Sne og is: Vinterlandskaber i maleriet

Sne og is: Vinterlandskaber i maleriet

Forfatter: ars mundi, Offentliggørelsesdato: 01/2023, Læsetid: 4 minutter

Snedækkede landsbyer, tågede skove, frosne søer og skildringer af mennesker på vintervandring eller på skøjter: Vinterimpressioner er blandt de populære genrer i europæisk maleri. Kunstnere fra barokken til samtidskunsten har viet sig til at male snedækkede landskaber. Hver stilart har fundet sin måde at udtrykke vinterens glæder på. Men vintermalerier adskiller sig også med hensyn til stemning og budskab.

Mange malerier i denne genre viser snedækkede landskaber i en rolig og idyllisk atmosfære. Ikke desto mindre fungerer kolde og golde vinterscener ofte som symboler på forgængelighed og ensomhed, så stemningen i billederne kan være ret dyster og deprimerende. Uanset om man er romantisk eller skeptisk, illustrerer vinterlandskaberne levende, hvor stor en indflydelse denne årstid har haft og fortsat har på menneskers liv.

Vinterlandskabet udvikler sig til et selvstændigt motiv

Landskabsmaleriet, og dermed også maleriet af vinterlandskaber, opstod først relativt sent som en selvstændig genre. Indtil det 15. århundrede var fokus i malerierne som regel stadig på mennesker. Skove, marker, bjerge eller hav fungerede blot som baggrund eller udsmykning af en bestemt scene.

Fra det 16. århundrede begyndte malerne i stigende grad at koncentrere sig om at skildre naturen, hvor mennesker til gengæld ofte kun fungerede som staffage. Maleriet af vinterlandskaber oplevede sin første bølge af popularitet i denne fase. Vejrforholdene påvirkede muligvis den voksende interesse for at male vinterlandskaber. Forskere antager, at der mellem ca. 1500 og 1700 var en "lille istid" i Europa, hvilket kan have fået malerne i denne periode til at tage vinteren op som et hyppigere billedtema.

Et af de mest berømte malerier med vintermotiv stammer fra denne periode. I 1565 malede Pieter Bruegel den Ældre "Jægerne i sneen". Dette maleri fokuserer - i modsætning til hvad titlen antyder - ikke på jægerne, men på et snedækket landskab. Kunstnerne i de følgende epoker, barokken og romantikken, malede i stigende grad landskaber med is og sne, herunder Rembrandt van Rijn ("Winter Landscape"), Hendrick Avercamp ("Winter Landscape with Ice Skaters"), Caspar David Friedrich ("Det arktiske hav", "Winter Landscape with Church") og William Turner ("Snowstorm").

Caspar David Friedrich: Billede 'Det arktiske hav'

Under impressionismen blev vinterlandskabet videreudviklet som billedtema

Under impressionismen i det 19. århundrede havde vinterlandskabet endelig etableret sig som en selvstændig malergenre. Maleriet i denne epoke syntes at være skræddersyet til at skildre vinterlige scener. Det fokuserede på øjeblikkets atmosfære, farvespillet og frem for alt de unikke lysforhold og var dermed i stand til at indfange vinterindtryk på en særlig stemningsfuld måde.

Sneen fungerer som et naturligt blødt fokus og faldt derfor i god jord hos impressionisterne, som havde opgivet en utrolig detaljeret skildring af billedobjekterne. Næsten alle de betydningsfulde impressionistiske malere beskæftigede sig også med snedækkede landskaber. Claude Monet selv siges at have malet langt over 100 vinterlandskaber. Et af hans vigtigste værker fra denne genre er "Skaden".

Men mange af hans kolleger som Camille Pissarro ("Boulevard Montmartre en vintermorgen"), Alfred Sisley ("A Village Street in Winter"), Édouard Manet ("Effet de neige à Petit-Montrouge") eller Lovis Corinth ("Walchensee in Winter") skabte også vinterindtryk. Det er påfaldende, at mange kunstnere allerede i denne fase bevægede sig væk fra en typisk hvid eller lysegrå skildring af sne og malede den i andre nuancer, f.eks. rød eller blå.

Claude Monet: Billedet 'The Magpie'

Ekspressive vinterlandskaber i den klassiske modernisme

Vinterlandskabet forblev et populært motiv i den klassiske modernismes ekspressionistiske periode. Samtidig fortsatte tendensen mod en stadig mindre realistisk skildring af vinterlandskaber. I deres malerier tog de ekspressionistiske malere sneens effekt op og reducerede objekterne til nogle få skemaer og skabte stærke kontraster - næsten som i et træsnit.

