Skulptur "Die Pilgerin" (1935) - aus "Fries der Lauschenden", Reduktion in Bronze Ny
Skulptur "Die Pilgerin" (1935) - aus "Fries der Lauschenden", Reduktion in Bronze Ny
Kort info
ars mundi Exklusiv-Edition | limitiert, 980 Exemplare | nummeriert | Signatur | punziert | Zertifikat | Bronze | ziseliert | poliert | patiniert | Reduktion | Format 34 x 7 x 4 cm (H/B/T) | Gewicht ca. 1,5 kg | Aufhängevorrichtung
Detaljeret beskrivelse
Skulptur "Die Pilgerin" (1935) - aus "Fries der Lauschenden", Reduktion in Bronze
Vi beklager, men der er endnu ingen engelsk oversættelse til denne vare. Hvis du er interesseret i størrelsen eller materialet af dette produkt, bedes du kigge på den tyske beskrivelse som angivet nedenfor.
"Die Pilgerin" gehört zu den eindrucksvollsten Figuren aus Ernst Barlachs Spätwerk. Entstanden 1935 als Teil des berühmten "Fries der Lauschenden". Das Original des "Fries der Lauschenden" aus Eichenholz befindet sich heute im Ernst-Barlach-Haus in Hamburg.
Bemerkenswert ist die Entstehungszeit: Während Barlach zunehmenden Anfeindungen durch das nationalsozialistische Regime ausgesetzt war, schuf er in dieser Situation keine kämpferischen oder politischen Figuren, sondern Gestalten von großer innerer Sammlung und geistiger Freiheit. Die Figur der Pilgerin scheint ganz in sich selbst zu ruhen, sie strahlt eine ungewöhnliche Gelassenheit aus und gehört zu den Werken, in denen Hoffnung und Sammlung stärker hervortreten als Zweifel oder Last.
Original: 1935, Eichenholz, 110 x 22,1 x 12 cm, Ernst-Barlach-Haus, Hamburg.
Skulptur in feiner Bronze, gegossen im Wachsausschmelzverfahren, von Hand ziseliert, poliert und patiniert. Direkt vom Original abgeformt und verkleinert (Reduktion). Rückseite offen. Limitierte Auflage 980 Exemplare, einzeln nummeriert und mit der vom Original übernommenen Signatur "E. Barlach" sowie der Gießerei- und ars mundi-Punze versehen. Mit nummeriertem Authentizitäts- und Limitierungszertifikat. Mit Aufhängevorrichtung. Format 34 x 7 x 4 cm (H/B/T). Gewicht ca. 1,5 kg. ars mundi Exklusiv-Edition.
Producent: ars mundi Edition Max Büchner GmbH, Bödekerstraße 13, 30161 Hannover, Tyskland, [email protected]
Om og Ernst Barlach
1870-1938, billedhugger, forfatter og tegner
Ernst Barlach - født den 2. januar 1870 i Wedel, Holstein, død den 24. oktober 1938 i Rostock - indtager en enestående særstilling inden for den tyske ekspressionisme. Som grafiker, tegner, forfatter og ikke mindst som billedhugger skabte Barlach milepæle i kunsthistorien: Barlachs skulpturelle værker søger at opleve og skildre grænserne, og det er netop her, deres særlige effekt ligger. Det er værker med flere betydningslag, hvormed han understreger menneskets essens og det, der står over selvet og verdens ting.
Barlachs intention er forankret i dybet, i hans indre. Præget af krig og vanskelige livsvilkår oplever han lidelse og lykke herfra. Og mennesket er altid i centrum for hans arbejde: Ecce homo.
"Men jeg ønsker ikke andet end at være kunstner på en dårlig måde. Det er min overbevisning, at det, der ikke kan udtrykkes gennem værket, kan overgå til en andens besiddelse gennem former. Igen og igen kredser mit begær og min skabertrang om problemerne med meningen med livet og de andre store bjerge i det åndelige rige." (Ernst Barlach)
Ernst Barlach blev æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i München i 1925. I 1933 blev han udnævnt til ridder af fredsklassen af ordenen "Pour le mérite". I 1937 fjernede nationalsocialisterne hans værker fra offentlige samlinger og pladser som "degenereret kunst". Ernst Barlach døde i Rostock den 24. oktober 1938.
