Sandro Botticelli

1445-1510

Alessandro de Mariano Filipepi, kendt som Botticelli (fra Botticello, "den lille tønde"), blev født i 1445 som søn af en garver og blev i en ung alder en af Mediciernes mest eftertragtede kunstnere. Han blev en af de store skikkelser i den tidlige renæssance.

Som portrætkunstner skildrede han de mest berømte florentinske stormænd og havde dermed en varig indflydelse på Lorenzo den Prægtiges tids image. Som maler af religiøse motiver efterlod han sig et omfattende værk, men frem for alt var han en pioner i indarbejdelsen af det allegoriske i kunsten og i sin nye form for afbildning af kvindeportrættet, hvoraf det mest berømte - det "ideelle kvindeportræt" - har været årsag til mange spekulationer i århundreder. Nogle af de kvindelige figurer i Sandro Botticellis værker har en og samme model fra det virkelige liv: Simonetta Vespucci, hendes tids skønhedsideal. I "Ideelt kvindeportræt" er hentydningerne umiskendelige, men vi mener også, at vi kan genkende hendes træk i "Venus' fødsel".