Vægur "Icarus" (1947), glas

Han blev født i Le Cateau-Cambrésis i 1869 og erkendte først sit kunstneriske talent sent i livet. Efter at have studeret jura fandt Matisse et job i et advokatfirma. Det var først efter en blindtarmsoperation, som tvang ham til at blive i sengen, at han blev interesseret i at male, da hans mor gav ham en malekasse for at få tiden til at gå. Han vendte dermed juraen ryggen og begyndte at studere i Gustave Moreaus frie malerklasse.

I begyndelsen orienterede han sig mod impressionisterne og studerede Cézanne. Gennem pointillismen, som han stiftede bekendtskab med gennem Paul Signac, nåede han endelig frem til en mere todimensionel penselføring og stærke farver. Den skandaløse udstilling i 1905 på Salon d'Automne i Paris, som Matisse deltog i sammen med Derain, Vlaminck og andre, gav disse "vilde dyr" navnet "Fauves".

Efterfølgende gik Matisse i stigende grad bort fra illusionen om rum og koncentrerede sig især om primærfarver og sort. Ornamentale mønstre afspejler hans erfaringer med islamisk kunst, som han kunne samle på sine rejser til Marokko i 1911/12.

Bevægelse og musik er de temaer, der igen og igen fascinerer ham. Maleriet "Dansen" fra 1909/10 og vægmaleriet af samme navn fra 1930-33 er blandt hans vigtigste hovedværker.

I 1930'erne opdagede Matisse sine "papiers découpés", en slags silhuetter, som lagde grunden til hans senere arbejde som scene- og kostumedesigner.

Inden sin død den 3. november 1954 nåede han at færdiggøre sit sene værk, udsmykningen af Notre Dame du Rosaire-kapellet i Vence.