med hensyn til overfladeegenskaber og kvalitet.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
> Alle eksklusive udgaver fra ars mundi
Betegnelse for et kunstobjekt (skulptur, installation), som er fremstillet efter kunstnerens ønske i flere eksemplarer i et begrænset og nummereret oplag.
Artist's multiple bidrog til "demokratisering" af kunsten, da værket blev gjort tilgængeligt og overkommeligt for et bredere publikum.
Formen er normalt taget direkte fra originalen, så replikaen gengiver selv de fineste detaljer.
Når kopien er støbt, poleres, patineres, forgyldes eller males overfladen efter den mest hensigtsmæssige metode i overensstemmelse med originalen.
En replika af ars mundi er et genkendeligt billede af originalen.
Et plastisk værk af skulpturel kunst lavet af træ, sten, elfenben, bronze eller andre metaller.
Mens skulpturer af træ, elfenben eller sten fremstilles direkte fra materialeblokken, fremstilles der først en arbejdsmodel til bronzestøbning. Normalt er den lavet af ler eller andre letformelige materialer.
Skulpturens storhedstid efter den romerske oldtid var renæssancen. Impressionismen gav en ny impuls til skulpturkunsten. Også samtidskunstnere som Jorg Immendorf, Andora og Markus Lupertz berigede skulpturen med fremragende værker.