Pablo Picassos "Guernica" – mindesmærke mod krig

Den 26. april 1937 er uløseligt forbundet med en af de mest ødelæggende militære operationer i Europas historie: På denne dag jævnede tyske kampbombefly på ordre fra den højreorienterede general Franco den lille baskiske by Guernica med jorden. Da Pablo Picasso (1881–1973) hørte om det, bearbejdede han befolkningens smerte og lidelse i et maleri på 349 x 776 centimeter. Hans "Guernica" skulle blive et af det 20. århundredes mest imponerende kunstværker. Den dag i dag er det et tidløst mindesmærke mod krig og et ikon for fredsbevægelsen. Men hvad gemmer der sig bag dette maleri, som fortsat vækker publikums interesse og følelser? Den følgende Guernica-billedanalyse følger sporene af dette moderne mesterværk.

Picasso bearbejdede ofrenes lidelse i "Guernica"

Angrebet på Guernica regnes blandt de største grusomheder under den spanske borgerkrig. Den blev udløst i juli 1936 af general Francisco Francos kup mod den demokratisk valgte regering.

For Franco var Guernica et vigtigt strategisk mål. Han blev betragtet som en erklæret modstander af enhver form for autonomibestræbelser, som blandt andet baskerne forfulgte. Guernica havde en lang tradition som centrum for baskisk kultur. Det gjorde den lille by til et mål med høj symbolværdi.

Til erobringen af Guernica modtog de spanske kupmagere støtte både fra de italienske fascister og fra Nazityskland. Hitler havde sendt flyeskadrillen "Legion Condor" til luftangrebet. Under det flere timer lange bombardement blev byen næsten fuldstændig ødelagt.

Selv om den tyske ledelse altid benægtede det, var luftangrebet udelukkende rettet mod civilbefolkningen. Målet var at demoralisere de mennesker, der havde sluttet sig til modstanden mod Franco. Selv om det præcise antal ofre ikke er kendt (det varierer afhængigt af kilden mellem 300 og 1600), er Guernica blevet et symbol på hensynsløs krigsførelse mod befolkningen.

Pablo Picasso var dybt rystet, da han hørte om ødelæggelsen af Guernica. På tidspunktet for angrebet arbejdede han netop på et vægmaleri til den spanske pavillon på verdensudstillingen i Paris. Da nyheden om Guernicas udslettelse nåede ham, forkastede han sin oprindelige idé til udstillingsbidraget. I stedet besluttede han at bearbejde civilbefolkningens lidelse i et monumentalt vægmaleri. På verdensudstillingen blev maleriet Guernica en offentlig anklage mod denne menneskeforagtende krigsforbrydelse.

Guernica billedbeskrivelse: De vigtigste elementer i maleriet

Selv om Pablo Picasso malede Guernica for at pege på lidelsen og ødelæggelsen, adskiller dette maleri sig markant fra andre krigsskildringer. Picasso undgik at male en realistisk kamphandling. Billedet viser hverken en slagmark, bombardementet eller den ødelagte by. I stedet skabte han en allegori. Han oversatte sine egne følelser og ofrenes smerte til et metaforisk billedsprog. Selv om han udelod eksplicitte grusomheder, er hans kunstneriske bearbejdelse af begivenhederne ikke mindre imponerende.

Picasso tydeliggør befolkningens skæbne gennem eksemplet med seks personer:

• På venstre side af billedet sørger en kvinde over sit afdøde barn, og direkte nedenunder ligger endnu et lig.
• På højre side rækker en person, som tilsyneladende ikke kan undslippe ilden, sine hænder bedende op i luften.
• To andre mennesker synes at forsøge at flygte fra infernoet.

Ud over menneskene tilføjede Picasso også nogle dyreafbildninger til billedet:

• I midten af maleriet placerede han en hest med vidt opspærret mund, som tydeligvis er skræmt.
• Ved billedets venstre kant rejser en tyr sig. Denne spiller en stor rolle i den spanske kultur, men kan også fungere som et symbol på styrke, brutalitet eller vitalitet.

Ud over mennesker og dyr findes der i maleriet også forskellige andre fragmenter og amorfe elementer, som ikke entydigt kan identificeres. I næsten enhver Guernica-fortolkning henvises der desuden til glødepæren. Men meningerne om dens betydning er delte. Nogle ser den som lyset eller Guds øje, andre som et symbol på teknisk fremskridt. Picasso selv gav ingen udførlige forklaringer på, hvilken budskab han ønskede at formidle med de enkelte billedobjekter. I sidste ende er det op til beskuerne at fortolke maleriet helt individuelt.

Picasso understøttede sit maleris tragiske tema med forskellige maleriske virkemidler. De mange fragmenter, som han sammensatte scenen af, skaber en permanent uro. Også den stærkt kubisme-inspirerede malemåde uden rumlig dybde og med skarpe konturer og kontraster forstærker den foruroligende atmosfære i værket. Sorgen og maleriets alvorlige budskab understregede han yderligere gennem sin farvepalet, hvor han udelukkende anvendte nuancer mellem sort, grå og hvid.

Der cirkulerer forskellige Guernica-fortolkninger

Pablo Picasso skabte med "Guernica" et bevægende statement mod krig. Det monumentale værk udviklede sig til et ikon for den verdensomspændende fredsbevægelse. Med sin store emotionalitet blev Guernica et af det 20. århundredes mest berømte malerier og selve indbegrebet af politisk kunst.

