Monet vs. Manet: Her er forskellene

Édouard Manet: Individualisten

Édouard Manet (1832 – 1883) var en af det 19. århundredes vigtigste avantgardekunstnere. Han betragtes som en fornyer af malerkunsten og fik stor indflydelse på adskillige kunstnere i sin samtid. Manet havde tætte forbindelser til impressionisternes kreds, men udstillede aldrig sammen med dem og afviste principielt at tilslutte sig en bestemt kunstretning. Hans værk kan først og fremmest beskrives som et bindeled mellem realismen og impressionismen.

Édouard Manet brød allerede tidligt med malerkunstens akademiske traditioner. Fra omkring 1860 udviklede han sin egen individuelle stil. Selvom han i lang tid grundlæggende forblev tro mod realismen, gik han sine egne veje med hensyn til motivvalg, billedkomposition og maleteknik. I stedet for dramatiske historiemalerier, heroiske portrætter eller episke, realistiske landskaber malede han hovedsageligt hverdagsscener og portrætter af almindelige mennesker.

Kontraster mellem lys og skygge og usædvanlige perspektiver var karakteristiske for hans maleri. Desuden udelod han mindre billeddetaljer, og derfor blev hans maleteknik ofte beskrevet som "skitseagtig". For mange af hans samtidige var Manets motivvalg i kombination med hans "ufærdige" malestil for progressiv. Flere af hans værker vakte skandale på grund af deres ukonventionelle og dristige motiver, eksempelvis "Frokost i det grønne" (1863) og "Olympia" (1863).

Han vakte også opsigt ved at skildre mennesker realistisk og næsten dokumentarisk. Han gav fuldstændig afkald på enhver form for forskønnende eller idealiserende fremstilling. Denne kompromisløse fortolkning af portrætmaleriet blev allerede dengang betragtet som samfundskritisk og var en provokation for mange kunstkritikere og også for nogle beskuere.

Claude Monet – impressionismens frontfigur

Claude Monet (1840 – 1926) er i dag uden tvivl den mest kendte repræsentant for den franske impressionisme. Han var ikke blot en pioner inden for denne malestil, men også en central skikkelse i hele epoken.

Monet vendte sig allerede tidligt væk fra sin tids traditionelle malerkunst. Den akademiske undervisning var stadig præget af en maleteknik med mange realistiske detaljer og overvejende historiske og religiøse motiver. Monet var derimod langt mere optaget af at indfange sit eget indtryk af øjeblikkets stemning i sine billeder. Han beskæftigede sig især med landskaber. I stedet for at fokusere på en præcis gengivelse af genstandene koncentrerede han sig om at skildre lysets virkninger. Derfor malede han hovedsageligt med korte penselstrøg og små farvepletter og udviskede bevidst i vid udstrækning genstandenes konturer og detaljer.

For at kunne gengive sine motiver så naturtro som muligt malede han mange af sine billeder under åben himmel ("friluftsmaleri"). Monet skabte talrige værker, som i dag er karakteristiske for impressionismen. Blandt hans mest kendte værker er åkanderne og andre malerier fra hans have i Giverny, eksempelvis billederne af den japanske bro.

Claude Monet spillede også en afgørende rolle i at gøre progressive kunstneres værker tilgængelige for et bredere publikum for første gang. Sammen med flere kolleger arrangerede han i 1874 en udstilling med værker af blandt andre Camille Pissarro, Pierre-Auguste Renoir og Edgar Degas. På denne udstilling blev hans maleri "Impression, Soleil levant" også præsenteret, og det skulle senere give navn til hele kunstretningen.

Monet eller Manet – hvem er impressionismens far?

Spørgsmålet om, hvem der er impressionismens grundlægger eller "far", kan ikke besvares entydigt. Faktisk bidrog både Claude Monet og Édouard Manet væsentligt til, at impressionismen udviklede sig til en af kunsthistoriens vigtigste stilarter. De ydede dog hver deres bidrag til impressionismen på forskellige måder.

Édouard Manets store fortjeneste var, at han som en af de første grundlæggende brød med reglerne for sin tids traditionelle malerkunst. Med dette modige skridt skabte han en stemning af fornyelse blandt samtidens malere. Desuden udviklede han en malestil, hvis karakteristiske træk senere også skulle vise sig i impressionismen. Han anvendte eksempelvis en lys og levende farvepalet. Han gennemarbejdede heller ikke alle detaljer med den største præcision, men komponerede visse dele af sine billeder udelukkende med korte, kraftfulde og frie penselstrøg. Med sin ukonventionelle stil lagde Édouard Manet et vigtigt grundlag, som inspirerede mange malere.