I dag er Ernst Barlachs værker en integreret del af førende museer og samlinger og indbringer - hvor de findes - rekordbeløb på auktioner.
"Den syngende mand" blev Ernst Barlachs mest berømte skulptur, et ikon for modernismen. Den pryder illustrerede bøger og plakater over hele verden, og originaludgaven er en fast bestanddel af samlingerne på verdens største museer, herunder Museum of Modern Art (MoMA) i New York.
En legering af kobber med andre metaller (især med tin), som har været brugt siden oldtiden.
Bronzestøbning:
Når man støber bronze, anvender kunstneren normalt tabt-voks-teknikken, som går mere end 5000 år tilbage. Det er den bedste, men også den mest komplekse metode til fremstilling af skulpturer.
Skulpturen "The Book Reader" af Ernst Barlachs er vist her som et eksempel:
Først former kunstneren en model af sin skulptur. Den indlejres i en flydende silikonegummiblanding. Når materialet er størknet, skæres modellen ud. Den flydende voks hældes i den negative form. Efter afkøling tages voksafstøbningen ud af formen, forsynes med granulat og dyppes i keramisk masse. Den keramiske masse hærdes i en ovn, og voksen flyder ud (lost mould).
Nu har vi endelig den negative form, som den 1400° C varme smeltede bronze hældes i. Når bronzen er kølet ned, brækkes den keramiske skal af, og skulpturen kommer til syne.
Nu fjernes granaterne, overfladerne poleres, patineres og nummereres af kunstneren selv eller, efter hans specifikationer, af en specialist. På den måde bliver hver afstøbning et originalt værk.
Til bronzestøbninger af lavere kvalitet bruges ofte sandstøbningsmetoden, som dog ikke opnår de samme resultater som den mere komplekse tabt voks-teknik med hensyn til overfladeegenskaber og kvalitet.
Grafisk eller skulpturel udgave, der er initieret af ars mundi, og som kun er tilgængelig hos ars mundi eller hos en distributionspartner, der er licenseret af ars mundi.
> Alle eksklusive udgaver fra ars mundi
Kunstnerisk bevægelse, der erstattede impressionismen i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ekspressionisme er den tyske form for kunstrevolution inden for maleri, grafik og skulptur, som fandt sin forløber i Paul Cézannes, Vincent van Goghs og Paul Gauguins værker i slutningen af det 19. århundrede. Ekspressionisterne forsøgte at gå videre til maleriets grundlæggende elementer. Med levende, ubrudte farver i store områder og med vægt på linjen og den deraf følgende målrettede suggestive ekspressivitet kæmpede de mod den kunstneriske smag, der var etableret af borgerskabet.
De vigtigste repræsentanter for ekspressionismen var grundlæggerne af "Die Brücke" (Broen): Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Otto Mueller og Franz Marc, August Macke, blandt andre.
Mestre i wienerekspressionismen er Egon Schiele og Oskar Kokoschka. Ernst Barlach er den mest berømte af skulptørerne.
Fauvismen er den franske form for ekspressionisme.
Betegnelse for et kunstobjekt (skulptur, installation), som er fremstillet efter kunstnerens ønske i flere eksemplarer i et begrænset og nummereret oplag.
Artist's multiple bidrog til "demokratisering" af kunsten, da værket blev gjort tilgængeligt og overkommeligt for et bredere publikum.
Et plastisk værk af skulpturel kunst lavet af træ, sten, elfenben, bronze eller andre metaller.
Mens skulpturer af træ, elfenben eller sten fremstilles direkte fra materialeblokken, fremstilles der først en arbejdsmodel til bronzestøbning. Normalt er den lavet af ler eller andre letformelige materialer.
Skulpturens storhedstid efter den romerske oldtid var renæssancen. Impressionismen gav en ny impuls til skulpturkunsten. Også samtidskunstnere som Jorg Immendorf, Andora og Markus Lupertz berigede skulpturen med fremragende værker.