Paula Modersohn-Becker: Et ikon for klassisk modernisme

Kun få kunstnere repræsenterer maleriets vej ind i modernismen så meget som Paula Modersohn-Becker (1876-1907). Ved overgangen mellem det 19. og 20. århundrede havde hun allerede integreret nogle væsentlige elementer fra ekspressionismen i sin malestil - på det tidspunkt var de relevante kunstnergrupper "Brücke" (fra 1905) og "Blauer Reiter" (fra 1911) kun lige opstået i Tyskland.

Modersohn-Becker, som døde kun 31 år gammel, skabte mere end 700 malerier og omkring 1500 tegninger i løbet af de 10 år, hendes kunstneriske karriere varede. Med sine ekstraordinære værker fulde af kraft og følsomhed fortsætter hun med at inspirere malere den dag i dag. Men Paula Modersohn-Becker er en rollemodel for mange, ikke kun som kunstner, men også som menneske. Hun forfulgte sit mål om at blive kunstner med mod og beslutsomhed - selv mod social og familiemæssig modstand.

London, Berlin, Worpswede, Paris: Vigtige stadier i Paula Modersohn-Beckers liv

Paula Modersohn-Beckers kunstneriske udvikling er tæt knyttet til flere steder i Europa. Hun flyttede med sin familie fra sin fødeby Dresden i Tyskland til en anden tysk by ved navn Bremen i 1888. Her blev hendes interesse for at male vakt. Under et syv måneder langt ophold i London fik hun sin første undervisning i maleri og tegning på en privat kunstskole. Da hun vendte tilbage til Bremen, deltog hun i et læreruddannelsesseminar på sine forældres opfordring, men fortsatte samtidig med at tage maler- og tegnekurser.

Hun kunne tage det næste store skridt i sin kunstneriske karriere i 1896, da hun kunne gennemføre et kursus på tegne- og maleskolen i "Verein der Berliner Künstlerinnen". Herefter fulgte halvandet års undervisning i portræt-, nøgen- og landskabsmaleri hos forskellige berlinske malere.

I 1897 besøgte hun Worpswede i Tyskland for første gang og flyttede dertil i 1898. Dette sted i Teufelsmoor-regionen medførte store forandringer for Modersohn-Becker både privat og kunstnerisk. Her mødte hun sin kommende mand, maleren Otto Modersohn, og i kunstnerkolonien Worpswede fandt hun en ramme, hvor hun kunne videreudvikle sin kunst.

Afgørende impulser til maleriet

Paula Modersohn-Becker fik dog først og fremmest de afgørende impulser til sin progressive idé om at male i Paris, som hun besøgte for første gang i 1900. Hun rejste til den franske hovedstad i alt fire gange. Her tog hun kurser på forskellige kunstskoler, herunder École des Beaux-Arts Paris, Académie Julian og Académie Colagrossi. I kunstmetropolen fik Modersohn-Becker desuden mulighed for at studere værker af de førende skikkelser inden for den europæiske avantgarde, såsom Vincent van Gogh, Paul Cézanne og Paul Gauguin.

Hun viste stort mod både i sin stil og i sit valg af motiver

I dag er navnet Paula Modersohn-Becker et symbol på den tidlige ekspressionisme. Men da hun begyndte at interessere sig for maleriet som teenager, var denne avantgardistiske stil stadig knap nok tænkelig i Tyskland. I sine tidlige værker var hun stadig orienteret mod de andre stilarter, der var populære på det tidspunkt, såsom impressionisme, realisme og art nouveau.

Jo længere hun blev ved med at male, jo længere bevægede hun sig væk fra den naturalistiske stil. Hun ledte efter de karakteristiske træk i sine motiver og nedbrød dem til forenklede former i stærke farver. Hun fandt inspiration og støtte til sin malestil i værker af kunstnere som Cézanne, van Gogh, Gauguin, Rousseau og Munch.

Paula Modersohn-Becker fortolkede billedmotiver på en usædvanlig måde

Modersohn-Becker anvendte sin nye malestil på alle sine motiver. Hun fortolkede portrætter og landskaber såvel som stilleben og selvportrætter på en måde, der var usædvanlig for hendes tid. Hun viste sig dog ikke kun at være progressiv med sin malestil, men også hendes valg af motiver var anderledes. For eksempel dedikerede hun ofte sine portrætter til meget enkle mennesker, som ellers sjældent spillede en rolle i maleriet, såsom de fattige, de ældre, børn, mødre eller bønder. Hun portrætterede dem meget autentisk og uden at pynte på dem.