I begge de store skoler inden for ekspressionismen i Tyskland beskæftigede kunstnerne sig med at male vinterlandskaber. Blandt Dresdens "Brücke"-kunstnere var det først og fremmest Ernst-Ludwig Kirchner, der fortolkede vinterlandskaber i en moderne farve- og formstil. Han flyttede til Davos i Schweiz i 1917, og fra da af malede han næsten udelukkende bjergene, stedet og naturen - herunder mange vinterscener. Hans måde at skildre sne på var særlig slående. Kirchners farvepalet spændte fra orange og pink til violet og gråblå, f.eks. i hans malerier "Davos in Winter. Davos i sneen" eller "Vinter i Davos".

Andre "Brücke"-kunstnere som Karl Schmidt-Rottluff ("Birke i sne"), Erich Heckel ("Erzgebirgslandskab om vinteren") eller Max Pechstein ("Smeltende sne") var også inspireret af vinteren. Blandt "Blaue Reiter" fra München-regionen var emnet vinterlandskaber ekstremt populært, for eksempel hos Gabriele Münter ("Tre huse i sneen"), Franz Marc ("Hjort i sneen II") eller Wassily Kandinsky ("Vinterstudie med bjerg"). Men mange andre moderne kunstnere som Edvard Munch ("Avenue i snestorm"), Henri Matisse ("Vinterlandskab ved Seinens bredder") eller Max Beckmann ("Snelandskab i Garmisch") skabte også snelandskaber. Selv Paul Gauguin, som er bedst kendt for sine indtryk fra Sydhavet, skabte en "Bretonsk landsby i sneen".

Ernst Ludwig Kirchner: Billedet 'Davos in Winter'

Vinterlandskaber fra midten af det 20. århundrede til samtidskunst

Vinterlandskaber fortsatte med at være et billedtema i maleriet i resten af det 20. århundrede - selv om der udviklede sig nogle stilarter, hvor den figurative fremstilling spillede en stadig mindre rolle. Især i surrealismen, popkunsten og alle varianter af den stadig mere populære abstraktion trådte vinterlandskaberne noget i baggrunden. De forsvandt dog aldrig helt fra ateliererne. I slutningen af 1960'erne skabte Gerhard Richter f.eks. en omfattende gruppe af værker med snelandskaber, såsom "Alpine Landscape in Winter".

Marc Chagall, der er kendt for sit fantastiske og poetiske billedsprog, skabte også indtryk af den kolde årstid. For eksempel "A Village in Winter" og "Winter", ligesom Alex Katz ("Winter Scene"), Otto Dix ("Lake Constance, Winter") eller Armin Mueller-Stahl ("Winter Landscape"). Helt op til i dag har vinterlandskabet udøvet en stor fascination på kunstnere og inspireret dem til at skabe stemningsfulde malerier af den kolde årstid.

Disse artikler kunne også være interessante for dig
Berømte popkunstnere – Lichtenstein, Warhol, Haring
Kunst fra 1920'erne: Stilarter og indflydelser fra den gyldne æra
Fra Dürer til Katz - Berømte kunstnere inden for landskabsmaleri
Biedermeier-kunstens kendetegn - et glimt bag borgerskabets kulisser
Fantastisk realisme: At skabe en ny virkelighed
"Hukommelsens vedholdenhed": Dalís ikon for surrealisme
Landskabsmaleriets historie: Natur og arkitektur i fokus
Surrealisme: Kunst, der ser ud til at komme fra en anden verden
Samtidskunst: På forkant med udviklingen
Dyrenes verden i kunsten
Portrætmaleri: Mennesket i centrum
Middelalderens kunst: En epoke af åndelig skabelse
Kubisme - At skabe et billede med geometriske former
Hellenismen - den græske kulturs storhedstid
Pop Art: Da hverdagskulturen blev til kunst
Art deco-smykker - modernitetens fremkomst
Bauhaus-kunst: Modernismens banebrydende kunstskole
Guld i kunsten: Malerier og skulpturer i en gylden glød
Kunstnerisk fotografi: Motivet bag billedet
Stilleben: Skønheden i det almindelige
Art Nouveau: Afgang til det 20. århundrede
Wiener Secession - Pionererne i den østrigske avantgarde