Salvator Mundi af Leonardo da Vinci: Et mystisk værk fra renæssancen
Den 15. november 2017 vil sandsynligvis gå over i historien som et af de mest mindeværdige øjeblikke i kunsthistorien: Hos auktionshuset Christie's erhvervede en anonym køber maleriet "Salvator Mundi" for 450 millioner dollars. Værket, der tilskrives renæssancekunstneren og det universelle geni Leonardo da Vinci, er dermed det dyreste maleri nogensinde, der er blevet solgt på auktion.
Det er ikke kun købsprisen på da Vincis portræt af Jesus Kristus, der deler kunstverdenen. Nogle kritikere mener, at det er stærkt overvurderet og ikke har nogen særlig kunstnerisk værdi, mens andre taler om en overvældende aura og roser da Vincis unikke perfektion. Det siges, at nogle beskuere endda brød ud i tårer, da de så maleriet.
Men værket polariserer ikke kun eksperter og offentligheden, det skaber også gang på gang overskrifter. Der er løbende spekulationer om, hvem der i øjeblikket ejer maleriet, og hvor det opbevares. Selv spørgsmålet om, hvorvidt da Vinci faktisk selv malede værket, er stadig uafklaret den dag i dag. Det påstås endda, at Salvator Mundi har skabt politiske spændinger mellem Frankrig og Saudi-Arabien. Disse og mange andre anekdoter gør biografien om Salvator Mundi til en af de mest mystiske og spændende sager i kunsthistorien.
Billedanalyse af Salvator Mundi: Da Vincis fortolkning af et traditionelt motiv
"Salvator Mundi" menes at være skabt omkring overgangen fra det 15. til det 16. århundrede. Det forestiller Jesus Kristus i et frontalt portræt mod en mørk baggrund. Det 66 x 46 cm store maleri blev skabt med oliefarver på valnøddetræ. Som mange andre kunstværker fra højrenæssancen er portrættet meget detaljeret og har naturlige proportioner. Det er malet med den såkaldte sfumato-teknik, som Leonardo da Vinci anses for at være opfinderen af.
I da Vincis Salvator Mundi ses denne teknik især i ansigtstrækkene, som virker meget bløde. I modsætning hertil viser andre elementer, som f.eks. hårlokkerne eller det broderede mønster på tøjet, de fine linjer meget tydeligt.
Kristus-motivets oprindelse
Et kig tilbage i kunsthistorien er nyttigt, når man skal fortolke Salvator Mundi. Her portrætterer Leonardo da Vinci Jesus som "verdens frelser" - set forfra med en løftet, velsignende hånd og en krystalkugle. Denne form for afbildning af Kristus var meget udbredt i renæssancen. Den har sine rødder i billedtypen "Pantokrator" (som betyder "Verdens hersker"), som blev udviklet så tidligt som i 6. århundrede. I det motiv er Jesus allerede vist med en velsignende håndbevægelse. Hans hoved er omgivet af en korsnimbus - en glorie med et kors - og han holder et evangelium.
I den sene middelalder opstod motivet "Salvator Mundi", hvor evangeliet som regel blev erstattet af en krystalkugle, som normalt blev brugt i portrætter af verdslige herskere. I denne sammenhæng symboliserede kuglen Kristi herredømme over verden. Glorien varierer dog: Nogle malere udelod korset, andre udelod glorien helt, og nogle gange blev den suppleret med kristogrammer eller skriftruller.
I Leonardo da Vincis Salvator Mundi fokuserer symbolikken på den velsignende hånd og krystalkuglen. Kristus løfter sin højre hånd i en velsignende gestus. Hans fingre danner bogstaverne "IC-XC", en forkortelse for "Jesus Kristus".
Mysteriet om krystalkuglen
Mange analyser af Salvator Mundi har undersøgt krystalkuglen nøje. Et tilbagevendende spørgsmål drejer sig om manglen på lysdiffraktion eller forvrængning inde i kuglen. Det ville man have forventet, hvis det var massivt glas. I betragtning af da Vincis indgående kendskab til naturvidenskaben virker det usandsynligt, at der er tale om en fejl.
Et hold forskere fra University of California præsenterede et plausibelt svar: En 3D-simulering af kuglen afslørede, at da Vinci sandsynligvis havde til hensigt at afbilde en hul kugle med en tynd glasvæg. I så fald ville billedet være fysisk korrekt.
Et andet påfaldende træk ved hele kompositionen er, at da Vinci udelod to centrale religiøse træk: korsnimbusen og korset på toppen af kuglen. Det er blevet fortolket sådan, at naturforskeren og universalgeniet forsøgte at præsentere et sekulært syn på Jesus Kristus med sin afbildningsform.