Men det, der virkelig brød et tabu, var, at Modersohn-Becker malede nøgenbilleder - af både kvinder og mænd. Ved århundredeskiftet brød hun alle regler - især som kvinde. Hun tog det til det yderste, da hun begyndte at male nøgne selvportrætter. Ifølge kunsthistoriens enstemmige mening havde ingen maler vovet at gøre det før.

Mod alle odds forfulgte hun sin livsdrøm

Det faktum, at Paula Modersohn-Becker malede nøgenbilleder og selv-nøgenbilleder, er et bevis på, hvor modigt og kompromisløst hun fulgte sin egen vej - både som kvinde og som kunstner. På den måde kolliderede hun gentagne gange med sociale konventioner.

Allerede som teenager viste hun stor interesse for at male, men hendes forældre tillod ikke nogen kunstnerisk uddannelse. Alligevel opgav hun ikke sin drøm om at blive maler. Hun ville gerne have studeret på et kunstakademi, men i slutningen af det 19. århundrede var det stadig forbudt for kvinder. Så hun tog kurser på forskellige malerskoler på egen hånd og fik på den måde en professionel kunstnerisk uddannelse. Hun bevægede sig mere og mere væk fra det traditionelle maleri og udviklede sin egen stil. Med denne stil mødte hun dog overvejende afvisning.

Skarp kritik efter gruppeudstilling i Bremen

Da hun udstillede sine værker på en gruppeudstilling i Bremen i 1899, måtte hun efterfølgende læse en sønderlemmende anmeldelse i avisen Weser-Zeitung. Kun hendes mand, Otto Modersohn, stod i begyndelsen ved hendes side og støttede hendes arbejde. Men fra 1905 blev også han en hård kritiker, der kritiserede hendes koncentration om formen og hendes primitive måde at skildre på. Den modvind, hun måtte udholde fra mange sider, fik hende til sidst til at trække sig helt tilbage fra offentligheden - men hun holdt ikke op med at male.

Paula Modersohn-Becker udviste også mod og konsekvens på andre områder af sit liv

Allerede som teenager havde hun afvist tanken om at være husmor. Da hun senere rejste til Paris som gift kvinde uden sin mand, blev det af omgivelserne betragtet med stor skepsis, for ikke at sige som "kvalmende". At hun til tider skilte sig helt ud fra Otto Modersohn, blev af mange betragtet som en fornærmelse. I sidste ende kunne hverken offentlighedens manglende interesse eller sociale begrænsninger dog forhindre Paula Modersohn-Becker i at realisere både sin kunstvision og sit livskoncept.

Paula Modersohn-Becker i dag: Ekspressionismens berømte stjerne

Mange af hendes samtidige anså Paula Modersohn-Beckers malerier for at være alt for progressive. Det siges, at hun kun solgte tre af sine værker i løbet af sit liv. Men i dag hyldes hun overalt for sin modige facon og sit pionerarbejde for ekspressionismen.

Kort efter hendes død begyndte et stigende antal udstillingshuse at interessere sig for hendes arbejde. Derudover inkluderede adskillige private og offentlige samlinger hendes værker i deres samlinger, herunder

• Städel Museum, Frankfurt,
• Pinakothek der Moderne, München,
• Museum of Modern Art, New York,
• The Metropolitan Museum of Art, New York og
• British Museum, London.

Hun fik også stor posthum ære i 1927, da "Paula Modersohn-Becker Museum" åbnede i Bremen, verdens første udstillingshus dedikeret til en kvindes arbejde.

Selv i det 21. århundrede nyder hendes malerier og tegninger fortsat stor popularitet

Der afholdes jævnligt udstillinger med hendes værker i anerkendte kunsthuse, for eksempel i 2015 på "Louisiana Museum of Modern Art" i Humlebæk ved København, i 2016 på "Musée d'Art moderne de la Ville de Paris" eller i 2021 på "Schirn Kunsthalle" i Frankfurt am Main.

I 2017 blev filmen "Paula", der er baseret på hendes livshistorie, vist i biograferne. Desuden uddeler bydelen Osterholz hvert andet år en "Paula Modersohn-Becker Art Prize". Snart 150 år efter sin fødsel er Paula Modersohn-Becker mere nærværende i dag end nogensinde.

Udvalgte værker af Paula Modersohn-Becker