Billede "Fleurs sur fond rouge" (1970), indrammet

Marc Chagall blev født i 1887 af jødiske forældre i den hviderussiske by Vitebsk. Han var 20 år gammel, da han tog til Sankt Petersborg for at studere maleri. Her så han for første gang europæiske modernistiske malerier og blev så fascineret af dem, at han rejste til Paris i 1910. Han lejede et lille arbejdsværelse i atelierhuset "La Ruche", hans naboer var Léger og Modigliani, han mødte Soutine, Archipenko og Delaunay-familien. Chagall levede midt i avantgarden, men han var ikke interesseret i moderne teknologi og fremtiden, men snarere i, hvordan han mest effektivt kunne indfange den nostalgiske, poetiske verden i sine barndomsminder.

Da han så kubisternes farver og former, vidste han, at han kunne bruge dem til at skildre henrykkelsen i den lille by med de skæve træhytter såvel som jødiske familiefester, den første forelskelses vanvid eller den flyvende violinist som et symbol på Ahazver, den rastløse jøde.

Fra da af blandede Chagall på legende vis fragmenter af sine erindringer med russisk folklore, religion, nostalgi og fantasi - og fik succes: Herwarth Walden, kunsthandler i Berlin og udgiver af magasinet "Sturm", opdagede Chagall i 1913 og organiserede straks en udstilling i Berlin, som gjorde den unge kunstner berømt med ét slag.

Chagall tilbringer årene under Første Verdenskrig tilbage i Vitebsk. Han gifter sig med sin ungdomskæreste Bella Rosenfeld, bliver kortvarigt "kommissær for de skønne kunster" i 1918, men flytter tilbage til Paris med sin kone i 1923. Den unge kunstner klarer sig snart godt i erhvervslivet: Han har udstillinger, maler, illustrerer bøger og får i 1930 den enorme opgave at illustrere Bibelen.

I 1941 flygtede Chagall til USA med sin familie. Hans kones død i 1944 afbrød hans kreative flow i mange måneder. Tidlige nøgenbilleder og parbilleder udtrykker Chagalls dybe kærlighed til hende med stærk erotisk symbolik. Disse værker er en hymne til glæden ved menneskelig harmoni og visualiserer myten om manden og kvinden.

Da han vendte tilbage til Paris i 1947, viste flere europæiske hovedstæder en retrospektiv udstilling af den nu 60-årige kunstners værker. Chagalls tidlige malerier, som transporterer os til en blødt farvet, apolitisk idealverden, er populære.

Ved at skildre den gamle kærlighedshistorie om "Daphnis og Chloé" kom Chagall også overens med personlige forandringer i sit privatliv. Han giftede sig med russeren Valentina Brodsky i 1952. På den græske ø Paros begyndte den nye livskreds, som Chagall havde brug for for at kunne arbejde i et beskyttet miljø. Disse begivenheder er skildret i "Daphnis og Chloé". Rum af stilhed veksler med sprudlende festligheder. Men over det hele svæver en håndgribelig kærlighed, løsrevet fra den menneskelige eksistens' vanskeligheder. Chagall arbejdede intensivt på denne cyklus i tre år. Cyklussen, en serie på 42 originale farvelitografier, er et mesterværk inden for illustration i det 20. århundredes kunst.

Ud over litografier og bibelillustrationer skabte Chagall også monumental kunst i det offentlige rum: I slutningen af 1950'erne opdagede Chagall det farvede glas. Frem til 1970'erne designede han vinduer til adskillige store europæiske kirker, en synagoge i Jerusalem og FN-bygningen. Samtidig skabte han loftsmalerier til Operaen i Paris og vægmalerier i Tel Aviv, Tokyo og New York. Den meget gamle Chagall arbejdede utrætteligt - men han var tilbageholdende med at tale om sine malerier.