Busten af Nefertiti – en legendarisk egyptisk genstand
Den hører til blandt verdens største kunstskatte: busten af Nefertiti. Selv efter over 3300 år formår billedet af den egyptiske dronning stadig at tryllebinde publikum.
I dag har den en udstråling, der rækker langt ud over arkæologien. Nefertitis skønhed, men også myten om hendes person, er legendarisk. Mange mennesker betragter hende som et idol og en ledestjerne. På grund af hendes stærke position i sin rolle som herskerinde er hun allerede blevet betegnet som "historiens første feminist".
Nefertitis indflydelse rækker helt ind i moderne tids popkultur. Kunstnere kopierede hendes udseende eller tilegnede hende musikstykker. Originalen af busten hører i dag til de store seværdigheder i Berlin. Hundredtusinder besøger dette egyptiske kunstværk hvert år i Neues Museum.
Men hvad er det, der gør dette kunstværk så fascinerende? For at komme til bunds i Nefertitis betydning skal hendes historie belyses nærmere i det følgende. Blandt andet betragtes omstændighederne omkring fundet af busten, gåden om det manglende øje og kontroversen om en mulig tilbagelevering til Egypten nærmere.
Hvem var Nefertiti? Hendes rolle som dronning og hendes legendariske skønhed
Nefertiti var en dronning i Det Gamle Egypten og levede i det 14. århundrede f.Kr. Hun og hendes gemal, faraoen Echnaton, herskede i omkring 16 år. Nefertiti blev anset for at være en stærk og selvsikker kvinde, der næsten var ligestillet med faraoen. Derudover blev Nefertiti også altid beundret for sin skønhed.
Der findes ingen fuldstændige oplysninger om den legendariske egyptiske dronnings livsdata. Nogle oplysninger om hendes biografi synes dog at være sikre:
- Det antages, at Nefertiti blev født omkring midten af det 14. århundrede f.Kr. Hun tilhørte formodentlig en egyptisk storborgerlig familie, og nogle kilder taler endda om kongelig afstamning. I en alder mellem 12 og 16 år giftede hun sig med Amenophis IV, den senere farao Echnaton. Ægteskabet siges at have resulteret i seks døtre.
- I sin rolle som kongens gemalinde siges hun at have haft stor indflydelse på politik og religion. Det siges, at hun næsten var ligestillet med sin mand og aktivt støttede ham i hans regeringstid. Formodningen om, at Nefertiti havde næsten en lige så stor magtposition som Echnaton, understøttes af talrige fremstillinger på artefakter. På relieffer blev hun således fremstillet lige så stor som faraoen, hvilket tyder på en formel ligestilling med hendes mand. Derudover er der fundet forskellige kunstværker, hvor hun vises, mens hun besejrer sine fjender i krigeriske konflikter.
- Hvad der skete med Nefertiti efter Echnatons død, er ikke endeligt afklaret. Der er dog tegn på, at hun overlevede faraoen og muligvis selv regerede alene i nogle år. Hvornår og under hvilke omstændigheder hun døde, er dog uklart.
- Nefertiti æres dog ikke kun på grund af sin stærke personlighed. Hun blev også anset for at være en meget attraktiv kvinde. Det antyder allerede hendes navn, som oversættes med "Den smukke er kommet" eller også "Den smukke, som kommer". Det billede, vi i dag har af dronningen, bygger ikke mindst på busten af Nefertiti. Hendes ansigtstræk er i skulpturen gengivet næsten symmetrisk. Med sine høje kindben, sin rynkefri hud, den smalle næse og de fyldige læber svarer hun til et tidløst, tilbagevendende skønhedsideal. At busten højst sandsynligt viser dronningen i stærkt idealiseret form, spiller her næppe nogen rolle.
- Men ikke kun busten af Nefertiti, også forskellige overleveringer bidrager til myten om den "Smukke dronning". Således siges hun at have brugt flere timer om dagen på at bade, pleje kroppen og lægge makeup. Også busten gør det muligt at drage konklusioner om, hvor stor vægt hun lagde på sit ydre. Her fremstilles hun med en elegant makeup med røde læber, kajal omkring øjnene og perfekt tegnede øjenbryn.
Hvorfor har busten af Nefertiti kun ét øje?
Busten af Nefertiti siges aldrig at have haft to øjne. Skulpturen skulle i billedhuggeren Thutmoses værksted blot have fungeret som model og blev derfor ikke færdiggjort. Sådan lyder i det mindste en af de mest udbredte teorier om Nefertitis mystiske kendetegn – det manglende venstre øje.
