Skulptur "Loreley" (2023), bronzereduktion
Skulptur "Loreley" (2023), bronzereduktion
Kort info
ars mundi Exclusive Edition | begrænset, 300 eksemplarer | nummereret | signeret | tretårnet | certifikat | bronze | ciseleret | poleret | patineret | reduktion | størrelse ca. 47,5 x 16,5 x 13 cm (h/b/d) | vægt ca. 8 kg
Video
Detaljeret beskrivelse
Skulptur "Loreley" (2023), bronzereduktion
Historien om Loreley, der kæmmer sit gyldne hår og lokker skibe i fordærv, er en af de mest kendte tyske myter. Den blev verdensberømt, senest i form af Friedrich Silchers sang med tekst af Heinrich Heine ("Jeg ved ikke, hvad det kan betyde..."). Men historien er ikke et "eventyr fra oldtiden", som Heine udtrykte det. I sin kendte form udsprang den af den romantiske digter Clemens Brentanos fantasi og er siden blevet dybt forankret i tyskernes kulturelle hukommelse. Loreley har inspireret talrige værker inden for litteratur, musik og billedkunst. For St. Goarshausen er der gode grunde til at opføre monumenter over Loreley: Hun har gjort stedet verdensberømt og til en attraktion. En statue har stået ved foden af klippen i lang tid. Siden foråret 2023 har der stået en anden på et meget mere fremtrædende sted, nemlig på selve Loreley-plateauet. Den 2,20 meter høje skulptur er lavet af den berlinske billedhugger Valerie Otte, hvis design vandt en national konkurrence med efterfølgende offentlig deltagelse og slog mere end 50 andre konkurrenter. Valerie Otte portrætterer den smukke Loreley i en klassisk positur på en klippesokkel og udstyrer hendes figur med flere attributter fra Loreley-historien. Hendes bølgende hår ligner en flod. I sin version af Loreley lægger kunstneren dog mindre vægt på den frygtindgydende fare, hun ifølge legenden repræsenterer for sømænd. Med sine egne ord forsøger hun at vise et "feminint syn på Loreley" - som en kvinde, der sørger over sin elskede og er "dybt fortabt i sine tanker." Original: 2023, bronze, højde 220 cm, Loreley klippeplateau ved den midterste del af Rhinen, Rheinland-Pfalz.
Skulptur i fin bronze, støbt ved hjælp af Lost-Wax-processen, mejslet i hånden, poleret og patineret. Støbt efter originalen og formindsket i størrelse (reduktion). Begrænset oplag på 300 eksemplarer, nummereret, signeret og stemplet med støberiets og ars mundi's stempel. Med nummereret ægthedscertifikat og begrænsning. Størrelse ca. 47,5 x 16,5 x 13 cm (h/b/d). Vægt ca. 8 kg. ars mundi Exclusive Edition.
Kundeanmeldelser
Auch die Loreley ist wieder eine sehr schöne Arbeit von Valerie Otte. Sie schafft es immer wieder Ausdruck, Persönlichkeit und den gewissen Moment in Ihren Skulpturen festzuhalten. Ein echter Hingucker!
Om og Valerie Otte
Indblik i den menneskelige sjæl
Ottes kunst kan beskrives - som det ofte er tilfældet med figurativ skulptur - som en leg med øjnene på afstand. Betingelsen for legen: Præcis iagttagelse. En gang fra kunstnerens side. I sine værker realiserer hun alt, hvad hun har set i verden, som en stille følelse, en lille gestus eller et øjebliks sandhed, og giver det videre til sine værker. Beskueren "læser" på sin side disse spor støbt i bronze og ser snart ikke længere blot skulpturer, men personligheder. Det er en leg, der er lærerig - ikke kun for kunsten, men også for verden.
Valerie Otte (*1977) har studeret skulptur og kunsthistorie i London og Berlin. Derefter tog hun en diplomuddannelse i produktdesign i Potsdam - det opsummerer tilgangen og alsidigheden i hendes arbejde.
Ottes arbejde som skulptør i sit atelier i Berlin er primært figurativt. Hendes bronzefigurer er sjældent egentlige portrætter (selvom hun har lavet og stadig laver en del portrætter efter model). De er snarere følsomme karakterstudier med stor følelsesmæssig og psykologisk dybde, som giver beskueren et indblik i deres indre liv uden overdrevet "posering", blot gennem stille antydninger og knap mærkbare bevægelser. Ottes figurer er som regel helt i fred med sig selv, så man næsten føler, at man er vidne til et intimt øjeblik.
En legering af kobber med andre metaller (især med tin), som har været brugt siden oldtiden.
Bronzestøbning:
Når man støber bronze, anvender kunstneren normalt tabt-voks-teknikken, som går mere end 5000 år tilbage. Det er den bedste, men også den mest komplekse metode til fremstilling af skulpturer.
Skulpturen "The Book Reader" af Ernst Barlachs er vist her som et eksempel:
Først former kunstneren en model af sin skulptur. Den indlejres i en flydende silikonegummiblanding. Når materialet er størknet, skæres modellen ud. Den flydende voks hældes i den negative form. Efter afkøling tages voksafstøbningen ud af formen, forsynes med granulat og dyppes i keramisk masse. Den keramiske masse hærdes i en ovn, og voksen flyder ud (lost mould).
Nu har vi endelig den negative form, som den 1400° C varme smeltede bronze hældes i. Når bronzen er kølet ned, brækkes den keramiske skal af, og skulpturen kommer til syne.
Nu fjernes granaterne, overfladerne poleres, patineres og nummereres af kunstneren selv eller, efter hans specifikationer, af en specialist. På den måde bliver hver afstøbning et originalt værk.
Til bronzestøbninger af lavere kvalitet bruges ofte sandstøbningsmetoden, som dog ikke opnår de samme resultater som den mere komplekse tabt voks-teknik med hensyn til overfladeegenskaber og kvalitet.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
Betegnelse for et kunstobjekt (skulptur, installation), som er fremstillet efter kunstnerens ønske i flere eksemplarer i et begrænset og nummereret oplag.
Artist's multiple bidrog til "demokratisering" af kunsten, da værket blev gjort tilgængeligt og overkommeligt for et bredere publikum.
Et plastisk værk af skulpturel kunst lavet af træ, sten, elfenben, bronze eller andre metaller.
Mens skulpturer af træ, elfenben eller sten fremstilles direkte fra materialeblokken, fremstilles der først en arbejdsmodel til bronzestøbning. Normalt er den lavet af ler eller andre letformelige materialer.
Skulpturens storhedstid efter den romerske oldtid var renæssancen. Impressionismen gav en ny impuls til skulpturkunsten. Også samtidskunstnere som Jorg Immendorf, Andora og Markus Lupertz berigede skulpturen med fremragende værker.