Salvator Mundi skiftede hænder flere gange
Salvator Mundi af Leonardo da Vinci skabte overskrifter ikke kun på grund af sin spektakulære købspris, men også på grund af sin indviklede herkomst. Men listen over ejere af dette 500 år gamle maleri er ufuldstændig.
Den første kendte ejer var kong Charles I af England, og Salvator Mundi var angiveligt en del af hans samling fra 1649 til 1736. Efterfølgende siges værket at have været i hertugen af Buckinghams besiddelse og senere overgået til den engelske tekstilhandler Sir Frederick Cooks samling. Det er her, historien om Salvator Mundi begynder. Cooks arvinger siges at have solgt værket i 1958 for 45 pund til den amerikanske møbelhandler Warren E. Kuntz. På det tidspunkt blev det ikke tilskrevet da Vinci, men en af hans elever.
Omkring 60 år senere dukkede det op igen. I 2005 købte kunsthandleren Robert Simon i New York værket på en auktion for omkring 1.200 dollars. Det siges at have været kraftigt overmalet og i en meget dårlig samlet tilstand. Simon bestilte den anerkendte restaurator Dianne Modestini til at bringe værket tilbage til dets oprindelige tilstand. Efter restaureringen udstillede National Gallery i London maleriet som en original af da Vinci.
Efter denne "ridderliggørelse" rejste Leonardo da Vinci's Salvator Mundi gennem flere auktioner - med en uendelig prisstigning. I 2013 købte den schweiziske kunsthandler Yves Bouvier værket for 80 millioner dollars - kun for at sælge det med det samme til den russiske entreprenør Dmitry Rybolovlev for 127,5 millioner dollars. I 2017 fulgte den spektakulære auktion hos Christie's, hvor kunstværket blev solgt for en rekordstor pris på 450 millioner dollars. Køberens identitet er dog stadig uklar.
Efter auktionen forsvandt den fra offentligheden, og der gik forskellige rygter om, hvor den blev opbevaret. En gang blev det sagt, at det var blevet set i Saudi-Arabien, og en anden gang gik der rygter om, at det hang på en yacht, der tilhørte den saudiske kronprins. I 2024 rapporterede BBC, at værket blev opbevaret i en frihavn i Genève - den seneste teori om dets opholdssted.
Trods den høje pris er der stadig tvivl om forfatterskabet
Ud over proveniensen er det stadig uklart, om Leonardo da Vinci overhovedet var ansvarlig for Salvator Mundi. Da Warren E. Kuntz købte maleriet for 45 dollars, var der ingen, der troede, at det var en original af da Vinci. Først i 2005 opstod der mistanke om, at det måske alligevel var et værk af den italienske renæssancemester.
Der er nu mange teorier i omløb, som skal bevise, at Salvator Mundi ikke er malet af da Vinci. Man skal være forsigtig med at tilskrive værket et forfatterskab, fordi det er blevet overmalet flere gange, beskadiget og til sidst kraftigt restaureret. Af den grund kan en bestemt kunstners malestil næppe identificeres uden tvivl.
Nogle kritikere mener endda, at restauratøren Modestini bevidst ønskede, at værket skulle ligne et værk af da Vinci og manipulerede det i overensstemmelse hermed. Andre peger på stilistiske uoverensstemmelser: For eksempel mangler ansigtet angiveligt udtryksfuldhed sammenlignet med andre da Vinci-værker.
Et hold eksperter på Louvre i Paris rejste også tvivl om maleriets ægthed. Efter måneders analyse, herunder røntgenundersøgelser i juni 2018, kom holdet til den konklusion, at Leonardo da Vinci ikke var den oprindelige kunstner. I stedet kan maleriet være blevet malet i hans værksted af en af hans elever. Men da Vinci var i bedste fald ansvarlig for et par små tilføjelser. Derfor nægtede Louvre-eksperterne at anerkende værket som en original.
Andre analyser konkluderede dog, at værket godt kunne være ægte. De henviser ofte til maleriets teknik. Ifølge disse analyser er lighederne mellem Salvator Mundi og andre malerier af da Vinci åbenlyse. For eksempel minder mundpartiet tydeligt om smilet på "Mona Lisa". De filigrane hårkrøller og lysets brydning i krystalkuglen peger også på da Vinci som skaberen. Der var også forstudier af Frelserens klædedragt, som beviseligt kunne tilskrives da Vinci. Disse skitser var direkte relateret til maleriet.
På trods af alle forsøg på forklaring er spørgsmålet om, hvem der malede Salvator Mundi, stadig ubesvaret den dag i dag. Der vil sandsynligvis aldrig komme fuldstændig vished - hvilket sikrer, at myten om maleriet lever videre.
