Fernand Léger
1881-1955
Fernand Léger er en af de mest berømte kunstnere i den franske avantgarde. Efter en impressionistisk begyndelse nåede han frem til geometriske abstraktioner af kuber, cylindre og kugler under indflydelse af Paul Cézanne og kubismen hos Pablo Picasso og Georges Braque. Han var uddannet arkitekt og var fascineret af tidens tekniske forandringer, så efter hans udsendelse i Første Verdenskrig fandt tandhjul, krumtapaksler og skruer vej ind i hans billedsprog - maskinernes verden blev centrum for hans arbejde.
I 1920 mødte Léger den franske arkitekt Le Corbusier og kom i kontakt med kunstnergruppen "De Stijl" under ledelse af Piet Mondrian. Fra 1930'erne og frem blev hans malestil igen mere naturalistisk, og ekkoer fra surrealismen blev også synlige. Senere blev afbildningen af mennesker stadig vigtigere. Kunstneren ønskede at indfange sit miljø på ny gennem farve og form og skabte massive, abstrakte menneskefigurer i sin umiskendelige stil, hvis udseende ugeavisen DIE ZEIT engang provokerende sammenlignede med Playmobil-mænd.
Mellem 1940 og 1945 boede han i USA, hvor han havde et professorat ved Yale University, men vendte tilbage til Frankrig efter Anden Verdenskrig.
Léger skabte også adskillige vægmalerier, herunder et til den store sal i FN-bygningen i New York. Hans værker findes på så berømte museer som Metropolitan Museum of Art i New York og Centre Pompidou i Paris.