Et af bustens mest iøjnefaldende træk er forskellen mellem det højre og det venstre øje. Det højre øje består af en bjergkrystal, der blev fastgjort med bivoks. Den venstre øjenhule er derimod tom. Der findes forskellige teorier om årsagen hertil. Arkæologen Ludwig Borchardt, under hvis ledelse busten blev fundet i 1912, gik ud fra, at der aldrig var planlagt et venstre øje. I sin dagbog skrev han, at der ved udgravningerne ikke blev fundet nogen indsats til det venstre øje. Der var tilsyneladende heller ikke efterladt noget bindemiddel i øjenhulen, som et øje kunne have været fastgjort med. Det antages derfor generelt, at billedhuggeren Thutmose med vilje ikke færdiggjorde busten. Den skulle have fungeret som anskuelsesobjekt, hvor fremstillingsprocessen kunne demonstreres. Måske var den dog også tænkt som forlæg for yderligere buster.
Denne forklaringsmodel er allerede blevet draget i tvivl flere gange. Således siges det, at busten af Nefertiti oprindeligt kan have været anatomisk komplet. Formodentlig faldt det venstre øje simpelthen ud på et tidspunkt. Også en voldsom fjernelse af bjergkrystallen anses for mulig. Der cirkulerer også spekulationer om, at Nefertiti skulle være faldet i unåde, og at busten derfor ikke blev færdiggjort.
Andre teorier går endda ud fra, at busten viser dronningen, som hun virkelig så ud. Muligvis havde hun en øjensygdom eller havde endda aldrig haft et venstre øje. Spørgsmålet om, hvorfor Nefertiti kun har ét øje, vil næppe nogensinde kunne afklares endeligt. Faktum er dog, at det manglende øje den dag i dag bidrager betydeligt til myten om dronning Nefertiti.
Fundsted, alder og materiale for busten af Nefertiti
I begyndelsen af det 20. århundrede stod farao Echnatons regeringstid i fokus for mange egyptologiske undersøgelser. Forskere fra hele verden interesserede sig både for hans monoteistiske religionsopfattelse og for kunsthåndværket fra denne tid. Også i Tyskland var der bestræbelser på at engagere sig i dette forskningsfelt.
Ved udgangen af året 1911 kunne en stor udgravningskampagne endelig begynde under ledelse af den tyske egyptolog Ludwig Borchardt (1863 – 1938). Den blev finansieret af den berlinske entreprenør og mæcen James Simon og var officielt godkendt af de egyptiske myndigheder.
- Fundstedet: Borchardt og hans teams udgravninger koncentrerede sig om fundstedet Tell el-Amarna i Mellemægypten. Echnaton havde her omkring 1350 f.Kr. ladet sin nye hovedstad opføre under navnet "Achet-Aton". I 1912 stødte forskerne i ruinerne på en bygning, der snart skulle vise sig at være billedhuggeren Thutmoses værksted. Den 6. december fandt de her, ved siden af mange andre kunstværker som portræthoveder af kongen og hans familie, også busten af dronning Nefertiti.
- Materialet: Busten af Nefertiti vejer omkring 20 kg og er ca. 50 cm høj. Den blev dog ikke skabt af ét enkelt arbejdsstykke, men opstod i flere arbejdstrin. Det dokumenterer undersøgelser af kunstværket med en computertomograf. Ifølge dem fremstillede billedhuggeren Thutmose først en grundform af kalksten. På denne råform modellerede han derefter med gips alle ansigtets detaljer samt dronningens krone. I et sidste trin malede han busten med farverige farver. Hertil brugte han forskellige materialer som farvet glaspulver, kul eller kalk. Kun til det højre øje valgte han ingen farve, men indsatte som pupil en sleben bjergkrystal, der blev fastgjort med bivoks.
- Dateringen: I dag antages det, at busten blev skabt omkring 1340 f.Kr. Da den blev opdaget i 1912, var den altså formodentlig ca. 3250 år gammel. En pålidelig angivelse af bustens alder er dog ikke mulig. Normalt anvendes C-14-metoden til undersøgelse af alder. Til denne teknik er der dog for lidt organisk materiale på skulpturen, som er nødvendigt for denne procedure.
Busten af dronning Nefertiti – mesterværk i egyptisk kunst
Da egyptologen Ludwig Borchardt var stødt på busten af Nefertiti, vidste han, at han havde gjort et helt særligt fund. I sin skriftlige dokumentation af udgravningerne beskrev han den som det "mest livfulde egyptiske kunstværk". Det flerfarvede portræt skulle være "det fineste og mest gennemarbejdede", han kendte. Faktisk udgør busten et usædvanligt eksempel på det præcise håndværk i Det Gamle Egypten. Derudover har denne skulptur i naturlig størrelse en helt særlig status både fra et arkæologisk og et æstetisk perspektiv.