Claude Monet byggede også videre på Manets pionerarbejde. Hans fortjeneste bestod i at videreudvikle Manets idéer. Han forfinede mange af de karakteristiske træk, som i dag typisk forbindes med impressionismen. Han udviskede eksempelvis konturerne af de afbildede genstande endnu mere end sit forbillede Manet. Nogle gange reducerede han genstandene til utydelige silhuetter. Med sin innovative teknik, der hovedsageligt bestod af korte penselstrøg, formåede han at skabe et sløret billedindtryk, som stadig gør impressionismen så fascinerende. Både Monet og Manet havde således stor betydning for denne stils opståen. I sidste ende skyldes impressionismens succes dog også deres samarbejde og mange andre malere fra det 19. århundrede, såsom Renoir, Degas, Sisley, Pissarro og Cézanne.

Monet-Manet-forskellen

Efternavnene Claude Monet og Édouard Manet adskiller sig kun ved én vokal – så det er ikke overraskende, at de let bliver forvekslet. Kunstnerisk set havde de to malere dog forholdsvis lidt til fælles. Deres billedmotiver, stilistiske virkemidler, farvevalg og de steder, hvor de malede, var på flere punkter meget forskellige.

Forskellige fokusområder i valget af billedmotiver

Édouard Manet og Claude Monet havde meget forskellige prioriteter, når de valgte motiver til deres billeder. Manet skildrede for det meste samtidens liv i sine værker. Han interesserede sig især for mennesker og deres hverdag:

• Manet fokuserede ikke på fremtrædende personligheder, men skabte maleriske studier af helt almindelige mennesker. Det var blandt andre barpiger, musikere, skuespillere, børn, arbejdere og dansere.
• Han portrætterede ofte enkeltpersoner, men skildrede også grupper af mennesker eller scener på caféer.
• Manet gav desuden indblik i menneskers privatliv og indfangede meget intime øjeblikke, blandt andet i sine mange kvindelige nøgenmalerier.
• Ud over samtidens mennesker malede Manet også landskaber, marinemalerier, bybilleder og arkitektur. Hans værker omfatter også enkelte stilleben med blomster eller frugter.

Claude Monet fandt derimod hovedsageligt sine motiver i naturen:

• Han malede især landskaber, marinemalerier, haver samt træernes og blomsternes verden. Blandt hans mest berømte motiver er udsigterne over hans have i Giverny og hans åkandeserie.
• Ud over landskaber malede han også by- og arkitekturmotiver, eksempelvis havnen i Le Havre ("Impression, Soleil levant"), øklosteret San Giorgio Maggiore ("Saint-Georges majeur au crépuscule") eller parisiske gadescener ("Boulevard des Capucines").
• Et bemærkelsesværdigt træk ved Monets samlede værk er, at han ofte satte diskrete og tilsyneladende uspektakulære scener og genstande i centrum af sine billeder. Det gælder eksempelvis høstakke, enkeltstående træer eller små broer.
• I modsætning til Manet spiller mennesker kun en underordnet rolle i de fleste af Monets billeder. Han malede dem ofte meget små som staffagefigurer, der supplerede et landskab. Undtagelserne er nogle få portrætter, som han blandt andet malede af familiemedlemmer og af sig selv.

Monet og Manet fulgte forskellige maleriske koncepter

Ud over motivvalget adskilte Monet og Manet sig især i deres opfattelse af malerkunsten. Claude Monet ønskede ikke, at hans billeder skulle komme så tæt på virkeligheden som muligt, men derimod på det subjektive indtryk af øjeblikket:

• Monet malede ikke længere genstandene udelukkende for deres egen skyld. Han betragtede dem også som reflekterende flader, der hjalp ham med at gengive stemningen og især lyset.
• Monet mente, at det ikke var nødvendigt at male hver eneste detalje for at formidle indtrykket af et øjeblik. Han undlod i vid udstrækning klart definerede konturer og de fleste detaljer i genstandene. Han lod mange fine nuancer flyde sammen i farveovergange og brede penselstrøg og skabte dermed bevidst et noget sløret billedindtryk. Denne maleteknik gjorde det muligt for ham at koncentrere sig fuldt ud om samspillet mellem lys og farver.
• Monet gennemførte sit koncept særligt konsekvent i sine billedserier med de samme motiver igen og igen. Han malede eksempelvis den japanske bro i sin have eller åkanderne flere gange, men på forskellige tidspunkter af dagen og året. Som regel ændrede han kun lysforholdene.

Édouard Manet var derimod tydeligere knyttet til realismen:

• Manet malede for det meste mennesker med tydelige ansigtstræk og klart definerede kropskonturer. Også i de fleste andre væsentlige billedelementer tog han udgangspunkt i virkelighedens detaljer og proportioner.
• Han afveg kun delvist fra den detaljerede og præcise malemåde. Det var hovedsageligt på større flader som træer, buske, vandoverflader, himlen eller tøjets overflade, at han arbejdede med korte penselstrøg og små farvepletter.
• Derudover anvendte Manet ofte markante kontraster mellem lyse og meget mørke partier i sine billeder for at fremhæve bestemte motiver.