Lige så lidt havde Pablo Picasso i Guernica brug for en eksplicit og detaljeret fremstilling af vold, skader eller død. Grusomheden og smerten er alligevel næsten fysisk mærkbar. Desuden undlod Picasso fuldstændigt at kræve konsekvenser for det ødelæggende angreb. Maleriet indeholder ingen form for opgør med gerningsmændene. Det kræver hverken hævn eller puster had op mod krigsforbryderne. I stedet dedikerede Picasso dette værk udelukkende til befolkningens lidelse. Han stolede på, at menneskenes åbenlyse smerte er tilstrækkelig til at vejlede til ansvarlig og etisk handling.

Ikke alle Guernica-fortolkninger følger dog sådanne gængse fortolkningsmønstre. Ofte sættes den direkte reference til angrebet på Guernica spørgsmålstegn ved. Disse fortolkninger henviser til udsagn fra Picasso selv. Han citeres for at have sagt, at maleriet skulle udtrykke hans "afsky for den militære kaste" i Spanien – især General Franco –. Picasso havde altså ikke nødvendigvis ønsket at skabe et antikrigsbillede eller tematisere civilbefolkningens lidelse. Snarere drejede det sig om en grundlæggende kritik af de højreorienterede kupmagere i hans land.

Der cirkulerer endda teorier om, at maleriet Guernica slet ikke har noget med borgerkrigen i Spanien eller bombardementet af den baskiske by at gøre. I stedet skulle maleriets betydning findes i Picassos biografi. Ifølge denne fortolkning afspejler Guernica malerens liv eller visse faser af hans liv. Fremstillet er:

• et jordskælv i Malaga, som han oplevede i sin barndom,
• hans forholdsproblemer samt
• selvmordet på hans ven Carlos Casagemas.

Ingen af de mange læsninger af Guernica kan bevises entydigt. Mesteren selv citeres for at have sagt, at det "ikke er malerens sag" at "definere symbolerne". Offentligheden, der betragter billedet, må fortolke symbolerne, sådan som den forstår dem.

Picassos Guernica har stadig en stor gennemslagskraft

Allerede samme år, som Pablo Picasso malede Guernica, blev maleriet vist på verdensudstillingen i Paris. Efterfølgende blev det udstillet i over 30 byer i USA og i Europa. En udlån til Spanien fandt dog i mange år ikke sted. Picasso havde bestemt, at værket først måtte vises efter Francos død og genoprettelsen af demokratiet i Spanien.

Således hang Guernica først omkring 40 år på Museum of Modern Art i New York, indtil det i 1981 vendte tilbage til Spanien. Siden 1992 har det haft sin endelige plads på Museo Reina Sofia i Madrid. På grund af sin dårlige tilstand bliver maleriet dog ikke længere udlånt til andre institutioner. Selv en ofte krævet udstilling i Baskerlandet er indtil nu ikke blevet godkendt. Guernica er i dag uden tvivl det mest berømte værk på Museo Reina Sofia. Ikke mindst på grund af dette højdepunkt inden for kunsten i det 20. århundrede besøger over 1,5 millioner mennesker museet hvert år.

Maleriet Guernica fascinerer ikke kun publikum. Hvor stor maleriets gennemslagskraft og indflydelse kan være, blev bevist ved en hændelse i FN-bygningen i New York. Her hang en kopi af Guernica som et vægtæppe. Da den amerikanske udenrigsminister Colin Powell den 5. februar 2003 holdt sin skæbnesvangre tale om Iraks påståede arsenal af masseødelæggelsesvåben, var "Guernica" dækket med et blåt FN-flag. Tilsyneladende frygtede man, at det imponerende maleri kunne påvirke stemningen i Sikkerhedsrådet samt den offentlige mening.

Picasso tog igen og igen stilling i politiske spørgsmål

Da Pablo Picasso skabte Guernica, ønskede han at give udtryk for sin rædsel over krigens grusomheder begået af den højreorienterede general og senere diktator Franco. Med maleriet tog Picasso et betydningsfuldt skridt i retning af en politisk og samfundskritisk kunst.

I sin videre karriere beskæftigede han sig i sine værker gentagne gange med samtidens begivenheder og engagerede sig for fred og forsoning. Han betragtede det nærmest som kunstneres pligt at tage stilling i politiske spørgsmål:

"Det er mit ønske at minde Dem om, at jeg altid har været overbevist og stadig er overbevist om, at en kunstner, der lever og arbejder med åndelige værdier, ikke kan forholde sig ligegyldigt over for en konflikt, hvor menneskelighedens og civilisationens højeste værdier står på spil."

Gentagne gange tematiserede han i sit arbejde uretfærdighed, krig og lidelse. Blandt hans billedtemaer var bl.a. krigsforbrydelserne under nationalsocialismen og det spanske diktatur, krigen i Korea eller Cubakrisen.

At betegne ham derfor som en rent politisk kunstner ville dog gå for vidt. En stor del af hans værk unddrager sig enhver mulig politisk fortolkning.

Med "Guernica" skabte Pablo Picasso uden tvivl sit mest virkningsfulde antikrigs-statement. Med det monumentale maleri mindede han om, at det altid er befolkningen, der lider mest under krigshandlinger. Denne budskab har desværre ikke mistet noget af sin aktualitet frem til i dag. Og så længe der verden over raser krige mellem nationer, etniciteter og religioner, er der behov for oprørende kunstværker som Guernica-maleriet.

Ønsker De at vide mere om kunstneren? Læs vores artikler om Picassos kvinder eller opdag Picassos mest berømte værker.