Allerede Borchardt henviste i sine optegnelser til artefaktets usædvanlige tilstand. Både sten- hhv. gipsformen og farverne er påfaldende velbevarede. Skulpturen har ganske vist nogle beskadigelser, som for eksempel små afbræk på ørerne, afskalninger på skulderen eller ridser i ansigtet. Samlet set er den dog bedre bevaret end mange andre fundstykker, der er over 3000 år gamle.
Den perfekte bevaringstilstand kan også forklare, at busten af Nefertiti også i dag har en uforlignelig virkning på betragterne. Det fine smil, den jævne hud og de præcist udarbejdede enkelte hår i øjenbrynene får hende til næsten at virke levende. Med sit stolte blik udstråler hun elegance, men også styrke. Den store blå krone med det gyldne pandebånd understreger hendes autoritet og værdighed. Med disse kendetegn vækker hun også i dag publikums forundring.
Skal Nefertiti tilbageleveres til Egypten?
Originalen af busten af dronning Nefertiti hører i dag til samlingen hos Stiftung Preußischer Kulturbesitz og er den ubestridte attraktion i Berlins Neues Museum. Men igen og igen lyder der stemmer, der kræver en tilbagelevering af busten til Egypten. En sådan restitution tilstræbes dog for øjeblikket officielt hverken af den egyptiske regering eller fra tysk side.
Uden tvivl er busten af Nefertiti en betydningsfuld arv fra den egyptiske kultur. I den henseende fremstår et krav om tilbagelevering til den nordafrikanske stat grundlæggende ikke som uberettiget. Stiftung Preußischer Kulturbesitz ser dog ingen anledning til at efterkomme det, da alt efter dens mening foregik lovligt både ved udgravningen, ved fordelingen af fundstykkerne og ved deres udførsel.
Hvordan busten kom til Berlin
I begyndelsen af det 20. århundrede var europæiske landes deltagelse i udgravninger i Egypten ganske almindelig. Europæerne rådede over de nødvendige finansielle midler til udgravningerne, som egypterne på dette tidspunkt manglede. Med de udenlandske arkæologer blev det aftalt, at altid halvdelen af fundene skulle blive i Egypten. Ved fordelingen skulle også stykkernes arkæologiske betydning tages i betragtning. Efter disse retningslinjer skulle det også være foregået ved den udgravningskampagne, der blev ledet af Ludwig Borchardt fra 1911 til 1913.
Der findes dog også rygter om, at han fejlagtigt deklarerede busten som rent "gipsarbejde". Derved ville han mindske interessen for den, da stenarbejder blev betragtet som væsentligt mere værdifulde og videnskabeligt mere interessante. Dette bedrag siges at have gjort det muligt, at busten overgik til James Simon, udgravningernes finansmand, som ejendom.
I 1920 overlod han derefter alle Tell-el-Armana-fundene til Berliner Museum – herunder også busten af Nefertiti. For tyskerne er der derfor den dag i dag ingen tvivl om, at overførelsen af busten til Berlin foregik retmæssigt.
Kolonistyret tillod ikke Egypten en fri beslutning
At processen dengang forløb sådan, bliver overvejende ikke draget i tvivl af tilhængerne af en restitution. Kravene om en tilbagelevering begrundes snarere med, at de samlede politiske forhold, der herskede i Egypten på dette tidspunkt, ikke tillod en fair fordeling af udgravningsfundene. Egypten var således dengang under britisk herredømme, og antikvitetsforvaltningen, som var ansvarlig for fordelingen, var i franske hænder. Også den lov, der regulerede samarbejdet med europæiske udgravningsmissioner, var blevet til under kolonialismens betingelser. En fri og selvstændig stat ville uden tvivl have ført forhandlingerne om fundstykkerne anderledes.
Faktisk har der allerede været to forsøg på at bringe busten af Nefertiti tilbage til Egypten. I 1930 strandede det på den tyske befolknings modstand, i 1933 forhindrede Adolf Hitler udførslen af det betydningsfulde artefakt. Trods al kritik finder der for øjeblikket ingen konkrete forhandlinger om en tilbagelevering sted. Arkæologer advarer endda imod det. Stenskulpturen skulle være så skrøbelig, at den muligvis slet ikke ville overleve en transport.
Udvalgte værker om busten af Nefertiti