De to malere brugte sort på meget forskellige måder

Forskellen mellem Manet og Monet kom også til udtryk i deres farvevalg. Mens Manet hovedsageligt arbejdede med en afdæmpet farvepalet, anvendte Monet klare og lysende farver. Især sort havde dog en meget forskellig betydning i de to maleres værker. Hos Manet var den et af de vigtigste elementer i billedkompositionen. Han brugte den til at male konturerne af sine motiver, men anvendte den også på store flader til at gengive enkelte billedelementer som tøj eller baggrunde. Som regel brugte han den også til at skabe stærke kontraster mellem lys og skygge i sine værker.

Claude Monet havde derimod næsten helt fjernet sort fra sin palet. Til de mørke partier i sine billeder brugte han hovedsageligt blå, grøn, brun eller violet. Han anvendte højst sort til små prikker og streger. Den måtte dog aldrig dominere et billede.

Monet og Manet foretrak forskellige steder at male

En anden, men ikke mindre væsentlig forskel mellem Monet og Manet lå i deres arbejdsmetoder. Claude Monet ønskede at indfange øjeblikkets stemning så naturtro som muligt i sine billeder. Derfor arbejdede han ude i naturen, hvor han kunne overføre sine indtryk direkte til lærredet. Dette spontane "friluftsmaleri" skulle blive et af impressionisternes væsentligste kendetegn.

Édouard Manet udførte derimod størstedelen af arbejdet med sine værker i atelieret. Under sine gåture gennem Paris samlede han idéer til sine billeder. Af og til lavede han også skitser. Selve maleprocessen fandt dog sted i atelieret, hvor han videreudviklede sine indtryk på lærredet. Først fra 1870'erne fulgte han også impressionisternes eksempel og begyndte at stille sit staffeli op under åben himmel.

Monet vs. Manet – hvordan den indledende mistro blev til venskab

Claude Monet og Édouard Manet regnes i dag blandt de vigtigste malere fra det 19. århundrede. De to kunstnere var også venner, selvom deres forhold begyndte noget vanskeligt.

De skulle første gang have fået kendskab til hinanden i 1865 under Pariser-salonen. Begge malere deltog her med deres værker. Da billederne var ophængt i alfabetisk rækkefølge, hang Monets og Manets værker lige ved siden af hinanden. På grund af den store lighed mellem stavemåderne af deres efternavne opstod der angiveligt forvekslinger mellem værkerne. Nogle af Monets værker blev tilsyneladende fejlagtigt tilskrevet Manet. Det irriterede den ældre kunstner. Han skulle have været forarget over, at en maler, han ikke kendte, tilsyneladende forsøgte at udnytte hans berømmelse.

Denne indledende misforståelse udviklede sig dog i de følgende år til et nært venskab og et kunstnerisk kollegialt forhold. Begge respekterede den andens talent. De inspirerede hinanden og arbejdede også sammen i Argenteuil i 1874. Édouard Manet skulle endda have kaldt Monet for "vandets Ærkeenglen Rafael". Desuden siges det, at Manet opdagede friluftsmaleriet gennem Claude Monet. Endelig findes der også beretninger om, at Manet støttede sin ven økonomisk.

Forskellige malerier vidner om deres gensidige anerkendelse, eksempelvis "Båden" fra 1883. Her malede Édouard Manet Claude Monet, mens denne selv portrætterede en dame på en lille båd, som han brugte som atelier under åben himmel. På et andet maleri fra samme år gav Monet Manet et meget privat indblik i sit liv. I "Familien Monet i deres have" fra 1874 skildrede Manet familien Monets liv sammen med deres søn. Netop dette maleri vidner om den fortrolighed, der herskede mellem Monet og Manet.

Konklusion: Monet og Manet – ikke så ens, at de kan forveksles

Selvom begge malere kom fra Frankrig, og deres navne lyder temmelig ens – kunstnerisk set var de begge meget selvstændige personligheder. Monet satte lysets virkninger i centrum i sine landskabsmalerier. Manet skildrede derimod hovedsageligt mennesker i deres hverdag på en meget realistisk måde.

Det, der forenede de to kunstnere, var dog deres vilje til at udforske nye veje inden for billedkomposition. Dermed bidrog de væsentligt til moderniseringen af malerkunsten i Europa. Deres pionerånd inspirerede mange kunstnere i de følgende årtier. Det er vanskeligt at besvare spørgsmålet om, hvem af de to der var vigtigst. Claude Monet er måske den mest kendte kunstner i dag, men den lidt mindre kendte Manet ydede også et vigtigt bidrag til impressionismen. I sidste ende nød kunsthistorien godt af, at de to malere var så forskellige, og at de med deres individuelle koncepter udfordrede og videreudviklede malerkunsten.