Selv efter auktionen fortsatte Salvator Mundi-forvirringen
Selv før 2017 havde maleriets uklare herkomst og mange ejerskift gjort dets historie næsten legendarisk. Men auktionen hos Christie's var uden tvivl klimakset. Al tvivl om ægthed virkede irrelevant.
Før auktionen lå den anslåede pris på omkring 100 millioner dollars - men den blev langt overgået. Efter 20 minutters budgivning nåede den endelige pris op på 450 millioner dollars. Auktionshuset afslørede ikke køberens identitet. Det blev antaget, at to investeringsselskaber var involveret. Det spektakulære salg på betød dog ikke, at maleriet forsvandt fra offentlighedens søgelys. I stedet fortsatte forvirringen omkring dets placering og ejerskab samt de fornyede spørgsmål om dets ægthed.
Investeringsselskaberne, de formodede købere, havde fremlagt en plan om at udstille maleriet på lang sigt på Louvre Abu Dhabi. Men en udstilling, der var planlagt til 2018, fandt aldrig sted. Museet gav ingen grund til aflysningen, og med den aflyste udstilling forsvandt sporet af maleriet. Eller måske tog historien en endnu mere mærkelig drejning?
Tilsyneladende har den saudiske kronprins Mohammed bin Salman købt maleriet, muligvis på vegne af Abu Dhabis kulturmyndighed. Under et statsbesøg i Paris i april 2018 blev han og den franske præsident Emmanuel Macron angiveligt enige om at vise den formodede da Vinci på en stor udstilling på Louvre i 2019.
Men kronprinsen krævede efter sigende, at Salvator Mundi skulle udstilles lige ved siden af Mona Lisa. Louvre i Paris var skeptisk og bestilte endnu en omfattende analyse af Salvator Mundi. Ekspertgruppen kunne ikke uden tvivl fastslå, at det var en original af da Vinci. De anbefalede, at værket ikke skulle udstilles uden en tilsvarende forklaring.
Bin Salman var utilfreds med resultatet og truede angiveligt med at tilbageholde lånet og sabotere et planlagt økonomisk projekt til flere milliarder euro mellem Saudi-Arabien og Frankrig. Der var en trussel om en alvorlig belastning af forholdet mellem de to lande. Den franske udenrigsminister pressede angiveligt Louvre-eksperterne til at anerkende maleriet som en ægte "da Vinci". I sidste ende støttede præsident Emmanuel Macron Louvre-holdet i deres opfattelse af, at billedet måske ikke var af da Vinci. Da eksperterne ikke var hundrede procent sikre, ønskede han ikke at løbe nogen risiko. Louvres omdømme som en anerkendt kunstinstitution og dermed hele Frankrigs omdømme stod på spil.
Som følge heraf trak Saudi-Arabien maleriet tilbage fra udstillingen. Siden da har der ikke været noget spor af, hvor Salvator Mundi befinder sig. I sin film kommer Antoine Vitkines med plausible teorier og troværdige interviews. Men selv han var ikke i stand til at besvare alle spørgsmålene omkring Salvator Mundi.
Historien om Salvator Mundi er en lektion om nutidens kunstmarked
Biografien om Salvator Mundi af Leonardo da Vinci indeholder stadig flere spørgsmål end svar. Men historien om dette maleri lærer os helt sikkert en masse om mekanismerne og det nuværende topmoderne marked - især de højeste prissegmenter.
Med en pris på næsten en halv milliard dollars må man spørge sig selv: Hvordan fastsættes værdien af kunst i dag? Rene kunstneriske præstationer alene kan ikke længere forklare sådanne summer. Værdien ligger nu i kunstnerens fremtrædende position, værkets eksklusivitet og offentlighedens fascination.
Desuden bruges især dyre malerier og skulpturer i dag i stigende grad som prestigeobjekter og statussymboler. Købere synes at være mindre interesserede i selve værket, dets kunstneriske udførelse eller den æstetiske nydelse af kunst. Det handler snarere om den prestige, man angiveligt nyder som ejer.
Selv hvis et ultradyrt værk som Salvator Mundi viste sig at være en forfalskning, ville det stadig tjene et formål: at vise købernes evne til at bruge enorme summer, selv på noget, der potentielt er værdiløst.
En anden faktor, der bidrager til værdistigningen, er, at kunstmarkedet i dag generelt har en meget høj grad af opmærksomhed og appellerer til større grupper af købere. Det gælder både privatpersoner og kommercielle virksomheder. Kunstværker handles nu på samme måde som andre økonomiske varer. De fungerer som kapitalinvesteringer og spekulationsobjekter og kan findes i mange investeringsfonde og bankporteføljer. I betragtning af det nuværende markeds struktur er det sandsynligt, at rekorden på 450 millioner dollars ikke vil forblive ubrudt længe.
