Sæt med 4 fyrfadsstager med kunstnermotiver
Sæt med 4 fyrfadsstager med kunstnermotiver
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | glas | gulddekor | størrelse hver 11 x 8 x 8 cm (h/w/d)
Detaljeret beskrivelse
Sæt med 4 fyrfadsstager med kunstnermotiver
Disse stilfulde fyrfadsstager med Gustav Klimts fine, glitrende guldmotiver er en fryd for øjet - med eller uden tændte stearinlys. Gulddekoren på glasset er typisk for wiener-art nouveau-perioden. Motiver "Forventningen", "Kysset", "Adele Bloch-Bauer" og "Opfyldelse". Størrelse 11 x 8 x 8 cm (h/b/d) pr. stk. Fås kun som sæt. ars mundi Exclusive Edition.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland, [email protected]
Kundeanmeldelser
Wir wollten mit diesem Set Freunden eine Freude machen. Das ist gelungen !!!
freue mich jeden Tag
Schnelle, unkomplizierte Bestellung; Lieferung wie versprochen (geschützt verpackt, pünktlich)
Sieht auch ohne Kerzenschein sehr dekorativ aus, mit Teelicht dann sehr stimmungsvoll.
Sehr gute Qualität der Gläser, die auch rechtzeitig geliefert wurden. Die Lieferinformation waren etwas unklar. Aber Ende gut, alles gut.
Ausgezeichnet, sehr enmpfehlenswert !!!
schön wie abgebildet
sehr schnelle Lieferung in erstklassiger Verpackung. Jederzeit gerne wieder.
alles bestens
Habe diese Teelichtgläser aufgrund Gutscheinangebot für meine Tochter bestellt und werde ihr bei Gelegenheit diese Teelichter je nach Anlaß schenken (Geburtstag, Umzug....). Schnelle Lieferung, einwandfreie schöne Teelichter, gerne werde ich wieder bestellen
sehr schnelle lieferung
Om og Gustav Klimt
1862-1918, østrigsk maler, berømt repræsentant for jugendstilen i Wien.
Da Gustav Klimt (1862-1918) for længst var blevet en anerkendt kunstner, havde præget art nouveau-stilen i Wiens Ringstrasse med sine vægmalerier og var medstifter af Wiener Secession, skabte han sin "Gyldne stil". Inspireret af byzantinske mosaikker indsatte han ornamentale farveflader i en gylden bund som indfattede ædelstene. I sine billedprogrammer beskriver Klimt menneskets rejse gennem livet, hvor det, negativt påvirket af instinkter, finder forløsning i kysset. Kropsskildringerne besidder en subtil erotik, selvom figurerne opløses i ornamentale, geometriske farveflader. Han anvendte ikke kun dette stilistiske princip i sine skildringer af par, men også i sine portrætter af velhavende damer og i sine landskabsmalerier. I dag er denne todimensionelle stil indbegrebet af Klimts intenst farverige kunst, som først kendetegnede hans arbejde fra 1905 og frem.
Klimt var ikke kun en mester i guld og overdådighed, han var også en genial tegner. Han producerede talrige tegninger i løbet af sit liv. For det meste som forstudier til større værker.
Han var søn af en gravør og lærte sit håndværk på kunsthåndværkerskolen i Wien. Han søgte stadig efter sit eget udtryk, og hans tidlige arbejde var præget af Hans Makarts historicisme, den kunstneriske fyrste i Donau-monarkiet i slutningen af det 19. århundrede. Han dannede et kunstnerisk partnerskab med sin bror Ernst og Franz Matsch, og de unge malere fik adskillige opgaver med at udsmykke de nye bygninger på Wiens Ringstrasse. Trappeopgangene til Wiens Burgtheater og Kunsthistorisches Museum vidner om den historicistiske stil i dette fælles atelier.
Som så mange andre unge og frisindede kunstnere i fin de siècle vendte Gustav Klimt i slutningen af 1890'erne ryggen til den akademiske tradition. Sammen med andre kunstnere grundlagde han "Wiener Secession" i 1897, som han ledede som præsident, indtil han trådte tilbage i 1905. Sezessionens egen udstillingsbygning er stadig i dag et sted og tempel for den nye unge kunst.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
> Alle eksklusive udgaver fra ars mundi
Art Nouveau, kendt som Jugendstil i Tyskland, er en betegnelse for kunsten i 1890-1910. Navnet stammer fra det München-baserede magasin "Jugend" (Ungdom), der blev grundlagt i 1896. Internationalt er stilen kendt som Art Nouveau (Frankrig), Modern Style (England) eller Secession (Østrig).
Art Nouveau erobrede hele Europa, og der blev skabt utallige genstande, hvis spektrum spænder fra maleri, kunsthåndværk til arkitektur. Art Nouveau-kravet var kunstnerisk skabelse af hverdagsgenstande, dvs. skønhed og praktisk anvendelighed skulle kombineres med hinanden. Den ønskede enhed af den kunstneriske evne kunne kun opnås ved individuelt udtrykt design, hvilket gjorde jugendstil til et tidligt stadium af modernitet. Det væsentlige kendetegn ved Art Nouveau er en lineær, ofte asymmetrisk ornamentik, hvis modeller især findes i naturen og floraen.
Store jugendstilcentre blev dannet i München, Darmstadt, Bruxelles, Paris og Nancy (Glaskunst af Emile Gallé). Arkitekturen i Wien på den tid blev bestemt af Otto Wagner og J. Hoffmann. Gustav Klimt skabte malerier, der gav sanselig form til jugendstilens ånd.